pixel

Køb et stykke af byens DNA

Nyt netværk hjælper dig med finde de københavnske kvalitetsvarer, du ikke vidste fandtes.

kbh magasin

Fakta

DE ER BLANDT ANDET MED I CPHMADE:

Audiovector
Bojesen
C.L. Seifert
Mikkeller
Nørrebro Bryghus
Place de Bleu
Rud. Rasmussen
Sømods Blocher
The Coffee Collective
Wrenchmonkees

Klik her for hele medlemslisten

Du går måske og tror, at du kender København ret godt. Du kender alle de hyggelig steder at drikke kaffe og de gode steder at shoppe. Men har du nogensinde hørt om Æskefabrikken Elvo, der har ligget på Amager siden 1923? Eller hvad med Andersen og Berner, der har lavet hatte på Nørrebro i 30 år?

Ikke mange københavnere og turister kender til de mange mindre produktionsvirksomheder i København, men det prøver netværks-initiativet CPHmade nu at råde bod på.

CPHmade er en forening af firmaer, der skaber kvalitetsprodukter med en særlig tilknytning til København. Formålet er at markedsføre virksomhederne både nationalt og internationalt, for at sætte fokus på det stifterne kalder byens DNA: de lokalt producerede produkter, made in Copenhagen.

”Vi mener, at vi har en ny fortælling om København. En fortælling om et levende og skabende København”, siger Andreas Mørk-Hansen, der arbejder med at markedsføre CPHmade.

cphmade_4.jpg

Viden er ikke kun papir

Med blot 4 medlemmer startede CPHmade op i september 2011 for at skabe en modvægt til den bevægelse i samfundet, der efter stifternes mening favoriserer viden frem for produktion.

”Vores politikere og andre meningsdannere fremhæver viden som dét produkt, vi bør satse på, men efter vores mening handler viden ikke kun om viden på papir, men også om viden i fremstillingsprocesserne i produktionsvirksomheder” siger Asger Daugbjerg, der er virksomhedskonsulent og den ene af CPHmades stiftere.

Han og hans medstifter Brian Engblad ønskede samtidig at skabe en ny fortælling om København, som et alternativ til den gamle historie, der sætter lighedstegn mellem den danske hovedstad og Den lille Havfrue.

”Der er en masse fantastiske historier om virksomheder, der går mange generationer tilbage. Folk kan forholde sig til det. Man køber en del af byen. Det er spændende”.

cphmade_1.jpg

Fra karameller til motorcykler

Medlemstallet er nu vokset til 42 og spænder over alt fra københavnsk kaffe og karameller, over københavnske slips og smykker, til københavnske møbler og motorcykler. Hver uge kommer nye spændende virksomheder til.

Der har været stor trafik på foreningens hjemmeside CPHmade.org fra starten, også helt fra Sydamerika og lande som Korea og Japan. Samtidig har CPHmade oplevet en stor interesse fra både Københavns Kommune og turistorganisation Wonderful Copenhagen, som gerne vil samarbejde omkring projektet.

Det er muligt at blive medlem af CPHmade, hvis man er en produktionsvirksomhed med hovedkontor i København samt en hel eller delvis fysisk produktion i byen. Derudover foretager CPHmade en individuel vurdering af, om virksomheden passer til netværket.

Det er gratis at være med i selve netværket, men det koster for eksempel et vist beløb at være med i den webshop, der er planlagt til at åbne 1. juni med medlemmernes produkter til salg til alle dele af verden.

CPHmade laver også løbende rundvisninger til medlemmernes virksomheder i samarbejde med CPH:COOL. Næste rundvisning er 13. april.

cphmade_3.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

  • KBH+
  • København
"Rotter med vinger," bliver de kaldt. Men er duerne virkelig så slemme, eller er vores foragt bare et symptom på et syn på byen der er ved at ændre sig?
close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.