Flertal på Københavns Rådhus vil skrotte By & Havn

Det er By & Havn, vi taler om.

Selskabets mission i en nøddeskal er at forvandle store ubrugte eller industrielle arealer til nye bykvarterer, hvor grundsalget til private udviklere så kan finansiere mere metrobyggeri og anden infrastruktur.

Det har de gennem flere år gjort i f.eks. Ørestad, Sydhavn og Nordhavn — og de er i fuld gang med at etablere helt nyt land på Lynetteholm.

Selskabet er også byens store havnemester, der administrerer Københavns Havn — inklusiv de store krydstogtskibe via datterselskabet Copenhagen Malmö Port. Men det er byudviklingen, der er den helt tunge opgave.

By & Havn ejes af Københavns Kommune — bortset fra en sjat på 5%, som staten sidder på.

De er altså ejet af det offentlige, men skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Men alt det skal måske laves helt om ganske snart.

Metrogæld som rettesnor

Senest har Radikale Venstre og Socialdemokratiet foreslået at erstatte selskabet med et nyt med et lidt mindre mundret navn:

"Københavnernes Bolig- og Havneselskab".

Målet er at skifte fokus fra profit til at skabe en by med flere betalelige boliger.

Det nuværende krav om, at grunde skal sælges til markedsværdi for at betale metrogælden betyder nemlig, at det næsten udelukkende er store pensionsselskaber og pengestærke udviklere, der har mulighed for at bygge det nye København.

Resultatet er mange dyre, private lejeboliger, der skal skabe mest muligt afkast til investorerne. Almene boligselskaber og mindre udviklere har derimod mere end svært ved at være med.

Behovet for billige boliger, grønne områder og fælles arealer er ifølge kritikken blevet sekundært i jagten på at maksimere grundprisen — og resulterer derudover ofte i massive og ensartede karreer, som mangler den variation, man ser i ældre bydele.

Ny S-kurs

Udpillet fra R og S er måske særligt bemærkelsesværdigt, fordi det markerer et opgør med Socialdemokratiets tidligere politik.

I 2007 var det den tidligere socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der blev indsat som selskabets første administrende direktør.

Dén rolle havde han tidligere i det lignende Ørestadsselskabet, som samme år blev fusioneret med Københavns Havn og blev til By & Havn, der også overtog Ørestadsselskabets gæld på 14 milliarder kroner. I 2018 fratrådte han posten og blev afløst af ingeniøren Anne Skovbro, der har en fortid som embedskvinde på Københavns Rådhus.

Overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forklarer til Danmarks Radio kovendingen med, at By & Havn var "genialt dengang", hvor byen var nedslidt, men at problemstillingen nu er modsat:

Det er simpelthen blevet for svært for borgerne at finde en betalelig bolig, mener Rosenkrantz-Theil.

Hvad skal et nyt selskab kunne?

For seks måneder siden var Socialdemokratiet dog imod blot at se på en ny model for By & Havn.

I foråret stillede De Radikale nemlig alene et forslag om, at man skulle undersøge, hvordan man politisk kunne få bedre kontrol med selskabet.

Det blev dengang støttet af Enhedslisten, SF og Alternativet — men Socialdemokratiet stemte imod. Og S's tidligere politiske ordfører, Jonas Bjørn Jensen, udtalte for et par år siden i skarpe vendinger, at By & Havn skam allerede var helt politisk styret af kommunen.

Men nu drejer S altså rundt på en tallerken og støtter De Radikales idé, der lægger op til grundlæggende ændringer i et nyt selskab — og som har rødder i endnu ældre udspil, blandt andet fra Emil Sloth Andersen, der siden er skiftet fra Radikale til Alternativet.

Ikke mindst bør det fremover være Borgerrepræsentationen der godkender udviklingsplaner med klare, bindende målsætninger, lyder det. Der skal politisk kontrol med andelen af almene boliger, ungdomsboliger og forskellige ejerformer — også så der sikres flere ejerboliger.

Det nye selskab skal ikke kun udvikle nye områder, men også bruge sin økonomi til at fremme boligbyggeri og bedre trafik i de eksisterende bydele.

Og så skal det undersøges, om selskabets 'myndighedsopgaver' — altså områder hvor det har magtbeføjelser — kan flyttes tilbage til kommunen for at sikre større demokratisk kontrol.

Enhedslisten var i foråret meget positive over for Radikales forslag og slog deres modstand mod profitstyret byudvikling fast:

"Det er en politisk beslutning, at kommunens selskab By & Havn er blevet pålagt at sælge Københavns jord til den højestbydende, og at private interesser får lov til at afgøre, hvor, hvornår og hvad der skal bygges i byen," skrev de i en såkaldt protokolbemærkning, og fortsatte:

"I stedet for at lade markedskræfterne styre udviklingen og sætte priserne, skal vi tage politisk og demokratisk styring. Vi skal se på boligforsyningen som en del af velfærden og ikke som et marked."

Med Socialdemokratiet nu med på vognen — hvor Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten allerede sidder — er der med den nuværende mandatfordeling på rådhuset et 38-17 flertal for en ny type udviklingsselskab til at varetage de helt store linjer i hovedstadens udvikling.

Og senest har også Venstres spidkandidat Jens-Kristian Lütken meldt sig positiv over for idéen.

Fremtidens udfordringer

By & Havn som boksepude for Københavns udvikling er bestemt ikke noget nyt.

Ud over dyre boliger er det ofte, hvad mange ser som kønsløs og monoton arkitektur i de nye områder, der har mødt hårde ord.

Men spørger man By & Havn — hvilket vi jævnligt gør i dette medie — er det ikke en fair kritik.

Direktøren, Anne Skovbro, har før slået fast, at By & Havn ingen beslutningskompetence har. De kan lave oplæg og anmode om at få lavet lokalplaner som enhver anden grundejer — men det er politkerne der i sidste ende bestemmer, hvad der må bygges, via kommuneplanen og lokalplanerne.

Siger By & Havn altså.

Der har dog været en klar tendens til, at de lokalplaner, som By & Havn selv er med til at udarbejde, meget sjældent bliver afvist, når de når til politisk godkendelse.

Én udlægning er, at By & Havn er dygtige til at holde sig inden for de politisk vedtagne rammer. En anden er, at By & Havn i praksis kommer til at være bestemmende for, hvordan København udvikler sig.

På det seneste har vi set tydeligere forsøg på at skabe mere varieret arkitektur — som på Stejlepladsen i Sydhavn og i Nordhavns Århusgadekvarter.

Men udviklingen foregår fortsat i en model, hvor det primært er By & Havn, der sammen med de store pensionssleskaber udfærdiger planerne — og hvor byggegrundene er så store, at ingen mindre udviklere kan være med.

Derudover har By & Havn i hele dets levetid være tynget af en gæld som ikke er blevet mindre med årene. I seneste årsregnskab landede den på 19,5 mia. kroner — en stigning på 3,5 mia. kr. fra året før.

Og de penge skal før eller siden hives ind igen — via mere byduvikling.

Men By & Havn løber også snart ind i en ny udfordring: Der mangler ganske enkelt ledig jord at udvikle på.

I en nylig vurdering af fremtidens metrofinansiering lød det således fra Økonomiforvaltningen, at "byudvikling fremadrettet vurderes at kunne yde et meget beskedent bidrag til finansiering af ny infrastruktur".

Dét kan ses som endnu et argument for at ændre selskabets formål, da den primære indtægtskilde snart er udtømt.

Under alle omstændigheder tegner der sig nu et klart flertal for, at der skal nye politiske rammer for, hvordan København bliver udviklet.