Hvilke gader skal være Københavns næste 'bylivsgader'?

Pengene bruges til at forskønne et stykke af gaderne — som oftest ved at gøre dem mere grønne, skabe plads til mere fodtrafik og ophold samt mindske bilernes tilstedeværelse.

Lokale kræfter kan gå sammen om at søge puljen og deltager senere også i at planlægge sammen med kommunen. Først skal de dog slippe gennem et afgørende nåleøje, og her er det kommunens Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning, der i første omgang agerer tungen på vægtskålen.

I år er fire bydele løbet med opmærksomheden: Nørrebro, Amager Øst, Bispebjerg og Christianshavn. Og forvaltningen har koncentrereret sig om i alt 7 projekter — hvoraf 5 er blevet anbefalet til rådhusets politikere, der træffer den endelige beslutning.

På Nørrebro handler det om Gormsgade, Nørrebrogade og Ravnsborggade. De andre to anbefalinger er Lodivej på Amager og Rentemestervej på Bispebjerg.

Og så er to projekter altså dumpet i forvaltningens øjne. Det drejer sig (igen) om Dronningensgade på Christianshavn og Heimdalsgade på Nørrebro. Det vender vi tilbage til.

11 P-pladser kan blive nedlagt

Mange af projekterne bygger på den samme opskrift, der består af plantekasser og københavnerbænke til at begrønne og give folk lyst til at slå sig ned. De kan også have en ekstra funktion som f.eks, at forvise en parkeringsplads fra gaden — eller indikere at indkørsel er forbudt på gaden.

Det er tiltag, der også gør sig gældende for projektet på Ravnsborggade på Nørrebro. Gaden løber mellem Nørrebrogade og Sankt Hans Gade og ligger i anden række til Sortedams Sø.

Det er en gade, som er elsket af mange lokale for at rumme blandt andet Nørrebro Teater, et væld af restauranter, vinbarer og caféer. Og om sommeren bliver gaden ofte forvandlet til et langt loppemarked i weekenderne.

Vejen lider dog af at være åben for biltrafik i begge retninger og have parkering i begge sider — hvilket får gaden til at føles markant mere snæver end den er. Cykler, bløde trafikanter og biler må kæmpe om pladsen — og æstetisk er den 250 meter lange gader præget af de mange parkerede biler.

Det vil flere lokale erhvervsdrivende — fra Nørrebro Teater, Kind of Blue, Bevar’s og Moment — gerne have gjort noget ved. De ønsker med egne ord en mere ”inviterende gade” med mere plads til ophold, grønne områder og lokale arrangementer, og derfor har de taget initiativ til at søge puljen for bylivsgader.

I alt vil de af med 11 parkeringspladser — og i stedet skal 13 store plantekasser flytte ind.

Plantekasserne vil være i forskellige størrelse med integrerede bænke og skal skabe nye, grønne zoner at opholde sig i — og være et trækplaster for endnu flere mennesker. Samtidig skal de være med til at "trafikdæmpe" området.

Christianshavn har søgt siden 2022

Yderligere fire projekter er altså anbefalet til politikerne, mens to står ude på sidelinjen.

Konceptet for ’bylivsgader’ har eksisteret siden et politisk flertal besluttede, at der på byens budget for 2022 skulle afsættes lidt over 11 mio. kr. til at skabe flere grønne, og mindre bilosende, gader.

Og lige siden da har Dronningensgade på Christianshavn — der går fra Christianshavn Torv til Christianshavns Vold — forsøgt at få del i midlerne.

Her drømmer man om at nedlægge parkeringspladser og i stedet plante træer, opsætte plantekasser og skabe grønne opholdsområder. Men indtil videre er man ikke havnet blandt de relativt få, der er endt med at få tildelt midler. Alene det første år søgte 81 gader om at få mere byliv med kommunal støtte.

Sidste år søgte Dronningensgade dog igen puljen.

"Vi ønsker at gøre strækningen til en grøn gade, der fører folk, som kommer fra torvet, nedad Dronningensgade til de lokale erhverv og kulturtilbud og videre ned mod voldene," skrev borgergruppen i sin ansøgning.

Men igen blev projektet vraget, og vinderne fandt man i stedet på blandt andet Amager og Vesterbro.

Mandag skal de københavnske politikere altså udvælge fem af syv projekter, og selv om Dronningensgade er med i opløbet, er der — igen — nok ikke det store håb for christianshavnerne.

Projekterne udvælges baseret på i hvor høj grad, de opfylder puljens formål om at øge bylivet, skabe grønne områder og mindre trafik. Men der bliver også set på, om gaderne ligger tæt på andre grønne zoner, og Dronningensgade er altså ikke endt i embedsværkets top-5.

Politikerne kan dog vælge ikke at følge embedsværkets anbefalinger.

De enkelte projekter får mellem 400.000 og 1,8 mio. kroner til at realisere visionen. Der er foreløbig afsat midler til at etablere nye 'bylivsgader' hvert år til og med 2028.