pixel

Legepladsen er (også) for voksne

På Nørrebro er øde Guldbergs Plads forvandlet til grøn aktivitetspark, der skal motivere til mere bevægelse i hverdagen.

guldbergs plads pæleskov

Det første, der møder øjet ved den nye Guldbergs Plads, er de markante blå pæle, der er spredt ud over en bakke, som var det synåle stukket ned i en kæmpemæssig nålepude.

Kort
Guldbergs Plads

Pælene er en del af den store klatreskov, som er pladsens mest markante aktivitet. Bevæger man sig videre ind igennem de nyplantede træer på pladsen, gemmer der sig både gynger, ringe og bomme, alle i den karakteristiske blå farve.

Væk er den tomme tilgroede græsplæne, der tidligere prægede området for enden af Guldbergsgade, og ind er flyttet en farverig og inspirerende aktivitetsplads, hvor lokale i alle aldre kan lege sig til mere motion i hverdagen.

Denne dag i hjertet af Nørrebro er det dog mest børnene, der kaster sig ud i at klatre i den blå stålpæleskov eller svinge sig i gyngerne.

Men lidt efter lidt bliver nogle af forældrene alligevel fristet af børnenes leg og forsøger sig med en klatretur i de falske træer. Og en far vover sig sågar ud i en svingtur i ringene.

 

Fakta

Guldbergs Plads

Guldbergsgade, Kbh N

Omdannet til aktivitetsplads af landskabsarkitektfirmaet 1:1 Landskab for Københavns Kommune.

Den nye Guldbergs Plads er en del af kommunens sundhedspolitik, der under temaet ”Længe leve København” skal inspirere flere motionsuvante voksne til mere bevægelse i hverdagen.

Forebyggelsescenter Nørrebro tilbyder hver uge gratis inspirationstræning på Guldbergs Plads.

Ikke et udendørs motionscenter

Det er landskabsarkitektfirmaet 1:1 Landskab, der står bag aktivitetspladsen på Guldbergs Plads, og ideen er netop, at voksne, der ikke normalt dyrker motion, skal kunne lege sig til mere bevægelse i hverdagen, ligesom børnene gør:

»Ideen bag designet er, at vi vil "narre" folk til træning. Pladsen har først og fremmest en social funktion. Det er et sted, hvor folk fra lokalområdet kan komme og være sammen, og når de så alligevel er her, så kan de få bevæget sig lidt,« forklarer landskabsarkitekt Jacob Kamp fra 1:1 Landskab.

»Vi inddrog beboerne i området, fordi det var vigtigt for os, at vi lavede noget, der rent faktisk kunne inspirere de lokale til at komme hen til pladsen, og mange af de tilbagemeldinger vi fik, gik på, at beboerne godt kunne tænke sig, at der kom en legeplads for voksne,« siger Jacob Kamp.

På baggrund af beboernes input blev det vigtigt for 1:1 Landskab ikke at lave en plads, der lignede et udendørs motionscenter, som det ses andre steder rundt omkring i København:

»Da pladsen netop skulle henvende sig til motionsuvante voksne, så kunne vi ikke bare stille en masse motionsudstyr op. Det ville beboerne ikke blive motiverede af, tværtimod ville det nok holde dem væk, så fokus blev at skabe en sjov plads, der kunne give voksne lyst til at lege og dermed bevæge sig,« uddyber Jacob Kamp.

Pæle som kendetegn

Det var også en prioritet for 1:1 Landskab at få tilført fornyet identitet til området, da stedet igennem længere tid havde været ubenyttet:

»Området havde brug for et løft og et markant kendetegn, der kunne sætte Guldbergs Plads på landkortet, derfor valgte vi de blå pæle som et gennemgående arkitektonisk tema. Og så skulle området være smukt, selv når det ikke bliver brugt. Derved får pladsen også en arkitektonisk værdi,« siger Jacob Kamp.

»Designmæssigt var det også vigtigt for os, at vi skabte noget, der havde et så åbent udsagn som muligt, så folk fremover kan sætte deres præg på pladsen. Hvis folk for eksempel har lyst til at tage deres hængekøje med og binde den op mellem to pæle, så kan de gøre det. Folk skal selv være med til at præge området. Det gør, at pladsen er dynamisk og får længere levetid, og folk har lyst til at blive ved med at komme forbi.«

Mest læste

relaterede
artikler

Nordhavns første legeplads og første motionsfaciliteter ligger på taget af Nordhavns første parkeringshus.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling