pixel

Cityringen — 10 år senere

Søndag den 29. september sker det. Stationerne åbner, og togene begynder at køre i ring. Vi tager en rundtur i et årtis byggeri og det nye stationsdesign på metroens cityring.

metrostation Københavns Hovedbanegård

Fra Frederiksberg til Københavns Hovedbangård på fire minutter. Eller fra Enghave Plads til Nørebros Runddel på syv. 

Det lød æggende, da Magasinet KBH tilbage i 2009 beskrev fremtidens København

Men — skrev vi — inden byen får sin nye, luksuriøse transportløsning, må vi "trives med ni års byggekaos 22 steder i byen, trafikomlægninger, støv og rystende kaffekopper."

Og det har byen i sandhed gjort. Men nu sker det: Den 29. september åbner Københavns nye metrocityring med 17

Det lød æggende, da Magasinet KBH tilbage i 2009 beskrev fremtidens København

Men — skrev vi — inden byen får sin nye, luksuriøse transportløsning, må vi "trives med ni års byggekaos 22 steder i byen, trafikomlægninger, støv og rystende kaffekopper."

Og det har byen i sandhed gjort. Men nu sker det: Den 29. september åbner Københavns nye metrocityring med 17 stop. Og denne gang bliver det med et stationsdesign der afhænger af, hvor i byen du er.

Ekstra larm fra toppen

Cityringen kom ikke til verden uden smerte.

Dens stationer er bygget med den såkaldte 'cut & cover' metode, hvor man på godt dansk graver ned fra overfladen og så bygger sin station.

Det er billigere, og lidt hurtigere, end at bore ud og bygge stationerne under jorden for til sidst at bryde igennem med trapper til overfladen. Men metoden kræver inddragelse af betydeligt mere plads på gadeniveau og har bidraget til larm og byggerod i byen.

Faktisk endte de ni års byggekaos med at blive til 10, for i 2014 stod det klart, at man ikke ville blive færdig i 2018 som ellers planlagt. Og netop støjgener og naboklager var en kraftigt medvirkende faktor til, at der blev lagt et lille år til tidsplanen.

Det kunne have gået endnu værre, hvis man ikke havde betalt næsten 400 millioner kroner i erstatning til byggeriets naboer, så man også kunne arbejde og støje om natten.

I alt resulterede støj og forsinkelse i en ekstraregning tæt på 2 milliarder. I dag regner man med, at den samlede pris for Cityringen lander lidt over 25 mia. kroner.

Ikke under vand 

En af de mest omdiskuterede stationer undervejs var dén på Gammel Strand. En hel protestforening blev etableret i et forsøg på at få den opgivet og flyttet over på Christiansborg, så politikerne selv kunne hygge sig med ti års byggerod.

Forfatteren Jens Christian Grøndahl forudså dystopiske tilstande med Døgnnetto og karaokebar på Gammel Strand, hvis der blev anlagt en metrostation netop her. 

Her på Magasinet KBH afholdte vi i 2008 en læser-afstemning om, hvor cityringens station i Middelalderbyen burde ligge. Højbro Plads lige ved Strøget blev en klar vinder med 41% — men Gammel Strand om hjørnet løb altså til sidst med kontrakten, selv om kun 13% stemte på netop den placering.

Et spektakulært forslag på falderebet ville flytte stationen ud under vandet og lade bunden af kanalen udgøre stationens loft. Men på Christiansborg mente man, at forslaget kom for sent og ville være for dyrt til at komme i spil.

Farvel til den sorte terminal

Der findes i dag sikkert københavnere, der slet ikke ved, hvad HT-Terminalen på Rådhuspladsen var. Men fra 1996 og frem til 2010 var det sorte byggeri midt på Rådhuspladsen genstand for en hel del folkelige eder og forbandelser.

Stort set fra åbningsdagen og i de næste 14 år blev der jævnligt fremsat forslag om at ændre på byggeriet — eller helt at rive det ned. Men blandt andet fordi man vurderede, at det ville koste 20 millioner kroner at gøre det, skete det aldrig.

Indtil Cityringen kom.

For da stationen på Rådhuspladsen skulle ligge lige der, hvor HT-Terminalen stod, måtte den til sidst lade livet.

»Jeg kan ikke forestille mig, at der er en eneste på Rådhuset, der vil gå ind for, at vi pakker den i kasser og sætter den op igen, når metroen er færdig,« sagde Københavns daværende teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, ved den lejlighed. Og helt væk er den da også i dag.

Terminalen var tegnet af KHR-arkitekter, der også står bag det voldsomt udskældte byggeri 'Østerport II' der nu er ved at blive fuldendt — og som ligger en spytklat fra Østerports nye metrostation.

Nordatlantisk navngivning

Da man planlagde Cityringen lå Landsarkivet på Nørrebro, så på de første stationsskitser hed stationen tæt på hjørnet af Jagtvej og Åboulevard ganske enkelt 'Landsarkivet'. 

Men arkivet var på vej til at flytte, og i sidste ende kom både station og plads til at hedde 'Nuuks Plads' — inspireret af det nordatlantiske tema i området. Det er på disse kanter man finder Godthåbsvej og Hans Egedes Gade.

Det var Egede der grundlagde Nuuk og i øvrigt genetablerede dansk-norske forbindelser med Grønland — hvis man var i tvivl. 

Relativ ro på Østerbro 

Mener man, at Østerbro er det mest rolige af byens brokvarterer, så har metrobyggeriet formentlig ikke ændret på den opfattelse. I postnummer 2100 er stationsbyggeriet foregået i relativ fred for protester, selv om bydelen forkæles med hele fire stop.

Ikke mindst på Poul Henningsens Plads har byggeriet holdt sig pænt af vejen. Byggepladsen har nemlig ligget på en tidligere P-plads. 

Som flere andre steder i byen har en ny metrostation dog inspireret til nybyggeri på Østerbro.

Få måneder før åbningen af stationen på netop Poul Henningsens Plads, blev der fremlagt et forslag til et stort træbyggeri med bibliotek og boliger lige ved siden af stationen.

På Frederiksberg ruller man

Noget der i mange år har gjort lidt ondt på flere københavnske metro-elskere er, at byens metro ikke har rulletrapper op til gadeplan. Det er ellers en behagelig detalje der er udbredt i Europas mange metroer — ikke mindst i de nybyggede.

Det kommer Cityringen til at lave om på, men kun på Frederiksberg. 

Frederiksberg Kommune har nemlig valgt at opgradere deres tre stationer på ringen med overdækkede rulletrapper op til terræn. 

I Københavns Kommune må man stadig slæbe kufferten eller indkøbene op ad trappen til den friske luft, hvis man ikke vil vente på en af de to elevatorer, som alle stationer er udstyret med.

De to gamle 

To stationer eksisterede allerede som stop på de grønne og gule linjer M1 og M2. Så her skulle de nye stationer til Cityringens M3 kobles sammen med de gamle.

Både på Frederiksberg og på Kongens Nytorv løber Cityringen på tværs af de eksisterende linjer, og særligt ved sidstnævnte krævede boringen, at tunger blev holdt lige i munden.

Blot 1,5 meter var der ned til den gamle station, da tunnelboremaskinen kom forbi — og blot 4 meter op til Magasins fundament.

De to nye stationer har begge fået en grålig beklædning, der skal lede tankerne hen på den eksisterende metro og sende et diskret signal om, at her kan du skifte tog under jorden.

Hvor bliver der mest travlt?

15 af cityringens 17 nye stationer er ikke koblet sammen med linje M1 og M2, og der er ganske stor forskel på, hvor meget trafik man venter på dem. Prognosen for antal daglige påstigninger i 2025 lyder:

Københavns Hovedbanegård49.000
Nørrebro20.000
Gammel Strand18.000
Østerport18.000
Enghave Plads13.000
Marmorkirken12.000
Rådhuspladsen11.000
Frederiksberg Allé11.000
Poul Henningsens Plads11.000
Trianglen11.000
Vibenhus Runddel9.000
Aksel Møllers Have8.000
Nørrebros Runddel7.000
Skjolds Plads7.000
Nuuks Plads6.000

 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling