pixel

Gravid, nøgen kvinde foran Marmorkirken skaber debat

Intet er vedtaget, men debatten om et forslag om en 5,5 meter høj bronzestatue foran Marmorkirken er i gang.

Marmorkirken, statue, skitse, Suste Bonnen

Der findes mange statuer i København.

14 af dem står rundt om Marmorkirken — der egentlig hedder Frederiks Kirke — og forestiller mænd, der haft signifikant betydning for den danske folkekirke. Folk som Thomas Kingo, Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig.

Disse 14 mænd ønsker kunstneren Suste Bonnén at give selskab af en 3,6 meter høj, gravid kvinde — uden tøj på og støbt i bronze, og som med sin tilhørende sokkel vil tårne op i fem en halv meters højde.

Det kommer dog kun til at ske, hvis den gravide kvinde kan godkendes på Københavns Rådhus, og hele den proces er først lige begyndt.

Men hvilket formål har en nøgen, gravid kvinde egentlig foran Marmorkirken?

Ifølge kunstneren selv skal statuen hylde livet og dét, der har skabt det, nemlig den gravide kvinde.

Det er en anden fortolkning af skabelsesberetningen, kunne man sige, selvom værket bærer navnet 'Opstandelsen' — refererende til troen på, at Jesus genopstod 1. påskedag efter først at være blevet korsfæstet og siden begravet.

I København er der i forvejen rigeligt med påklædte statuer af mænd "med deres jakker og høje hatte", forklarede Bonnén for nylig til Berlingske.

Hvis der endelig er statuer af kvinder, er det fordi, de har opnået noget indenfor et vidensfelt — og ikke som hyldest til det, der sker af sig selv, sagde hun.

Men går det an?

Opstandelsen er af Suste Bonnén beskrevet som "nutidig og tidløs" i ansøgningen til Københavns Kommune.

Ikke alle er dog enige i den beskrivelse. Sognepræst ved Marmorkirken, Mikkel Wold, tog i en kommentar til P1 Morgen afstand fra idéen om, at statuen har noget med opstandelse at gøre.

»Statuen i sig selv kunne man måske nok opstille, men at sætte den op ad kirken er at blande to helt forskellige budskaber sammen. Du kan ikke udtrykke opstandelsens indhold med en statue af en gravid kvinde,« lød det fra sognepræsten.

Ifølge Suste Bonnén er det omvendt på sin plads, at en kvinde kommer til ved Marmorkirken, da de eksisterende statuer blot repræsenterer en boglig værdi.

»De andre har skrevet om det, men det er mødrene, der skaber livet«, siger hun til Danmarks Radio.

Besluttes til vinter

Endnu er det ikke besluttet, om statuen selv vil få liv. 

Forslaget om 'Opstandelsen' er i øjeblikket i høring hos Rådet for Visuel Kunst og skal siden sendes i høring hos Indre By Lokaludvalg.

Siden skal embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen lave en samlet indstilling af alle forslåede monumenter i 2021, som politikerne på rådhuset så skal tage stilling til i begyndelsen af 2022.

Med kønspolitik, bibelske referencer og skalaforhold på en historisk placering i København burde forudsætningerne for en interessant høringsrunde være til stede.

Som man for nyligt så med kunstværket 'Portal til Amager', kan forslag til ny kunst i byrummet vække mange følelser — som følge af kunstværkets udséende eller placering, eller kombinationen af de to.

Om 'Opstandelsen' får kritik eller ros — og overhovedet opstår — bliver vi snart klogere på.

73-årige Suste Bonnén er foruden billedhugger kendt som forfatter og portrætfotograf. I den brede offentlighed er hun nok mest kendt for det undersøiske værk 'Agnete og Havmanden' fra 1992, som man kan ane under overfladen i Holmens Kanal tæt ved Højbro Plads.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling