pixel

Gammel villa lader livet for ny skole

En ældre bygning på Frederiksberg står overfor nedrivning, så der kan skabes plads til nyt.

skole, frederiksberg, kjær architecture

Uanset hvor du gik i skole, havde din gamle skole med garanti ikke et lige så sejt navn som Kaptajn Johnsens Skole — med mindre det var dér du gik, naturligvis.

Den 132 år gamle, frederiksbergske skole med det eventyrlige navn har dog et problem. Der er pladsmangel, og skolebestyrelsen har længe ønsket at udbygge skolens nuværende lokaler i en helt ny bygning på en lille sidevej til Gl. Kongevej — ikke langt fra Søerne.

Den to-sporede skole i den halvåbne karré har i dag 440 elever, 34 lærere og 11 pædagoger.

Mere plads til det hele

Går det som skolen ønsker, får den nye bygning på Tårnborgvej nummer 4 fem etager og ca. 1.236 m2 til at råde bod på pladsmanglen. Dermed får den et par etager mere at gøre nytte af end skolens gamle hovedbygning fra 1870, men den vil flugte højdemæssigt med dens røde nabobygning mod Gl. Kongevej.

Grundet mangel på bygningsregulering i slutningen af 1800-tallet blev både etagehuse, villaer og industri opført op og ned ad hinanden mellem Bülowsvej, Gl. Kongevej og Søerne. Dét betyder, at denne del af Frederiksberg også i dag er kendetegnet ved store arkitektoniske skift og en del højdeforskelle de enkelte huse imellem.

Det er tegnestuen Kjær Architecture, der har tegnet den fem-etagers skolebygning, der får en lys teglfacade, som inddeles i en base med teglrelief, en midte og en tilbagerykket top som skal spille sammen med det røde nabohus' højere tagskråning.

Mod gaden trækkes teglen fra bygningen ud som belægning på indgangs-trappen. Den lyse teglfacade er udvalgt i samme nuancer som den gamle skolebygning, som der plantes klatre- og slyngplanter ved, så der bliver skabt en grøn passage mellem nyt og gammelt.

Selve bygningen får — ud over almindelige klasselokaler — også plads til et fysiklokale og en underjordisk aktivitetssal.

Gammelt hus må lade livet

Så langt så godt. Nu kommer men'et.

For at gøre plads til det hele må en gammel skolevilla i en spraglet, nyklassisistisk byggestil nedrives. Trods sin alder er hverken villa eller den tilhørende træbarak i baggården udpeget som bevaringsværdige, og deres dage kan med stor sandsynlig således være talte.

Men før der sker noget som helst, skal politikerne først tage stilling til en ny startredegørelse udarbejdet på Frederiksberg Rådhus. Og det har de valgt at vente lidt med, da de først vil besøge grunden for at blive klogere på det hele.

Beslutter de sig senere for et 'ja tak', skal startredegørelsen siden videreudvikles til en endelig lokalplan, som til sidst skal endeligt vedtages, før skolen kan få sin nye bygning.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye lokalplan vil det desuden blive undersøgt om Tårnborgvej på sigt kan indrettes til et mere attraktivt gaderum end i dag.

Tårnborgvej er i dag — trods sin status som skolevej — en lille blindtarm til Gll Kongevej, der mest af alt henslæber tilværelsen som et lappet, asfalteret areal til P-pladser og til- og frakørsel for bilerne.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Kay Mellish
Agree that the old villa is not spectacular, but the new school building seems very plain and does not fit into the streetscape well. Even the color is off - it is cold, compared to the warm colors of the surrounding buildings. Kjær Architecture, why not use some of the frieze effects on the soon-to-be destroyed villa to make its replacement a bit more lively and human?
morten.renberg
Den hedder altså Kaptajn Johnsens Skole!!
redaktoren morten.renberg
Tak, det er rettet.
Andreas Gøtzsche
Det er vildt hvor ofte historier vinkles, så vi skal blive forargede... Er der flere læsere i det?
redaktoren Andreas Gøtzsche
Hvad sigter mod forargelse i denne artikel?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling