Efter 3½ år: Ny plan for Ørestad Syd skal skabe mere byliv
En ny lokalplan for Ørestad Syd er endelig landet. Flere boliger og et nyt ’hovedstrøg’ er på vej — men også en potentiel opblussen af strid om Royal Arena.
Ørestad Syd kan med den store scene i Royal Arena og den grønne Kalvebod Fælled tiltrække tusinder af mennesker.
Men hvis man bevæger sig rundt i området omkring Vestamager metrostation, løber man hurtigt tør for aktiviteter at give sig til.
Her finder man i dag primært boliger, parkeringshuse og erhvervsbyggeri — men det skal nu til at ændre sig.
En ny lokalplan for Ørestad Syd skal puste liv i området, der strækker sig syd for Hannemanns Allé og vest for Ørestads Boulevard — et areal på størrelse med næsten 100 fodboldbaner.
Arbejdet med at lave planen blev sat i gang for hele 3½ år siden, og nu er den endelig kommet.
Ørestads nye hovedstrøg?
Når man i fremtiden tænker på Ørestad Syd, skal man også tænke på gaden ved navn Asger Jorns Allé.
I dag er den 400 meter lange og 35 meter brede, snorlige gade primært hjem for høje, moderne lejlighedskomplekser, et supermarked, et træningscenter og en enkelt café. Og en længere strækning mangler fortsat at blive bebygget.
Her summer sjældent af liv, men i den nye lokalplan er gaden udpeget som 'bydelens naturlige hovedstrøg'.
Alléen skal gå fra uinspirerende grå asfalt til at være et aflangt, grønt byrum med træer, buske og siddepladser, som man kan slå sig ned på til en sludder, en kaffe eller med en bog. En gennemgribende omindretning af selve gaden er dermed en vigtig del af den nye plan.
For at omdanne gaden til et 'strøg' vil flere stueetager også blive dedikeret til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og caféer.
Det gælder for 75% af stueetagerne på den nordlige side af Asger Jorns Allé, hvor man også ønsker at udnytte det brede fortov til udeservering. Og på den sydlige side af gaden skal mindst halvdelen af stueetagerne rumme butikker eller caféer, der kan tiltrække byliv.
Om det er nok til at vække gaden til live, kan kun fremtiden vise. Men samme recept er udskrevet til et langt stykke af den lige så snorlige Ørestads Boulevard, hvor man stadig mangler at bebygge to strækninger.
Her skal der bygges nyt — og også her skal 50% til 75% af stueetagerne være forbeholdt det såkaldte 'publikumsorienterede serviceerhverv'.
Højt boligbyggeri
For at der på naturlig vis kommer mere gang i gaderne, vil man også skrue op for antallet af mennesker, som har deres dagligdag i området.
Det vil man gøre ved at etablere flere boliger i de to, store nye byggerier langs Ørestads Boulevard.
De to grunde var tidligere øremærket erhverv, men By & Havn indikerede helt tilbage i januar 2023, at markedet for erhvervsbyggeri i Ørestad måske nærmede sig et mætningspunkt. Og derfor ville man bygge flere boliger i stedet.
Dét ønske bliver til virkelighed i den nye lokalplan, der også bestemmer, at mindst 25% af de nybyggede boliger skal være almene.
De eksisterende bygninger langs Ørestads Boulevard ud til metroens højbane varierer lidt i højden — men mange af dem rækker omkring 30 meter op i vejret.
Så selv om der allerede er bygget højt mange steder, vil de kommende byggerier enkelte steder stikke lidt ud fra mængden. På hjørnet mod 'Kanalpladsen' kan det nye byggeri nemlig blive hele 42 meter højt.
De to nye stor-byggerier vil dog tilsammen være næsten 500 meter lange, og facaderækken vil springe en del i højden — så nogle dele blot vil være omkring 20 meter høje. Målet er naturligvis at skabe noget variation i gadebilledet.
Det ene af de to nybyggerier vil blive holdt i de rødbrune farver, som man kender fra meget nybyggeri i København.
Hvis de lokale frygter den lidt 'tunge' ensformighed, som andet nybyggeri er blevet kritiseret for, vil de måske drage et lettelsens suk ved at læse, at planen er at skabe noget variation i facaderne med karnapper, altaner eller fremtrukne vinduer.
Facaderne på den anden bebyggelse vil blive holdt i grå, brun, beige og sand — og her er der i lokalplanen igen lagt vægt på, at der skal være variation i udtrykket med forskellige farvetoner og detaljeringer på stueetagen og de øvrige etager.
Foruden boliger skal der med den nye lokalplan også etableres en specialskole, en idrætshal og et botilbud i Ørestad Syd.
Det skal ske helt nede for enden af Ørestads Boulevard — dér hvor den slår et skarpt sving og bliver til 'Otto Baches Allé', der skærer sig igennem Amagers villakvarterer.
For også at skabe noget liv i forbindelse med det nye byggeri her, vil der blive etableret en ’ankomstplads’ foran skolen med siddepladser og små grønne lommer.
Boliger i stedet for P-hus?
Den nye lokalplan omhandler også en endnu ubebygget grund på Ejler Billes Allé — 200 meter fra Royal Arena.
Her skulle der oprindeligt være bygget et P-hus i træ — men der er rent faktisk ledig kapacitet i Ørestad Syds mange P-hus, og bilejerskabet er faldende i bydelen: Færre end hver 3. husstand ejer nu en bil.
Derfor foreslog By & Havn sidste år, at man i stedet opførte nye boliger. Og det åbner den nye lokalplan nu for.
En lokalplan giver dog kun mulighed for noget, og derfor er denne sag ikke helt afsluttet.
Hvis man ikke opfører P-huset, vil det nemlig stride mod en ældre politisk aftale om, at beboerne i Ørestad maksimalt må have 250 meter til nærmeste P-hus.
By & Havn foreslår, at der ved det kommende salg af grunden bliver stillet et krav om, at ejeren opfører en privat P-kælder — hvis der vel at mærke er så meget efterspørgsel efter flere P-pladser i området, at det økonomisk er bæredygtigt.
På den måde er tanken, at der stadig kan komme adgang til parkering tæt på boligerne i området, men uden at man bruger plads og penge på at tilføje yderligere overkapacitet til Ørestad.
Og Royal Arena?
Det sidste sted der er omfattet af den nye lokalplan er nok det mest konfliktfyldte — nemlig Royal Arena.
Her har der i flere år været strid om, hvorvidt stueetagerne reelt blev anvendt til 'udadvendte funktioner', sådan som den gældende lokalplan for Ørestad Syd kræver.
For godt et år siden tabte Københavne Kommune en sag til beboerne i Planklagenævnet og fik besked på, at stueetagerne ikke måtte bruges til f.eks. lager, kontor og personalekantine, men skulle bidrage til at skabe byliv i kvarteret.
Her i februar kunne vi dog fortælle, at Københavns Kommune tilsyneladende tog tilløb til at omgå afgørelsen fra Planklagenævnet med planer om at indskrive nye regler for Royal Arena i den lokalplan, som altså er kommet nu.
Og det viser sig at holde stik. For lokalplanen udlægger nemlig øst- og vestfacaden på Royal Arena til såkaldte 'arenaformål' i stedet for til udadvendte funktioner.
På den måde vil man altså lovliggøre, hvad der reelt har været ulovligt igennem mange år — i stedet for at tvinge en ny brug af stueetagerne igennem.
Det er en detalje i den nye lokalplan, der utvivlsomt vil få flere beboere i Ørestad Syd på barrikaderne.
Og da sagen om stueetagerne i Royal Arena tidligere også har haft politisk bevågenhed, kan den gå hen og blive et stridspunkt, når den nye lokalplan skal behandles politisk.
Det sker i første omgang i næste uge, hvor lokalplanen skal behandles af politikerne i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, der skal beslutte om forslaget skal sendes ud i den obligatoriske offentlige høring — eller om det skal sendes tilbage til embedsværket med krav om justeringer.
Magasinet KBH følger naturligvis sagen.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
