Hvorfor i alverden står Nomas hegn på 'Christiania'?

Indtil videre er sagen mundet ud i, at Noma har accepteret at åbne op for stien i den nordlige ende af den grund, som de lejer — men at de med mellemrum alligevel beder folk om at forlade den igen, hvis de går ned ad den.

I den sydlige del af grunden er der stadig helt blokeret med et metalhegn — og dét viser sig nu at skyldes en tilfældighed og en teknikalitet, der ligger år tilbage.

Kommunen siger Christiania

Noma har altså fået ordre om at fjerne deres afspærring i den nordlige del af grunden, men ikke i den sydlige. Det skyldes, at Søminedepotet — som bygningen og grunden også hedder — ligger lige på grænsen mellem to lokalplansområder.

En lokalplan er en slags 'lokal lov', hvor kommunen bestemmer, præcis hvad der gælder inden for det område, som lokalplanen dækker.

De to lokalplaner, der er i spil ved Noma, er henholdvis lokalplanen for 'Holmen' og for 'Christiania'.

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF) kiggede allerede for nogle år siden på begge lokalplaner og vurderede, at mere end 99% af Søminedepotets grund ligger på området dække af lokalplan for Holmen.

Men et ganske lille areal i den sydlige grund ligger derimod inde på Christiania, vurderede forvaltningen, og dén vurdering var altafgørende.

For i lokalplanen for Holmen står eksplicit, at 'friarealer' ikke må hegnes — og derfor måtte Noma ikke spærrre stien i den nordlige del af grunden, som de gjorde i 2018. Dét konkluderede TMF endeligt i 2023 efter flere års sagsbehandling.

Men hvis hegnet i syd akkurat står inde på området dækket af lokalplanen for Christiania, så er det reglerne i dén, der gælder for dét hegn.  

Og her optræder ordet "hegning" ikke, og derfor mener TMF ikke, at de har hjemmel til at kræve, at Noma fjerner det.

Siger staten noget andet?

Det kan lyde lidt mærkeligt, at stort set hele Søminedepotets område formelt ligger på 'Holmen', men at et par meter rent lovmæssigt skulle have sneget sig ind på 'Christiania'.

Og mindre mærkeligt blev det ikke, da vi på redaktionen blev opmærksom på et dokument fra det statslige Slots- og Kulturstyrelsen fra 2023, som vi har fået aktindsigt i. Her stod:

"Skellet mellem matrikel 612, Søminedepotet og matrikel 697b, Christianiaområdet, afgrænser hhv. Lokalplan 331 Holmen II og Lokalplan for Christiania."

Hvis dette var tilfældet, så ville TMF have lavet en fejl. Hvis det er skellet mellem de to matrikler, der udgør grænsen mellem de to lokalplaner, så ligger hele Søminedepotets areal inde på Holmen — og så kan Københavns Kommune kræve af Noma, at de også fjerner hegnet i syd, der spærrer for stien.

Lagde ikke blyanten

Når der overhovedet er usikkerhed om, præcis hvor grænsen mellem to lokalplaner går, så skyldes det især, at lokalplanen for Christiania er lavet i 1991.

Dengang var Søminedepotet formelt militært område, og Christianialoven var lige blevet vedtaget to år forinden.  

Den nye lokalplan skulle sammen med loven sætte rammerne for fremtidens Christiania, og mod nord blev lokalplanens grænse trukket ved Søminedepotet, der fortsat blev anvendt af flåden.

Da en embedsmand dengang for 34 år siden tegnede grænsen mellem Christiania og Søminedepotet ind på et kort i lokalplanen, satte han eller hun dog blot en lige streg fra volden over til vandet i Stadsgraven.

Intentionen var, at området 'Christiania' skulle gå op til Søminedepotets areal og ikke længere — men på det tidspunkt var Søminedepotet endnu ikke matrikuleret, da det stadig var en del af flådens samlede areal.

Søminedepotet var med andre ord ikke registreret som en 'fast ejendom', og grundens præcise udstrækning var ikke defineret hos Geodatastyrelsen, der står for at holde styr på landets matrikler.

Hvis embedsmanden dengang i 1991 havde lagt blyanten og var gået et tur forbi Søminedepotet, så ville han have set flådens hegn, der på det tidspunkt stod i den sydlige ende af Søminedepotets område, og som senere forsvandt.

Og dermed ville han have kunnet trække en mere præcis linje, der definerede hvor langt mod nord, 'Christiania' i virkeligheden strakte sig, inden det mødte flådens område,

Men det gjorde han tilsyneladende ikke. Og derfor blev der formentlig 'sjusset' lidt, da linjen blev tegnet. 

Virkeligheden var ikke intentionen 

Magasinet KBH har over flere uger været i kontakt med både TMF og Slots- og Kulturstyrelsen og presset på for et svar.

Og Slots- og Kulturstyrelsen har nu erkendt, at man lavede en fejl, da man skrev, at det er matrikelgrænsen, der udgør grænsen mellem de to lokalplaner.

For Søminedepotet blev først matrikuleret i 2003. Det oplyser Geodatastyrelsen til Magasinet KBH. Og da dét skete, var man mere omhyggelig end 12 år tidligere i 1991, da lokalplanens grænse blev defineret.

Da Sømindedepotets grund blev præcist defineret ved matrikuleringen, blev grænsen trukket netop dér, hvor man fandt nogle rester af flådens gamle hegn.

Og dermed endte et ganske lille areal, som hører til Søminedepotet, altså formelt inde på det område, som er omfattet af lokalplanen for Christiania.

Magasinet KBH har stået på hovedet i arkiverne og fundet et ældre matrikelkort, som TMF ikke selv har henvist til, men hvor man tydeligt kan se, hvad der er sket.  

Intentionen med lokalplanen for Christiania har aldrig været, at den skulle omfatte et par meter af Søminedepotets sydligste spids og dermed komme til at sætte reglerne for, om Noma må opsætte et hegn eller ej.  

Men det er den kommet til alligevel på grund af et par tilfældigheder, der ligger år tilbage. Og bordet fanger. Det er stregerne på kortet i lokalplanen — og ikke intentionen med dem — der definerer grænserne.

Om det så virkelig er sandt, at lokalplanen for Christiania ikke giver mulighed for at kræve et hegn fjernet, er en anden snak — og i hvert fald oppe til debat efter Magasinet KBHs vurdering.

Næste — og formentlig sidste — skridt i sagaen om Nomas afspærringer bliver, at vi med vores informationer hjælper en række beboere i området med at indgive en klage til Planklagenævnet.

Det statslige organ kan så endeligt vurdere, om hegnet kan kræves fjernet eller ej.