Kan København genoplive andelsboligen?

Ved at løfte i flok kunne almindelige mennesker eje deres ejendomme i fællesskab og sikre sunde hjem til kostpris — uden at spekulanter skummede fløden.

Men i dag er den stolte tradition under massivt pres. Selvom andelsboliger stadig fylder i bybilledet — på Vesterbro er hver anden bolig stadig en andel — er der i de sidste ti år kun opført sølle 500 nye af slagsen.

Det blegner i sammenligning med de 40.000 private boliger, der er skudt op i samme periode — primært lejeboliger.

Almen fortætning

For at vende skuden har Københavns Kommune nu søsat en omfattende analyse, der skal fjerne de finansielle barrierer for opførsel af andelsboliger — og finde de rigtige huller i lovgivningen.

Tanken er blandt andet at knytte andelsboligen tættere til den almene sektor ved at bygge nye andelsboliger på eksisterende, almene grunde.

Mange almene boligafdelinger råder over ubenyttede arealer eller flade tage, som er oplagte til nybyggeri, hedder det i oplægget. 

Og ved at opføre andelsboliger direkte ovenpå — eller lige ved siden af — de almene boliger, kan man udnytte byens sparsomme plads og skabe mere blandede bydele.

Dét kan samtidig skabe en ny model, hvor beboerne i de almene boliger får fortrinsret til de nye andele.

På den måde kan de almene lejere få mulighed for at tage næste skridt på boligmarkedet og opbygge friværdi uden at skulle vinke farvel til deres vante lokalområde.

Kampen mod "rigmandsghettoen"

En anden central del af planen er kampen for økonomisk tilgængelighed.

Der er en reel politisk frygt for, at København ender som en lukket klub for de rigeste.

Ejerboligerne er steget voldsomt — alene det seneste år mere end 20 procent.  

Og siden lovændringen i 2004, hvor valuarvurderinger og markedskræfter for alvor gjorde deres indtog, er også priserne på andelsboliger i hovedstaden mangedoblet.

Det skabte store formuer for de eksisterende ejere, men har samtidig gjort "entrébilletten" for førstegangskøbere af en andelsbolig nærmest ubetalelig.

Den nye analyse skal derfor finde værktøjer til at sikre "varig betalbarhed".

Dét kan f.eks. ske ved at man (igen) lægger et loft over værdistigningen — eller ved at sikre, at de besparelser, der opnås gennem kommunal støtte, bliver i ejendommen fremfor at ende som hurtig profit ved det første salg.

Én af løsningerne kan være at lade kommunen stå som garant for lånene i ejendommen, hvilket vil mindske bankernes risiko og dermed gøre det billigere for andels-bygherrer at låne til at sætte spaden i jorden.

Andelsbevægelsen 1.5?

Den politiske indsats, der nu er sat i gang, kan — måske — blive en form for returnering til andelsboligens rødder.

Boligformen opstod i 1800-tallet som et oprør mod usle lejekår og koleraepidemier, og voksede sig særligt stærk gennem tilbudspligten i 1970'erne, som gav lejerne førsteret til at købe deres boliger, når ejeren ville sælge ejendommen — hvilket ofte resulterede i at ejendommene blev til andelboligforeninger.

Selvom sektoren i dag huser alle samfundslag og tæller mere end 100.000 boliger i København, kræver fremtiden nye løsninger, hvis flere nye boligkøbere igen skal sendes i retning af andelsboligen.

Den nærmere undersøgelse af mulighederne vil stå på her i 2026 med forventet afslutning sidst på året. 

Resultaterne skal efterfølgende bruges af en arbejdsgruppe hos kommunen til at skabe konkrete værktøjer, der kan få kranerne i gang og sikre flere andelsboliger i fremtidens København.