Renseanlæg er i vejen for ny Refshaleøen — hvad gør man?

Hvor området før lignede et fjernt fremtidsprojekt, har den politiske aftale om metrolinjen M5 formentlig ændret spillereglerne.

Med ét er byudviklingen rykket frem i køen, og drømmene om kanallandsbyer og moderne byliv er tættere på end nogensinde. Men midt i visionerne findes en udfordring, som ikke lader sig fjerne med et trylleslag:

Renseanlægget Lynetten.

Det enorme anlæg på øens nordlige halvdel er i dag fundamentet for Københavns hygiejne, men det er både nedslidt og står bogstaveligt talt i vejen for udviklingen.

Konflikten er uundgåelig, da både metroen og den planlagte Østlige Ringvej støder direkte ind i det nuværende anlægs placering.

Hvis Refshaleøen skal hænge sammen med den kommende bydel på Lynetteholm, skal der findes en løsning.

Prøvestenen som redningskrans?

BIOFOS har undersøgt tre scenarier for at løse pladsproblemet — og at flytte til naboøen Prøvestenen er én af dem.

Ved at flytte hele anlægget til den kunstige industriø kan man frigøre enorme arealer på Refshaleøen til boliger, erhverv, parker og kulturliv.

Økonomisk er det også den mest attraktive model. Det vurderes at koste godt 11 milliarder kroner at bygge nyt på Prøvestenen, hvilket faktisk er en smule billigere end at renovere det eksisterende anlæg på Refshaleøen, hvilket er et andet af de tre scenarier.

Og ud over at være en dyrere løsning, er anlægget på Refshaleøen altså i vejen for ny byudvikling.

En flytning til Prøvestenen er dog ikke uden logistiske hovedbrud.

Øen er i forvejen udset som en mulig lokalitet for flere store projekter — fra en lystbådehavn til en festivalplads.

En tung transportvej til Lynetteholm skal flyttes, så den ikke skærer et nyt anlæg på øen midt over — og så vil den kommende sænketunnel til Østlig Ringvej kræve, at man lægger flere af byens vitale rørledninger om.

Samtidig skal det nye anlæg passes ind ved siden af metroens M5's kommende kontrolcenter og tage hensyn til den nye bydel Kløverparken, der vil rejse sig på Amager, blot 250 meter væk.

High-tech filtre skal sikre nabofreden

Det tredje scenarie som er blevet undersøgt er at lukke anlægget på Refshaleøen og i stedet udvide anlægget Damhusåen, der ligger umiddelbart vest for Valbyparken.

Men det vil rent teknisk blive en endnu mere besværlig løsning — og være meget dyrere. Så dén model er allerede afskrevet som "ikke relevant" af ingeniørerne hos Sweco, der har lavet undersøgelsen.

Dermed er Prøvestenen i førersædet, mens det endnu ikke er helt opgivet i stedet at renovere Lynetten på Refshaløen og acceptere, at det ligger i vejen for, at byen kan brede sig.

Prøvestenen har dog også den fordel, at man kan lave arbejdet hurtigere og ikke behøver at forstyrre den eksisterende levering af rent vand til københavnerne. Når anlægget er bygget færdigt, skifter man bare fra Lynetten til Prøvestenen og nedlægger Lynetten.

Uanset hvilken af de to muligheder man vælger, kræver fremtiden dog et helt nyt design. Dagene med åbne bassiner og lugtgener skal altså være slut.

Løsningen er en total indkapsling af det nye anlæg i store produktionshaller med avancerede ventilationssystemer. Ved at bruge kul- og biofiltre kan man rense luften så effektivt, at naboerne næsten ikke vil være klar over, at de har hundredetusinder af tons skvulpende urin og afføring om hjørnet.

Renseanlægget på Lynetten renser i dag omkring 200.000 m³ spildevand i døgnet — svarende til cirka 200.000 tons eller nok til at fylde 80 oplympiske swimmingpools.

For at optimere pladsforbruget af det nye anlæg — og hjælpe yderligere på lugtgener — overvejer man at flytte de mest pladskrævende og "tunge" funktioner, som for eksempel slamforbrændingen, til Avedøre Holme.

Det vil gøre det lettere at have et renseanlæg tæt på slutbrugerne og byens kerne, hvor kravene til både æstetik og lugtfri luft er højere.

Beslutning i år

Uanset hvilken model man vælger, er eksperterne enige om, at uret tikker.

Anlægget Lynetten er så gammelt, at det snart ikke kan følge med miljøkravene — og mens arkitekterne dyster om at tegne fremtidens masterplan for Refshaleøen, venter alle på den endelige dom over spildevandet.

En politisk principbeslutning forventes at falde i efteråret 2026, men det betyder ikke, at arbejdet begynder med det samme.

Selv hvis man beslutter at rykke til Prøvestenen i morgen, vil et nyt anlæg først stå færdigt et sted mellem 2040 og 2045.

For at sikre, at det overhovedet kan lade sig gøre inden for tidsplanen, forventes det, at projektet skal vedtages som en særlig anlægslov i Folketinget.

Indtil da må de københavnere, der drømmer om en adresse på Refshaleøen, væbne sig med tålmodighed, før de ved, hvilken slags nabo de får herude.