pixel

Dream Scenario

  • Kristoffer Borgli
  • premiere 8. februar 2024
  • 4.02

Dream Scenario

Fakta

DRAMAKOMEDIE

Premiere 8. februar 2024

"See you in my dreams!" er den smarte replik som manden i centrum for en drømmeepidemi kan fornøje sig med, indtil det hele vender til et kolosalt mareridtsdrama og replikken får helt anden mening.

Norske Kristoffer Borglis første amerikanske film ’Dream Scenario’ er en yderst original og syret historie om en helt almindelig, kedelig mand, der pludselig optræder i folks drømme. En stille, kikset eksistens, der bare ser helt passivt og undrende til, selvom der sker skøre eller farlige ting for drømmeren. Det spreder sig seriøst hurtigt og da berømmelsen topper forandrer drømmene sig til mere voldsomme og uhyggelige scenarier, hvor monsteret uforudset bryder frem.

Filmen er ligesåmeget Nicolas Cages, for han er fuldstændig original som drømmescenariet, der går helt galt. Den undseelige mand, der bare gerne vil have lidt opmærksomhed og anerkendelse - fra sin kone (Julianne Nicholson) og teenagebørn, fra sine elever og kolleger, samt den litterære drøm han selv har. Og naturligvis kan han ikke styre det, når kendisstatussen rammer ham med lynfart - han bliver grådig og selvcentreret - og så ender han tilbage i taberrollen, nu bare med folks had og udskamning.

Cage og Borgli skaber nogle helt unikke scener, og holder den komiske, absurde tone hele vejen til slutbilledet. Det Talking Heads-suit er bestemt værd at vente på. Og selvfølgelig er der nogle der drømmer om sex, hvilket fører til en uforglemmelig genskabelsesscene, der er dybt sårbar og penibel. Mindre vellykket, men også kikset er det franske fotoshoot med Freddy Krueger-handske og andre kælderrekvisitter.

Cancel culture som tema er interessant, men der gøres ikke så meget nyt ud af det her, for Borgli har et dybere budskab, der trækker tråde til vores digitale samfund. Om det virale overload, influenceres troværdighed, og individets bekræftelsestrang. Negativt og positivt, om man vil. For her blamer folk hurtigt manden for at påvirke det der sker i drømmene, og kvikke forretningsudviklere øjner chancen for en effektfuld produktplacering. Men i filmens sidste scener spinnes der en fin og følsom krølle på drømmepåvirkningen. 

Mest læste

seneste
film

La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips
Lee
3

Ellen Kuras
Føreren og Forføreren
5.04

Joachim A. Lang
Kun os to
4.02

Valérie Donzelli
Beetlejuice Beetlejuice
5.04

Tim Burton

seneste
scene

Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling