Ugennemtænkte brosten gør København til en cykelfjendtlig by
Københavns position er ved at skride — Vi må altid tænke cykelvenlighed ind, skriver kandidat fra Moderaterne her.
Vi fremhæver stolt, at halvdelen af byens borgere hver dag tager cyklen til studie eller arbejde.
Men sandheden er, at vi mange steder gør livet unødigt besværligt for cyklisterne.
Et af de mest iøjnefaldende eksempler er brugen af brosten som belægning i byens rum. Det kan måske se charmerende ud, men i praksis er det en cykelfjendtlig løsning, der sender cyklister op på fortovene og skaber farlige konflikter med fodgængere.
Tag Ny Carlsberg Vej i Carlsberg Byen. Her har man valgt en ren brostensløsning, der gør det næsten umuligt at cykle.
Resultatet er ikke til at tage fejl af: cyklisterne søger instinktivt væk fra vejen og ender på fortovet, hvor børn på vej til skole må dele pladsen med tung trafik på to hjul.
Ingen er tjent med det — hverken fodgængere, cyklister eller bilister. Det er kort sagt et skoleeksempel på, hvordan man kan gøre en bydel mere utryg gennem dårlig planlægning.
Det mest paradoksale er, at både Københavns Kommune, Carlsberg Byen og Kulturstyrelsen oprindeligt var enige om, at en ren brostensbelægning ikke ville fungere. Alle vidste, at det ville give problemer.
Alligevel endte man med en løsning, der hverken tilgodeser trafiksikkerheden eller byens ambitioner om at være en moderne førende cykelby!
Plane brosten
Brosten har selvfølgelig en kulturhistorisk værdi. De kan signalere autenticitet og give en fornemmelse af byens historie.
Men i dag bruges de ofte som en nem designløsning i nye kvarterer, uden at man spørger sig selv, hvordan det påvirker mobiliteten.
Historiske brostensgader kan og skal bevares af hensyn til kulturarven, men der findes moderne løsninger, hvor brosten kombineres med plane, cykelvenlige spor, så både æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Flere europæiske byer har allerede indført denne praksis.
I København har man på Sankt Annæ Gade, givet cyklisterne ”flade brosten” at cykle på. Det er en afvejning, men det respekterer både fortiden og tilgodeser fremtiden.
Når København falder ud af internationale ranglister over verdens bedste cykelbyer, er det ikke kun på grund af vind og vejr.
Det skyldes også, at vi lader håbløse løsninger som brostensbelægning få lov at definere nye byrum. I mellemtiden overhaler byer som Paris, Strasbourg og Helsinki os indenom ved at tænke cykelvenlighed ind i selv de mindste detaljer!
Altid cykelvenligt
Hvis vi vil være en cykelby i verdensklasse, må vi sætte en stopper for den tankeløse brug af fjollede belægnigner, og tænke detaljeorienteret.
Når vi anlægger nye gader og pladser, skal vi stille krav til, at belægningen fungerer for alle trafikanter.
Historiske hensyn skal naturligvis veje tungt, men de må ikke stå i vejen for sikkerhed og tilgængelighed.
København er ikke kun et historisk museum. Det er en levende by, hvor tusindvis af borgere hver dag er afhængige af, at infrastrukturen understøtter deres transportvalg.
Derfor bør Københavns Kommune indføre klare retningslinjer: Brosten kan bevares i smalle strøg og torve, hvor gående har førsteprioritet, men på veje, hvor cyklen er et vigtigt transportmiddel, skal der altid etableres cykelvenlige alternativer. Det er ikke raketvidenskab — det er sund fornuft.
København har alle forudsætninger for at genvinde titlen som verdens bedste cykelby. Vi er flade, vi har korte afstande, og vi har en befolkning, der allerede cykler!
Men det kræver, at vi tør sætte handling bag de flotte ord.
Lad os starte med at tage fat dér, hvor det er mest konkret og mærkbart: belægningen under vores hjul. En by, der vil være verdens bedste cykelby, kan ikke have veje, hvor man frygter for sikkerheden blot fordi der ligger brosten.
Hvis Paris kan transformere sig på få år, kan København også! Spørgsmålet er, om vi har modet til at prioritere cyklen igen? — eller om vi vil lade os stille tilfredse med en plads uden for top-10?
—
Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.
OBS: 29. september 2025 vedtog Teknik- og Miljøudvalget et forslag om, at man nu undersøger "muligheden for slebne brosten til cykelbaner" på Carlsberg. Forslaget var stillet af Ø, B og V.


Bare et eksempel bag DR-byen.. https://maps.app.goo.gl/qaSGFeMkEXDb2qhq9
Forstår godt man vil gøre opmærksom på man i bil ikke må standse eller parkere, men et par planslebne sten der udgør en forbindelse mellem vejen og cykelstien ville nok ikke forstyrre ret meget - meget mindre end den larm min raslende cykel laver over brostenene, når alting på den er lige ved at falde af mens jeg kører over de her brosten, til sandsynlig gene for beboerne lige ved siden af.Jeg gætter på, at det er tænkt som et 'shared space', hvor man vil have både bilister og cyklister til at vise hensyn. Og der er nok også nogen matrikelgrænser langs den her sære brostensfirkant. Som jo netop ikke er en "plads", det er en del af nedkørslen til en p-kælder.
Det har været nemt at beslutte, designe og gennemføre - men det er en elendig løsning for cyklister. Og et negativt signal. Doven planlægning.
Enig: to rækker brosten må være nok til at markere, at man krydser biler eller fodgængere.Meget enig. Gode nuancer og balancer i indlægget her.
Ægte historie har værdi i sig selv, men æstetik må aldrig overtrumfe funktion. En vejbelægning er ikke en dekoration. Og set fra cykelsadlen er brosten en uansvarligt farlig belægning. Og ubehagelig. Den siger "skrub af med jer, cyklister!"
Og en ting, som Kim Laursen ikke nævner: cykler, og især ladcykler, laver en helvedes larm når de kører over brosten. Jeg ville ikke have lyst til at bo sådan et sted.
"Det mest paradoksale er, at både Københavns Kommune, Carlsberg Byen og Kulturstyrelsen oprindeligt var enige om, at en ren brostensbelægning ikke ville fungere." .....hvad skete der?Jeg har netop været i Trondheim, hvor man flere steder har lagt meget store flade (granit)sten hvor cyklerne skal cykle i brostensgader. Ser pænt ud og markerer tydeligt ‘cykelstien’.
Mht. Carlsbergbyen, så kunne man på Ny Carlsbergvej meget nemt og med inddrage den yderste del af det utroligt brede fortov til cykelsti.