Hop direkte til svarene

—

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv. Og i seriens 11. og sidste artikel samler vi op og giver en realisme-score til alle partier.

I denne 3. runde er det Alexander Ryle fra Liberal Alliance, der får lov at svare. Partiet fik 2,7% af stemmerne, og 1 mandat, ved seneste valg.

Liberal Alliance (I)

Hvordan ser København ud i 2029, hvis Liberal Alliance får absolut flertal ved valget i november?

1. Et boligmarked i balance

Vi har fjernet de rigide regler, som holdt byggeriet tilbage — det gælder blandt andet krav om boligstørrelser og kvoter for boligtyper, som tvang bygherrer til at bygge det, politikerne ønskede, i stedet for det, københavnerne havde brug for.

Nye boliger skyder op — og uden for brokvarterne rejser højere bygninger sig som tegn på et København i vækst.

Fordi vi har bygget i højden, er det lykkedes at bevare byens grønne områder.

Tørlofter og gamle erhvervsejendomme er blevet til hjem, og en lovændring har gjort det muligt at omdanne andels- og lejeboliger til ejerboliger.

De tusindvis af nye ejerboliger har bragt markedet i balance. Priserne har stabiliseret sig, og byen er igen åben for dem, der vil være en del af den.

2. Mere plads til byliv

Gader, der engang var fyldt med parkerede biler, summer nu af liv.

Der dufter af friskbrygget kaffe og bagværk. Latter blander sig med musik fra en gademusikant, og børn løber over brostenene med is i hånden.

Vi har fjernet de regler og gebyrer, der kvalte bylivet. Det er blevet nemt at åbne en café, stille borde ud og skabe aktivitet i gaden.

København er igen en by, hvor alt kan ske — hvor kreative idéer får lov at spire, hvor man kan høre musikken fra Fredagsrock i Tivoli, og hvor det er tilladt at fejre sin fødselsdag, mens man kører rundt i en partybus.

3. En grønnere by

København er grønnere, renere og smukkere end nogensinde.

Affaldssortering sker centralt — ikke i 10 forskellige spande i hvert køkken.

Der er færre afhentninger og lavere udgifter, men vigtigst af alt: Vi har opnået bedre genanvendelse, fordi robotter nu sorterer mere præcist end mennesker.

Nye træer og grønne lommeparker skyder op overalt, og næsten alle københavnere kan nu se et træ fra deres vindue.

Krydstogtskibene kobler sig på landstrøm, kanalbådene sejler lydløst og emissionsfrit gennem havnen, og bilerne er blevet elektriske — ikke fordi benzin- og dieselbiler blev forbudt, men fordi teknologien vandt.

Og på en varm sommerdag kan man hoppe i Søerne — for vandet er blevet renset og er nu så rent, at det inviterer til en dukkert.

4. Mere metro — mindre trængsel

Vi har besluttet at udbygge metroen dér, hvor der er passagergrundlag.

Linje M5 bliver en komplet ring med stop blandt andet ved Rigshospitalet og Østerport.

Den planlagte højbane på Refshaleøen og Lynetteholm bliver i stedet lagt i tunnel — en dyrere løsning, ja, men bedre for byen.

Vi finansierede det ved at reducere kravet om 25% almene boliger på Lynetteholm til en lavere procentsats.

Med Østlig Ringvej under opførelse bliver den gennemkørende trafik snart ledt uden om centrum. Mindre trafik vil gøre det muligt at udvide cykelstier og fortove dér, hvor det før ikke var muligt.

5. En by, som hele verden vil besøge

København er fortsat verdens mest livable city — og turisterne strømmer til. Men vi har prioriteret boliger til flere københavnere frem for flere hoteller til turister.

Efter en dialog med regeringen er de gået med til at fordoble bundfradraget for korttidsudlejning, så flere nu udlejer deres hjem via Airbnb og lignende, når de selv er på ferie.

Det har skabt tusindvis af ekstra overnatningsmuligheder, reduceret presset på hoteller i højsæsonen og givet helt almindelige københavnere mulighed for at supplere deres indkomst, når de udlejer deres bolig i korte perioder.

—

I denne serie på 11 artikler svarer 10 partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene — og giver en realisme-score til dem alle.