Rykker Refshaleøen fremad?

Byudviklingen af Refshaleøen skulle ifølge den nuværende kommuneplan nemlig først begynde efter 2036. Men nu er der måske nye toner.

Refshaleøens Ejendomsselskab planlægger nemlig en masterplankonkurrence, der skal skabe en konkret plan for området.

I et notat til de københavnske politikere lyder det, at masterplankonkurrencen forventes at være afsluttet allerede her til foråret 2026.

Processen skal ledes af en dommerkomité, der blandt andre rådgives af Københavns Kommunes stadsarkitekt.

Ny metrolinje åbner døre

Konkurrencen er et markant skridt fremad, da man hidtil kun har afholdt en idékonkurrence med mere overordnede forslag fra forskellige tegnestuer, som gav hele 75 bud på, hvordan det gamle industriområde — der engang husede skibsværftet B&W — kan videreudvikles i fremtiden.

Spurtløbet mod mulig byggeaktivitet kommer i kølvandet på den politiske aftale om metroens linje M5, som faldt på plads tidligere i år.

Refshaleøen blev ellers nedprioriteret i den seneste kommuneplan, der blev vedtaget i december 2024, fordi der manglede klarhed om infrastrukturen — især metroen og en østlig ringvej.

Men dette forår kom den politiske aftale om metroens M5-linje på plads, og med dén sikkerhed er der nu et mere solidt grundlag for at rykke udviklingen frem, mens vi endnu afventer en endelig beslutning om en ringvej til lufthavnen.

Aftalen åbner for, at Københavns Kommune — måske — kan opgradere Refshaleøen fra et såkaldt 'perspektivområde' til et 'udviklingsområde' — en status der gør det muligt at starte byggeriet tidligere end 2036.

Fordelingen af regningen for infrastrukturen har dog tidligere skabt uenighed mellem stat, kommune, By & Havn og det private ejendomsselskab, der ejer knap halvdelen af øen.

Og det er en udfordring, som skal løses, før spaden kan sættes i jorden.

'Kommuneplanen' opdateres hvert fjerde år og fastlægger de mere overordnede rammer for byens udvikling de kommende 12 år — herunder hvilke områder, der skal udvikles. 

Man kan dog politisk vedtage at lave et såkaldt 'tillæg' til planen, så man ikke behøver vente fire år at lave ting om.  

Gode idéer skal gøres konkrete

Endnu er det småt med de konkrete detaljer om, hvad man engang mødes af, når man cykler ud på Refshaleøen.

I alt 75% af Refshaleøen ejes af det private Refshaleøens Ejendomsselskab og det kommunalt-ejede By & Havn.

Arealet som de to organisationer står for at omdanne kan rumme 112 fodboldbaner, så det er altså ikke en lille opgave at skabe sammenhæng mellem det nordlige Amager og Lynetteholm, der i sig selv er et gigantisk projekt.

I dag er Refshaleøen et populært frirum med sin rå, industrielle charme, der skaber plads til alt fra Michelin-restauranter som Alchemist til det folkelige madmarked Reffen, klatrevægge, kunstcentre og metalfestivaler.

Det er et område, der har bevaret sin uplanlagte ånd, og dét har været et centralt punkt i den tidligere idékonkurrence.

Tegnestuen Urban Power foreslog f.eks. en 'kulturakse', der forbandt og omdannede en række af Refshaleøens industribygninger, der i dag er placeret i en lige linje fra madmarkedet Reffen i vest til de enorme B&W-haller og små naturpletter midt på øen.

Tegnestuen Werk foreslog en københavnsk pendant til Venedig helt uden biler, men med kanaler og natur i stedet for asfalt.

Det lille bureau Arki_lab foreslog at anlægge en havn for bevaringsværdige skibe og en grøn park med blandt andet værksteder, museum og skolebygning.

Og der er også kommet forslag ind til genbrug af den store B&W-Hal — noget der ikke er givet, da den kan blive offer for byudviklingen.

Til næste år vil vi få at se, om nogle af idéerne lever videre i den nye masterplan for hele Refshaleøen — og ikke mindst måske få en indikation af, hvornår det egentlige gravearbejde vil begynde.