København bremser HuskMitNavn-kunst på Christiania

Det var også startskuddet til en omfattende forvandlingsplan, hvor en central del af strategien er at genvinde Christianias "kulturelle sjæl".

Visionen er at skabe tryghed og liv året rundt gennem oplevelser, der strækker sig fra de lyse dagtimer til de mørke aftentimer i det historiske område.

Gadekunsten er tænkt som en af de helt store drivkræfter i denne kulturelle genfødsel.

Men en af visionens markante brikker blev lige før jul fejet af bordet af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.

For populær til fristaden

Et ny gavlmaleri af den berømte danske kunstner HuskMitNavn var tænkt som del af en strategisk indsats for at skabe mere tryghed og nyt liv i kølvandet på Pusher Streets rydning.

Fonden Fristaden Christiania havde søgt om 160.000 kroner fra Legatet til Stadens Forskønnelse, som årligt uddeles af Københavns Kommune til kunst- og udsmykningsprojekter i hovedstaden.

Gavlmaleriet skulle være det første i en række af nye, permanente, offentlige værker på fristaden, som turister og københavnere kunne navigere sig igennem med både lydvandringer og formidling.

Men selvom HuskMitNavn er en af Danmarks mest populære kunstnere, blev hans store succes ironisk nok brugt imod projektet.

Rådet for Visuel Kunst — som også ligger under Københavns Kommune — vurderede ikke blot ansøgningen som teknisk mangelfuld, men opfordrede også Fonden Fristaden Christiania til at vælge en kunstner, der i højere grad understøtter områdets særkende.

Og det endelige budskab fra politikerne endte derfor med at vøre både hårdt og konstruktivt: 

Hvis Christiania skal genopfinde sig selv som et unikt kultursted, bør de bevæge sig væk fra de sikre valg, man finder på gavle i Nordvest eller i gallerier i Indre By.

Christianitterne havde ellers argumenteret for, at kunstnerens sociale bevidsthed og baggrund i gadekulturen var det perfekte match til fristadens DNA. Men hvis der skal hentes støtte fremover, kræver det øjensynlig en kunstprofil, der udfordrer rådhuset mere, end behager det.

Det nære slår det monumentale

Christiania var dog langt fra den eneste ansøger, der måtte gå tomhændet hjem fra årets uddeling.

Faktisk endte runden som en skuffelse for gadekunsten generelt, da fem ud af seks projekter fik afslag — herunder planer for lysbilleder på Jarmers Plads, en skulptur i Ryparken og tre gavlmalerier i Valby.

Kun en mindre mosaikudsmykning ved Hildegården i Valbyparken slap igennem nåleøjet med en bevilling på 35.000 kroner.

Mens de større projekter satsede på monumentale værker og kendte kunstnavne, vandt det mindste projekt på sin evne til at dokumentere borgerinddragelse gennem workshops.

Afgørelsen skal også se i lyset af legatets to spor.

Det ene belønner en social proces, hvor københavnerne selv deltager aktivt.

Det andet spor kræver til gengæld høj kunstnerisk tyngde og detaljeret dokumentation. Her faldt de store projekter, fordi de enten blev vurderet som for "sikre" i deres kunstnervalg — eller for upræcise i deres tekniske beskrivelser.

Tilbage på Christiania skal der dog nok mere til end et afvist kommunalt kunstlegat til at bremse den overordnede plan.

Kulturvisionen for fristaden lever videre og vil utvivlsomt kaste både større og mindre kunstneriske tiltag af sig i den nærmeste fremtid.