pixel

Byg en female torso i København

En københavnsk søster til Malmøs 'Turning Torso' vil være et symbol på en mental bro over Øresund, skriver Uffe Palludan.

turning torso malmø københavn øresund

I Aarhus har man netop sat spaden i jorden til Light House. Et byggeri på 142 meter og 45 etager, der forventes at være færdigt i 2022 og som bliver Danmarks højeste beboelsesejendom. Byggeriet er et eksempel på, at vi efter mange år, hvor højhusbyggerier har været bandlyste, nu oplever, at de er kommet på mode. 

Bortset fra i København gennemføres således egentlige skyskraberbyggerier i stort set alle de nordiske storbyer. I det følgende slås til lyd for, at København bør matche dem; ikke ved at bygge endnu højere, men ved at gennemføre et meget mere raffineret byggeri, der sætter dem skakmat på idé, fremfor på højde.

Endnu før skyskraberen i Aarhus er færdig, vil man i Göteborg have færdiggjort Karlatornet på svimlende 245 meters højde og 73 etager, der bliver Nordens højeste beboelsesejendom. 

I Stockholm har man planer om at bygge hele 34 skyskrabere i de centrale bydele. Det mest spektakulære projekt er Tellus Towers, som er ved at blive detailplanlagt — et byggeri, der bl.a. omfatter to tårne på hhv. 243 meter og 183 meter med forventet indflytning i 2025. 

I Helsinki er det besluttet, at der i bydelen Böle skal opføres 9 højhuse, hvoraf det højeste bliver på 180 meter. 

I Oslo planlægges et byggeri på knap 200 meters højde og 60 etager på den tidligere Fornebu-lufthavns arealer. 

Det startede i Malmö

Det hele begyndte i Malmö med Turning Torso, der med sine 190 meter og 54 etager stod færdig allerede i 2005. Historien er følgende:

Da man tilbage i 1990'erne planlagde bolig- og byggeudstillingen Bo01, der skulle afholdes på det tidligere Kockhumsværfts grund i 2001 i Västra Hamnen, diskuterede man også om Malmö havde behov for et nyt vartegn. 

Industribyen Malmö var i krise og helt symbolsk stod den at miste det hidtidige vartegn værftets 146 meter høje blokkran.

I forvejen havde man kontakt med den spanske stjernearkitekt Santiago Calatrava, der skulle bygge en udstillingspavillion til udstillingen. Nu spurgte man ham, om han kunne stå for et ikonbyggeri, der kunne blive et nyt symbol for fremtidens Malmö. Ideen var at bygge en skyskraber til erstatning for kranen, der kunne symbolisere byens efterindustrielle fremtid. 

Jeg husker, at da bygningen stod færdig, var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle mene om den, men i dag, hvor jeg er flyttet til Malmö og næsten dagligt ser den, er jeg kommet til at holde mere og mere af den. Simpelthen fordi den er flot.

Ideen var i sig selv genial: at erstatte den 146 meter tunge blokkran med en 190 meter let og elegant bygning, der symboliserede, at fremtiden var på vej i den kriseramte industriby, så demonteringen af byens hidtidige symbol, industrikranen, blev vendt til noget positivt.

På den måde blev Turning Torso i udgangspunktet et meget mere raffineret projekt end alle de byggerier, der i dag forsøger at konkurrere med torsoen, for de konkurrerer kun på højden. Torsoen var et fremtidssymbol på en helt anden måde.

Organisk og og foranderlig

Da den stod færdig, var den Europas næsthøjeste boligbygning, og den forvredne bygningskrop — tegnet over en forvreden mandlig torso — var ganske enkelt den første af sin art i verden.

Jeg tror, at det, at bygningen er tænkt organisk, er årsagen til den fascinerer. Man bliver ikke træt af den. I forskellige vinkler og belysninger ændrer den sig, så man altid ser noget nyt, modsat de mange kedelige firkantede højhuse vi kender.

Som nævnt deltager København ikke i konkurrencen om at bygge højest. Egentligt forstår man det godt. Vi mangler endnu bare ét eksempel på en skyskraber, der har beriget en by på gadeplan, som de i deres stræben opad næsten altid vender ryggen til.

Samtidig er mange af dem ikke særligt smukke, og da de kan ses alle steder fra, risikerer de at ødelægge de bymiljøer, hvorfra de kan ses (tænk blot på Hotel Scandinavia i København). Spørgsmålet er, om man i København på en anden og mere elegant måde kan matche de andre byer uden at konkurrere på højden.

Det mener jeg. Jeg har et forslag.

En kvindelig torso

Turning Torso i Malmö, modelleret over en mandlig torso, ses tydeligt fra København. Hvorfor ikke modellere en bygning over en kvindelig torso på den københavnske side af sundet, som kan ses fra Malmö.

Dermed vil de to torsoer kunne udgøre en helhed: Øresund Twin Torsoes.

En kvindelig torso skal ikke konkurrere med den mandlige på den anden side af sundet, men supplere den. København vil kunne løfte Malmö ved at give Turning Torso fornyet opmærksomhed. Dermed vil det blive en gestus til Malmö. 

Den kvindelige torso skal naturligvis placeres ved Øresundskysten, så den tydeligt kan ses fra Malmö, hvilket er ret let, da Malmö modsat København ikke vender ryggen til kysten. Den skal være tilgængelig for almindelige borgere og for turister i København, så de fra den kan se Malmös torso.

Dermed skabes bevidsthed om byernes nærhed ved hinanden. En kvindelig torso behøver ikke at være lige så høj som den mandlige, blot skal den tydeligt kunne ses fra Malmö.

Med Twin Torsos vil man kunne tage et initiativ, der gør at både København og Malmö symbolsk kommer til at give baghjul til de andre, ja undskyld mig, infantile skyskraberbyggerier. Twin Torsos — den mandlige og den kvindelige — vil naturligt komme til at udgøre en helhed, et symbol på en mental bro over Øresund, der potentielt vil kunne vække opmærksomhed internationalt.

Et byggeri i to byer, i to lande. Et på flere måder grænseoverskridende byggeri.

Hvad med at udskrive en konkurrence og spørge Santiago Calatrava, arkitekten bag Turning Torso om han kunne tænke sig at blive dommer i konkurrencen?

Vær med i debatten om byen. Send indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.

Emner

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

seneste
opinion