pixel

'Portal til Amager' sendes i høring hos naboerne

Beboere skal afgøre, om rektale associationer er for stærke ved indgangen til Amager. Fire andre monumenter har fået politisk 'ja' til at slutte sig til gadebilledet.

Portal til Amager skal i nabohøring

Et anker. En fejring af pølsevognens 100 år. En hyldest af kvinderetsforkæmper. Lyskunst i mørket under Sydhavn Station. Og en ti meter høj bronzeskulptur.

København har fået doneret fem monumenter af forskellige organisationer, som håber på, at de kan få lov at tage plads i byrummet.

Det har fire ud af de fem nu fået et 'ja' til fra politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Den femte donation må dog imødese en lidt længere vej mod offentligheden.

Bronzeskulptur i nabohøring

Billedkunstner Sophia Kalkaus bronzeskulptur 'Portal til Amager' udløste så meget debat, da kunstværkerne blev præsenteret for udvalget, at politikerne har besluttet at give skulpturens potentielt kommende naboer mulighed for at give deres mening til kende, inden udvalget tager stilling til donationen.

Den 10 meter høje — og lidt over 2 meter brede — skulptur er doneret af Ny Carlsbergfondet og foreslået placeret på Christmas Møllers Plads i chausséstenene foran en Netto på det trafikerede hjørne af Vermlandsgade og Amagerbrogade. Det er indgangen til Amager, når man kommer fra Indre By over Christianshavn.

De ti meter starter og slutter med halve ellipsoider, der omgiver to hele.

Statuen er symmetrisk både horisontalt og vertikalt, og ved siden af den skyder tre runde stenbaser med lidt forskellig højde op af jorden.

Skulpturens geometriske former skal ifølge kunsteren sende tankerne imod den forgyldte kugle på Frelser Kirke, det pyramideformede klokketårn på Kong Haakons Kirke samt det netværk af kabler, rør og ledninger, der snor sig under chausséstenene.

Men netop associationer til andre genstande satte gang i en debat om denne donation.

Et medlem af Borgerrepræsentationen — Rune Dybvad Simonsen (S) — var på Twitter hurtig til at sammenligne værket med voksent legetøj, mens andre i kommentar-feltet var mere direkte i koblingen mellem en specifik form for rektal anordning og Amagers øgenavn.

Rune Dybvad Simonsen tænkte altså helt rigtigt.

Debatten har fået de københavnske politikere til enstemmigt at vedtage, at naboerne til Christmas Møllers Plads skal inddrages i en fire ugers høring om formerne ved indgangen til deres ø.

Når de fire uger er slut, skal Teknik- og Miljøudvalget igen tage stilling til, om 'Portal til Amager' skal op.

Fejring af foderbrættet

Blandt de fire monumenter, politikerne allerede nu har sagt ja tak til, er der ét, der ikke kom med i vores beskrivelse af værkerne, da de blev præsenteret første gang. Siden da har kommunen nemlig modtaget endnu en donation.

Denne gang er det Danish Crown, der har meldt sig på offentlige-monumenter-banen.

Slagterivirksomheden ønsker at lægge en mindeplade i Rådhuspladsens belægning i anledning af, at det i år er 100 år siden, at de første seks pølsevogne rullede på gaden i Danmark.

Selve pladen skal sidde på en brosten af samme type som dem, der i forvejen er lagt på Rådhuspladsen

Uanset om politikerne siger ja eller nej, vil den hyldende sten blive lagt foran rullende kameraer som led i en kampagne, der skal slå et slag for Street food-forgængeren, der de seneste mange år har været på tilbagetog.

Danish Crown ønskede dog, at mindepladen og dens brosten fik lov til at blive liggende permanent. Og det synes Teknik- og Miljøudvalget altså er en udmærket ide.

Se de foreslåede placeringer af de øvrige monumenter her.

Sjette navngivne kvinde

Hvor mindepladen er af en tilpas undseelig størrelse til, at mange muligvis slet ikke vil opdage den, så vil de øvrige donationer være væsentligt tydeligere i byrummet.

Ved søerne ønsker Dannerhuset at opføre en seks meter høj bronzeforevigelse af kvinderettighedsforkæmperen Grevinde Danner, som grundlagde kvindehuset i slutningen af 1800-tallet.

Kunstneren bag er billedkunstner Kirsten Justesen, som i 70'erne var med til at besætte selvsamme kvindehus i en protest mod et forestående salg af det.

Bronzestatuen skal — ud over at skabe opmærksomhed på de voldsudsatte kvinder og børn, som Dannerhuset hjælper — også hjælpe på at rette op på den skæve kønsbalance blandt monumenter i byen.

Ud af Københavns 370 monumenter forestiller i dag kun fem af dem navngivne kvinder.

Med politikernes 'ja' kan man nu inden så længe forvente at se den seks meter høje grevinde tage plads på hjørnet ved Sankt Jørgens Sø skråt overfor det kvindehus, hun skabte.

Tre lysøer under Sydhavn Station

Under Sydhavn Stations jernbanebro skal værket ‘Velkommen til det konstruerede, det romantiske og oversete' lyse op.

Det er den Sydhavn-lokale kunstner Sonja Lillebæk Christensen, der står bag lysinstallationen, som ud over at trække kunst ind i mørket også skal gøre viadukten til et mindre utrygt sted — a la kunstforsøget på Sjælør og Vigerslev Allé Station.

Installationen beståer af tre fire meter store øer af lys på undersiden af jernbanebroen. LED-skærmene skal vise billeder og tekst i bevægelse inspireret af stationens omgivelser på broens beton.

Anker til Christianshavn

Det sidste monument, der nu vil tage plads i byen, er en gammel brugsgenstand fra Skoleskibet Georg Stage: Skibets gamle anker.

Ankeret har siden 1985 tilhørt 'Prinsesse Maries Hjem' og har tidligere været placeret i bygningens gård. Men efter en renovering har det været gemt væk på grund pladsmangel.

Sømandshjemmet ønsker at ankeret i stedet bliver opstillet udenfor hjemmet for at synliggøre både hjemmet og Christianshavns fortid som base for søfarten omkring København.

Og det får det altså lov til.

Monumenterne forventes at stå ude blandt os inden udgangen af 2023.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling