pixel

Højhuskvarteret bag Hovedbanen hedder nu: Postbyen

VIDEO: Tag med på virtuel rundvisning mellem mega-projektets tårne og domiciler lige midt i København.

postbyen tårne

Med sine hele syv røde kæmpekraner kan byggepladsen på Postgrunden langs Bernstorffsgade udpeges fra store dele af byen, og projektet kan da også roligt kaldes det mest markante i det centrale København lige nu:

Et nyopført business district på størrelse med fem fodboldbaner med masser af kontorer, hotellejligheder og udsigtsboliger i blandt andet syv runde tårne langs baneterrænet mellem Hovedbanegården og Kalvebod Brygge.

Det kommende højhuskvarter skal hedde Postbyen, har hovedinvestoren Danica Pension nu besluttet sig for.

Det er to år siden, at nedrivningen af den tidligere postterminal gik i gang på grunden, men det har altså tilsyneladende krævet sin tid at komme frem til navnet, der bærer fortiden med ind i fremtiden i stil med de nærtliggende Vesterbro-"nabobyer" Kødbyen, Carlsberg Byen og snart Jernbanebyen.

Mens forsvunde Københavns Postcenter var en massiv betonbygning fra 1979, står Centralpostbygningen, det gamle fornemme posthovedsæde fra 1912, der endnu ud mod Tietgensgade og genåbner i foråret 2020 som luksushotellet Villa Copenhagen.

Frem mod 2024 følger Postbyen efter ved siden af med tårnfamilien som blikfang – eksemplaret på 115 meter bliver Københavns næsthøjeste bygning efter 120 meters Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen.

Mellem sig får posttårnene åbne pladser, byhaver, cykelstrøg og promenader som forbindelseslinier på kryds og tværs til den omkringliggende by, ind og ud mellem store nye kontorkarréer langs Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade i kanten af kvarteret.

I alt op til 180.000 etagemeters nybyggeri, med godt en femtedel reserveret til boliger. Det forventes, at 5.500 mennesker vil arbejde i Postbyen og at 20.000 dagligt lægger vejen forbi eller igennem – en byoplevelse som denne animerede video giver en virtuel forsmag på:  

Storbank og statsbaner

De syv posttårne inderst i kvarteret bliver relativt slanke med en diameter mellem 23-25 meter. De to laveste 28 meter høje, ét til kontorer og ét til almennyttige boliger. Og så fem egentlige højhuse på 52 meter (hotellejligheder), 54 meter (boliger), 67 meter (boliger), 94 meter (hotellejligheder) og altså 115 meter (boliger).

Målt i kvadratmeter er de store karréer mod Bernstorffsgade med overdækkede atrier og en gangbro imellem dog endnu mere omfattende. Her flytter 4.000 medarbejdere ind i det nye hovedsæde for Danicas moderselskab Danske Bank, når storbanken forlader sin bankby-i-byen bag Kongens Nytorv.  

Danica Ejendomme investerer anslået 5 milliarder kroner i hoveddelen af Postbyen, mens det sydligste hjørne med to af tårnene, herunder de almene boliger, bliver DSB Ejendommes første realiserede projekt med kommerciel ejendomsudvikling.

Tårne med tophat

Hele Postbyen er oprindeligt tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter, der står bag en stribe af Københavns mest roste nyere bygninger, som Postgrundens nærmeste nabo SEB Bank foruden Skuespilhuset, Tietgenkollegiet og senest Axel Towers.

Men ikke ukontroversielt har Danica valgt at skifte hest og lagt den detaljede udformning af deres fem tårne i hænderne på Arkitema Architects – aktuelle med Nørrebros højeste bygning Nordbro, som pensionsselskabet også står bag.

Hvad det konkret kommer til at betyde for højhusenes udtryk er endnu ikke offentliggjort. Det er stadig Lundgaard og Tranbergs visualiseringer af fremtiden i Postbyen, der vises frem, og de grundlæggende retningslinier er da også fastlagt i lokalplanen:

Alle syv tårne skal være runde og beklædes med en kombination af glas og metal, der øverst oppe afsluttes med forskellige varianter af et "tophat"-design, hvor facaden trækkes tilbage hele vejen rundt og giver plads til beplantede tagterrasser.

Bilfrit serveringsliv

Langs togbanen og foran posttårnene skal en grøn promenade forvandle en af Københavns historiske bagsider til en ny forside, der binder området sammen fra Hovedbanen ned til havnen.

Biler forvises til samlet 1.500 parkeringspladser i kældrene under Postbyen, der også får stativer til 5.500 cykler. Og mellem tårnene og kontorkarréerne fordeles seks forskellige varianter af pladser og byhaver, hvoraf de tre største i areal svarer til henholdsvis Amagertorv, Bopa Plads og Skt. Hans Torv.

Mest omfangsrig bliver ankomstområdet kaldet kulturaksen, som kan bruges til større og mindre events. Pladsen udformes som en lang rampe og trappe mellem hotellet i det gamle posthovedsæde og det nye bankdomicil.

Andre steder indrettes legepladser, mere tilbagetrukne og rolige haver, eller torve med udeserveringsliv. Alle bygninger skal være åbne og udadvendte i gadeplan med fortrinsvis serveringssteder på Postbyens inderside og butikker ud mod byen.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling