Stor politisk interesse for 'Københavns Boulevard' betyder nye detaljer
Skal fremtidens grønne akse gennem byen være 'Den Grønne Boulevard' (med tunneller) eller 'Københavns Boulevard' (uden tunneller)? — Politisk tegner sig et billede.
Politikerne på Københavns Rådhus har længe interesseret sig for at lægge bilerne på Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard ned i tunneller — og at få den rørlagte Ladegårds Å op til overfladen igen.
Den oprindelige idé er ældre, men siden 2017 har projektet haft navnet Den Grønne Boulevard — og her den 1. marts 2026 kører der fortsat undersøgelser af, hvordan det hele bedst kan strikkes sammen.
Men i maj 2025 kom der et nyt indspark i debatten, der skabte røre i de københavnske gader.
Tegnestuen Kragh Berglund præsenterede et alternativ til Den Grønne Boulevard ved navn Københavns Boulevard.
Alternativet lover også færre biler og flere træer — men det skal ske uden de underjordiske tunneler til den tunge trafik.
Heller ikke den idé var helt ny, for embedsværket i Københavns Kommune har tidligere selv foreslået politikerne, at man kiggede på muligheden for at lave en "grøn boulevard" uden at have biltunneller under den.
Men Kragh Berglunds forslag fik sidste år sat navn, ord og billeder på — og særligt op til kommunalvalget i november samlede der sig politisk interesse for idéen, og tegnestuen blev bedt om flere oplysninger.
Dem har de nu leveret.
Samme strækning, to løsninger
Københavns Boulevard dækker over stort set samme strækning som Den Grønne Boulevard — fra Bispeengbuen til Christianshavns Vold.
Det vil sige Åboulevarden, H.C. Andersens Boulevard og Amager Boulevard.
Men hvor 'Den Grønne Boulevard' vil føre bilerne under jorden, er 'Københavns Boulevard' en mere simpel løsning.
Her vil man i stedet nedlægge to vejbaner på Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard for at få mere plads til træer, cykler og gående — uden en tunnel.
Det giver mindre kapacitet til bilerne, men ikke voldsomt, mener bagmændene — og det vil være et stort skridt i retning af at skabe en rarere by, hvor der er mere plads til ophold og den bløde trafik.
Politisk var der i efteråret usædvanlig bred opbakning til dén ide.
Moderaterne, Alternativet og Liberal Alliance gik i en usædvanlig alliance sammen til valg på at gå videre med realiseringen af Københavns Boulevard.
Om Den Grønne Boulevard — altså dén med tunneller — skrev de i et opslag på sociale medier: "De kalder det grønt, fordi nogle af bilerne kommer under jorden, så der kan bygges grønt over. Men i virkeligheden er det jo kulsort."
Beregninger har vist, at biltrafikken ikke vil blive mindsket af, at man lægger den ned i tunneller — tværtimod, faktisk.
Og i kommentarsporet til opslaget erklærede både SF og Enhedslisten sig enige i, at den tunnel-løse Københavns Boulevard er en bedre løsning. Og dermed var hele fem partier for idéen.
Moderaterne kom ikke ind i Borgerrepræsentationen, men de øvrige partier i alliancen satte sig her den 1. januar 2026 på 28 af de 55 stole i mødesalen — og dermed på 51% af de politiske stemmer på rådhuset.
Derfor var det ikke uvæsentligt, at de samme politikere efter valget spurgte idémagerne om flere detaljer om projektet — detaljer som arkitekterne hos Kragh Berglund altså nu har afleveret.
Victor Forchhammer fra Kragh Berglund siger til Magasinet KBH:
»Vi var naturligvis enormt glade og stolte over, at så mange partier valgte at bakke op om vores vision for Københavns Boulevard — og endda gik til valg på den! Og det var da også med stor tilfredshed, da vi efter valget kunne notere os, at der faktisk er politisk flertal for projektet.«
5% af prisen
I den opdaterede præsentation viser Kragh Berglund blandt andet, hvordan en strækning af H.C. Andersens Boulevard ved Dantes Plads vil blive transformeret af projektet.
Man viser også i en stribe nye tegninger, præcis hvordan vejens profil vil blive ændret, hvis man sløjfer en vejbane i hver retning. Nu hvor visionen er lagt frem, handler næste skridt i høj grad om at konkretisere.
Og — ikke mindst — har Kragh Berglund forsøgt at lave en overskuelig oversigt over økonomien i projektet.
Den anslåede pris på 500 millioner kroner blegner i forhold til andre større anlægsprojekter i København — og i forhold til prisen på 'Den Grønne Boulevard', der er estimeret til et svimlende beløb omkring 10 milliarder kroner for biltunnellerne alene.
Victor Forchammer siger:
»Vi frygter, at den tunnelløsning — der netop nu tegnes på af flere af vores kollegaer i branchen — ender med at strande undervejs, som vi har set det så mange gange før i denne efterhånden årelange saga om boulevarden.«
Og han fortsætter:
»Den slags mega-projekter er hamrende dyre, klimamæssigt kulsorte og vil alene i Etape 1 betyde, at H.C. Andersens Boulevard vil være gemt væk bag byggehegn 5-10 år.«
To priser
Der venter altså en meget stor regning, hvis politikerne i sidste ende vælger at lade bilerne køre i tunneller under Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard.
Rådgivningsvirksomheden COWI har også peget på, at der kan komme mere trafikkaos på grund af tunnellerne.
CO2-udslippet vil være betydeligt større end ved den tunnel-løse løsning, og så er der selve vejarbejdet, som vil vare i adskilige år. COWI forventer mellem 8 og 12 års arbejde — og det er vel at mærke på nogle af Københavns mest trafikerede strækninger.
Københavns Boulevard erstatter i stedet "blot" to vognbaner med 2.000 nye træer, og der frigøres samtidig 50.000 kvadratmeter til nye byrum på hele strækningen.
Og vi kan starte i morgen, siger arkitekterne hos Kragh Berglund.
Der kommer dog nok til at gå lidt længere tid, for politikerne på rådhuset drøfter nemlig stadig Den Grønne Boulevard — ikke mindst for at overholde tidligere løfter til Radikale Venstre og Konservative, der er positive over for tunnellerne.
Men det sker på trods af, at der ikke har været et politisk flertal bag rent faktisk at finansiere og bygge tunnellerne.
En idékonkurrence om etape 1 er i fuld gang, og netop nu skal politikerne tage stilling til, om de vil sætte penge af til endnu flere analyser af etape II.
Imens håber Victor Forchhammer hos Kragh Berglund, at der snart endelig blive sadlet helt om på rådhuset:
»Vi håber, at vi med Københavns Boulevard kan vise både politikere og københavnere, hvor lidt der faktisk skal til for at skabe en utrolig smuk boulevard, der passer ind i byen fra dag 1, fordi den historisk og by-typologisk altid har hørt til — helt enkelt.«
Og han fortsætter:
»Vi har stirret os blinde på den store forkromede tunnelløsning, fordi boulevarden i dag virker så fjendtlig mod mennesker, men vores budskab er, at der i virkeligheden ikke skal så meget til at tippe denne balance.«
Nu har de københavnske politikere i hvert fald fået nye tegninger og beregninger at kigge på — og hvad der sker herfra afhænger ikke mindst af, hvad der nu sker i de partier der op til valget erklærede, at de også vil tippe balancen og nu fokusere på at lave en grøn boulevard uden biltunneller under sig.
Magasinet KBH følger selvfølgelig sagen løbende.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!

De må være helt væk.
Plante træer for at minimere trafikken.
Der kommer ikke mindre trafik, der kommer bare mere kø.
Der kommer kun flere biler, derfor er tunnellerne den eneste rigtige løsning, især da størstedelen af trafikken er gennemgående, og bør derfor ledes under jorden, således at man på overflade kan gøre plads til grænseområder og traditionel bytrafik.Hvad er der blevet af skybrudssikringselementet?
Så vidt jeg forstod på projektet med tunnel -Den grønne boulevard- handlede det i høj grad også om at skybrudssikre København. Altså at den fritlagte Ladegårdså med nye grønne områder omkring ville kunne absorbere/forsinke store mængder regn og at biltunnelrørene i tilfælde af skybrud også kunne bruges til at opsamle store mængder vand.
Dette nævnes slet ikke i forslaget uden tunneler (Københavns Boulevard) - er skybrudssikring helt tegnet ud af denne løsning?
Ved Den grønne boulevard er der også lagt vægt på rekreative områder - disse synes at være sparsomme i Københavns Boulevard-forslaget?
Som et stort minus ved nedgravede tunneler er dog de foreslåede op- og nedkørselsramper som vil virke som en større barriere at krydse end en almindelig vej."Åh, ja ... Det glemte vi lige for en stund", er nok svaret.
Argumenterne svinger jo gerne lidt, alt efter årstiden og ugens emne.Dårlig idé, synes jeg ... Det rammer hovedsagligt kun alle dem, der kun kører på strækningen fordi de synes det er sjovt at køre lige der. (Dem vil jeg fortsat gerne lige have talt op, så vi kan få et overblik.)
Alle dem med BEHOV for gennemkørsel nord- og syd, skal så enten betale en ekstra vejskat eller vil vælge omkørsel via Ring 2, Ring 3 eller Motorring 3 (E47/E55). Det vil nok glæde miljøet og styrke trafiktætheden, pyt med den tabte tid.
Dejligt med alternative forslag til tunnelløsningen ! Uanset løsning er jeg i tvivl om, om der i forslagene er taget hensyn til, at biltrafikken bliver ændret ret markant om få år, hvor selvkørende biler og selvkørennde småbusser kommer til at præge bybilledet og trafikken markant. Det bør tages med i betragtning :-)
Kære Magasinet KBH,
I omtaler ofte spændende forslag og initiativer, der skal skabe bedre miljø og grønne bydele. Det er ofte meget flot og inspirerende. Tak for det.
Ofte loves der færre biler og mindre trafik, hvis projekterne gennemføres. Det ville også være fint nok og dejligt.
Næsten i forbindelse med hvert eneste projekt og hver eneste opfølgende artikel, savner jeg information om, i hvilket omfang trafikken vil blive reduceret og hvorfor bilerne forsvinder.
Måske Magasinet KBH, de dygtige projektfolk eller ivrige politikere kan hjælpe med et nogle ganske særlige tal eller procenter? For eksempel:
Hvor mange af stedets biler, varevogne og lastbiler kommer dagligt igennem stedet, alene fordi de godt kan lide at kører der og bare kommer forbi for sjov - og derfor sagtens bare kan lade være?
Kære René
Tak for kommentar. Ofte foreligger der ikke detaljerede trafikanalyser for konsekvenserne af at reducere vejbredder (eller lukke veje), men vi skriver faktisk ofte om trafiktal, og de analyser, der med mellemrum bliver lavet. I dette tilfælde vil denne artikel være meget relevant: https://www.magasinetkbh.dk/indhold/trafiktal-enhedslisten-gronne-boulevard
Vi har desuden ved flere lejligheder skrevet om 'fordampningseffekten', der er den generelle betegnelse for, hvordan mennesker (i dette tilfælde bilister) søger mod alternativer, når noget bliver mindre attraktivt at gøre. Se fx her: https://www.magasinetkbh.dk/indhold/byg-ikke-tunneller-under-aboulevard-og-hca-boulevard