pixel

I nyt projekt i Fælledby er man fælles om stueetagen

Øgede muligheder for samvær og bedre naboskab er to værdier, der præger Fælledbyens næste boligbyggeri.

amager faelled, boliger

Næste gang en af beboerne i en af Fælledbyens kommende boliger skal låne en halv kop sukker, behøver hun måske ikke at banke på nabodøren. I stedet hun blot spadsere ud i fællesrummet, hvor naboen står og strækker ud efter dagens løbetur eller sidder og læser lektier med barnet.

Det tænkte scenarie er blot en af mange møder, som ONV Arkitekter lægger op til i deres præsentation af Fælledbyens næste boligbyggeri, der vil blive opført i det nordøstlige hjørne af den Henning Larsen-tegnede masterplan for hele området.

Boligkarréen — der får plads på byggefeltet C4 — skal ikke bygges med et enkelt fælleslokale ovre i hjørnet af boligblokken, der kun bliver brugt til enkelte mærkedage. Det fælles skal tænkes ind i hele byggeriet.

Trappeopgange og indgange i stueetagen kommer til at spille en hovedrolle i skabelsen af fællesrum i byggeriet, der vil indeholde i alt 103 lejligheder — fordelt på forskellige bygningskroppe med varierede facader og højder.

I stedet for at man åbner gadedøren og med det samme bevæger sig op ad trappen til sin lejlighed, vil man i ONVs byggeri træde ind på fællesområdet, når man kommer ind fra gaden. Trappeopgangene er —modsat et standard, københavnsk etagebyggeri — trukket ind i bygningens centrale del, så man skal bevæge sig gennem fællesområdet for at komme frem til dem.

Flere møder med naboen

Tanken er, at der her skal opstå flere af de tilfældige møder, der socialt kan binde beboerne bedre sammen — men som sjældent opstår i mere traditionelt byggeri, hvor trappeopgange normalt opleves som døde zoner, og hvor der sjældent er andre steder, man naturligt mødes.

Ifølge en undersøgelse som ONV Arkitekter har lavet, opstår samvær og naboskab i boligbyggerier i høj grad omkring ankomsten til boligen. Det gælder i særdeleshed i trappopgange og indgange i stueetagen og fra gårdrum. Men det kræver, at muligheden for det er til stede.

Dét vil den være i det nye byggeri, da møderne vil opstå i fællesområdet på vej til og fra trappen. Har man fem minutter til overs til en sludder, behøver man ikke lidt akavet stå midt på trappen med Netto-posen i den ene hånd, men kan træde til side og sætte sig i de møbler, der er en del af det fælles område.

Fællessrummet tænkes samtidig at blive stort nok til også at rumme større aktiviteter. Og ved siden af lokalerne vil der blive udlejet plads til eksempelvis et bageri, pizzeria eller café, der vil have udgang til det tilstødende torv.

Altan for generationer

Byggeriets varierede kroppe, med forskellige facader og højder, danner tilsammen en U-form der trapper ned fra seks til tre etager — med den laveste del ud mod naturområderne og den højeste mod den øvrige bebyggelse.

22 af de 103 lejligheder inde i de i alt otte bygninger skal etableres som selvstændige "bofællesskaber". Dét vil sige, at lejlighederne er selvstændige boligenheder, men at de samtidig bliver udstyret med adgang til en stor, fælles altan, der løber langs med den ene side af boligen og som deles af tre lejligheder.

Fællesaltanerne vil give plads til fælles altanhygge med naboen — men er designet til at, man også kan trække sig tilbage til sin egen del af altanen, hvis lysten til lidt mere privatliv skulle melde sig.

Det er arkitektens tanke, at familier på tværs af generationer, som har lysten og modet til at bo sammen, på dén måde får et fællesareal, de alle kan mødes på. Samtidig vil de kunne trække sig tilbage ind i deres egen boligenhed.

Fælles i gården

Også inde i gårdrummet i den U-formede karré finder man design der vidner om en større tanke om det fælles.

Beboerne kan selvfølgelig mødes ude i gården, der også vil være gennemskåret af en tværgående sti, der skaber forbindelse til de ligeledes åbne gårde i de to nabo-karréer, der også er U-formede. Så det vil være nemt at stikke over til nabokarréen med grillpølser en sommerdag — eller for ungerne at løbe over til de venner, der ikke bor i samme karré. 

Inde i gården på byggefelt C4, bliver det også skabt fire hjørnelokaler i stueplan ud mod gårdrummet. Her er pladsen reserveret til at skabe eksempelvis yogastudie eller værksteder. Lokaler her er placeret side om side med opgange fra gårdsiden, hvor der også bliver etableret flere, små udendørs fællesarealer.

Igen er tanken, at møder skal faciliteres, dér hvor møderne opstår naturligt — nemlig ved opgangene.

Boliger i forskellige størrelse er spredt rundt omkring i byggeriet, så man undgår f.eks. en "familiefløj" og en "singlefløj" — og i stedet blander forskellige boformer.

Opført i træ

Ligesom alle andre byggerier i Fælledby vil det nye byggeri blive opført med træ som det primære element til den bærende konstruktion. Omkring 80% af byggeriet vil være lavet af træ.

Også en del af facaden på det nye byggeri med fællesrum i stueetagen vil være beklædt med træ. Men for at skabe variation vil andre facader være beklædt med enten keramisk skifer eller såkaldt 'klikfals-stål', der er stålplader som nemt monteres ved, at kanterne 'klikkes' sammen med nabopladen.

Byggeriet er tegnet af ONV Arkitekter, der er kendt for at arbejde med det sociale element i arkitekturen. ONV har blandt andet tegnet almene boliger, delesommerhuse og VenligboligPlus, der huser flygtninge og unge på Frederiksberg.

Arbejdet med et opføre de nye huse forventes at blive igangsat i 2023 — med planlagt indflytning i midten af 2025.

Firmaet Scandibyg står for at få sat træ, stål og skifer rigtigt sammen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

andre_sager
Ah ja, endnu engang slipper man afsted med et byggeri i Ørestad uden at tænke plads til små erhversdrivende ind. Teknik- og Miljø er endnu engang blevet forblændet af luftige floskler om fællesskaber...
andre_sager andersager
Og der må jeg indrømme at jeg simpelthen overså den del af artiklen hvor emnet var omhandlet.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling