Fra rå silo til terrasse-luksus i Nordhavn

En postdame kommer cyklende i strid modvind i Helsinkigade ude i Nordhavn og parkerer i læ af de nye søjler på den gamle bygning. På terrasserne ovenover står der plantepotter og stole og sågar et juletræ, for Dansk Landbrugs Grovvareselskabs tidligere kornsilo har været beboet siden november.

Den efterladte betonsilo var kendt for graffitipåskriften "KlarPiratStart". Nu er den blevet til blændende hvide Frihavns Tårnet og er i genbrugsprocessen vokset med fem ekstra etager og et gitternet af terrasser, der omgiver de 75 nytilkomne ejerlejligheder i Københavns absolutte luksusklasse.

Bygningen ligger lige for enden af Århusgade og afslutter aksen, som går hele vejen fra Østerbrogade og ind midt i i Nordhavns første etape, Århusgadekvarteret. Få meter tættere på Øresund ligger det nye røde p-hus med Konditaget, og skråt overfor er den anden af DLG’s foderstofsiloer stadig under ombygning. Mod syd ligger de to færdigomdannede og sammenbyggede runde siloer Portland Towers.

Sammen er den lille siloklynge Århusgadekvarterets industrihistoriske vartegn genbrugt som pejlemærker for fremtidens havneboligbydel.

Fotograf:  Hafnia

Duemøg og hvide terrasser

Ombygningen fra KlarPiratStart-siloen til Frihavns Tårnet har taget to år og er designet af Praksis Arkitekter for udviklingsselskabet Boll+. Den nu 50 meter og 12 etager høje silo-blok er også blevet udvidet i bredden med nogle ekstra kvadratmeter, som i bunden hviler på en søjlearkade.

Men mest markant er de hvide kæmpeterrasser, som tre af bygningen fire sider er pakket ind i.

»Rundt om det hele ligger dette her filigran, en slags spindelvæv af terrasser, som er hovedattraktionen for beboerne. Du kan komme ind i den mindste etværelseslejlighed på 50 m2, og så har den en terrasse på 12 m2. Det er meget specielt ved dette her projekt, at vi kan tilbyde det,« fortæller Morten Boll, som er arkitekt og ejer af Boll+. Og dermed manden bag Frihavns Tårnet.

KlarPiratStart i 2014 og 2017. Fotograf:  Byggeriets Billedbank og Hafnia

»Bygningen her har en historie, og det mener jeg er noget værd,« siger Morten Boll, der blandt andet også har arbejdet på Gemini Residence-siloen på Islands Brygge og Torpedohallen på Holmen. Han har en særlig forkærlighed for bygninger med industriel historie, også selvom det kan give nogle særlige udfordringer:

»Siloen er bygget i 1960 og har været brugt af DLG, og så har den ligget i cirka ti år uden at blive brugt, før jeg begyndte at arbejde med den. De eneste, der har brugt den i de ti år, det er duerne. Vi startede med at køre to kæmpe containere ud med dueekskrementer.«

Silorørene passede ikke i bredden til lejligheder, så der har været en del arbejde med at ommøblere siloens indre. Morten Boll vurderer, at de har skåret 6.000 tons beton ud af siloen og derpå støbt lige så meget beton ind igen.

»Folk oplever, at det er blevet en lys og rar bygning. Hvis det havde været en mørk bygning, havde man ikke kunnet ænse den op gennem Århusgade, men fordi den er lys, står den frem. Den ligger i den akse, der går helt op til Fælledparken, og det gør jo, at det er et vigtigt hus, det her,« siger han.

Fotograf:  Emilie Koefoed

• Byens Rum
• Nordhavn

Nordhavnen er kommet til live

Nu lever der mennesker i første del af første etape af det nye Nordhavn – en færdiggjort miniudgave af fremtiden med både boliger, kontorer og en plads.

læs

Søjlearkaden har tæppe og hat

Boligopgangene ligger ved den terrasseløse nordfacade, som har hvidpudsede vægge, felter med egetræ og den hvide søjlearkade.

»Bygningen står ligesom på et tæppe, der samler det hele« siger Morten Boll og peger ned på det farvede mønster af granit, beton og klinker i arkadegulvet, som fortsætter rundt om huset inden for søjlerne.

»Det har været vigtigt med søjlegangene, fordi de giver en lidt blødere opfattelse af huset. Et meget højt hus, der bare går lige op og ned, det er ikke specielt rart at gå langs. Her får vi et halvt inde-, halvt uderum, som er semioffentligt,« forklarer han.

På sydsiden kommer en heloffentlig café til at ligge ud mod den kommende Hamborg Plads, som bliver en central plads i Århusgadekvarteret og det nye Nordhavn. Caféen ligger i skyggen af en udkragning på huset, som bliver kaldt for hatteskyggen.

»Vi har sat den på for at skabe et byrum og for at få skilt erhvervs- og boligdelen ad og isolere lyden lidt. Man vil jo helst have begge dele, men det er ikke altid, at de arbejder godt sammen.«

Fotograf:  Emilie Koefoed

Et fedt sted at bo

I én lejlighed er det en ung pige, der åbner døren. Hun flyttede ind for to dage siden med sin far og synes, det er et fedt sted at bo. Betonvæggen i gangen ind til lejligheden er dekoreret af kunstneren HuskMitNavn, og inde fra stuen er der en ret misundelsesværdig udsigt og et kig hele vejen ned gennem Århusgade.

I en anden lejlighed er der pejs i hjørnet og en særligt stor terrasse samt et bad med glasvægge og stort vindue, så man kan kigge direkte ud til Portland Towers-siloerne, mens man tager bad.

De 75 boliger går fra 50 til 400 m2 og er alle sammen solgt. Morten Boll vil nødig ud med prisen på den største lejlighed.

»Men jeg kan sige, at vi har solgt den dyreste projektlejlighed i København i denne her bygning,« siger han og tilføjer:

»Vi har en stor blanding af folk. Vi har en del af de klassiske projektkøbskunder, som er de midaldrende, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og så har vi få ældre. Men der er også overraskende mange unge, både singler og par med små børn. Det er folk, der kommer fra en Østerbro- eller Frederiksberg-lejlighed, som har fået noget friværdi, fordi markedet er gået den rigtige vej.«

Fotograf:  Emilie Koefoed

Betongrotte og udsigt til udviklingen

I trappeopgangene fornemmer man noget af den gamle bygnings historiske indre, for her består væggene for en stor del af den oprindelige beton:

»Vi har lavet en slags grotte. Det er virkelig et patchwork af både gamle og nye betonelementer, som vi har farvet guld for at få samling på det hele. Vi prøvede med nogle forskellige farver, men med guld er det et bevidst valg og noget, der gør opgangen helt speciel,« siger Morten Boll.

Gangene på hver etage har også betonvægge, indirekte lys bag et betonpanel og egetræsdøre for at bløde lidt op.

»Det ser umiddelbart ud til, at vi ikke har gjort så meget ved betonen, men der ligger et kæmpe stort stykke arbejde bag. Frihavns Tårnets beton har været meget besværlig at bearbejde og behandle,« fortæller han.

Fra toppen på den fælles tagterrasse kan man se ud over hele København til den ene side og til Øresund, Malmø og op ad nordkysten på den anden. Der er også et sjovt kig ned på det røde legetag ved siden af og til arbejdsmændene på de forskellige byggepladser hele vejen rundt i Nordhavn, der fra dag til dag ændrer kvarteret med det dyre postnummer til en ny, tæt bydel.