Hop direkte til svarene

—

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv. Og i seriens 11. og sidste artikel samler vi op og giver en realisme-score til alle partier.

Vi starter med de partier, der var mindst ved sidste valg i 2021 — og slutter med det største: Enhedslisten.

I denne 1. runde er det Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz fra Moderaterne, der får lov at svare. Partiet stillede ikke op i 2021 og fik derfor 0 mandater ved seneste valg.

Moderaterne (M)

Jeg fristes til at sige, at flere af partierne allerede er i gang med at foreslå politik, der kræver en del fantasi (og absolut flertal).

Eksempelvis har Økonomiforvaltningen meldt ud, at SF’s forslag om kommunalt opkøb og udlejning af boliger for 10 milliarder kroner er ulovligt.

Jeg og Moderaterne har derfor sat os for, at vi gerne vil præsentere politik for kommunens beboere, som godt nok er fantasifuld, men som også har en snært af realisme over sig.

1. Kronedækket København 

Der findes allerede et mål om 20% kronedække — at byen set fra luften er 20% dækket af trækroner — men det er ikke indfriet.

Vi skal i mål og vi skal hæve ambitionerne markant. I 2029 skal vi være godt på vej mod indfrielsen af en 3-30-300 træpolitik:

3: Alle københavnere skal kunne se min. tre træer fra deres bolig. Krav ind i lokalplaner/byfornyelse (gårdrum, facader, lommeparker).

30: 30% trækronedække pr. bydel som pejlemål. “Træ-netto-plus”: Fældes 1, plantes 2 — inkl. 3 års etableringspleje.

300: Max 300 m. til et grønt, skyggefuldt område. Kortlæg “grønne huller” og luk dem med mikroparker, grønne skolegårde og forbindelser.

Jeg ønsker, at træer fylder mere i bybilledet og i budgetterne.

Jeg vil gerne give mulighed for, at københavnerne kan samle penge ind til at plante træer og skabe lokale beplantningsdage, hvor beboerne er med til at transformere nærområderne til det grønnere, for det bedre.

Samtidigt skal vi omdanne flere pladser til grønne opholdssteder — og vi kan starte med Rådhuspladsen. 

2. 10.000 midlertige studieboliger

Når vi spænder ben for nye boliger med utidssvarende regler, så er det ikke byen, der mangler plads — det er politikken, der mangler mod.

Studerende mangler et sted at bo. Så hvorfor lader vi mærkelige krav stå i vejen for en løsning, som vi ved virker?

Siden Planlovens §19 blev indført i 2017, har dispensationsordningen muliggjort opførelsen af over 1.100 privatfinansierede midlertidige studieboliger — især i hovedstadsområdet.

Men lige nu er 10 år ikke nok — markedet har ændret sig, og 10 års-grænsen betyder, at projekter er sat i bero.

Vi skal gøre det lettere at opføre grønne, midlertidige studieboliger. Derfor vil vi hæve grænsen til 15 år.

(Den nævnte §19 giver kun mulighed for, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, så der kan laves midlertidige studieboliger, i maksimalt 10 år. At ændre dette vil kræve en lovændring, red.)  

3. Fra grå til grøn — krav til træer i forbindelse med nybyggeri.

I dag stiller vi krav om, at der skal være et givent antal parkeringspladser ved nybyggeri. Og nogle partier har endda erklæret, at de ønsker at hæve kravene, så vi etablerer endnu flere P-pladser, hver gang vi bygger nyt.

Det mener jeg rammer skævt. For det gør boligerne dyrere, og gør København til en by til biler — til trods for at kun 1/3 af familierne i kommunen har bil.

Der findes ikke en overordnet “træ-norm” som for parkering.

Jeg vil hellere have krav om træer end P-pladser, når der bygges nyt.

—

I denne serie på 11 artikler svarer ni partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene.