pixel

København frem mod 2030: Enhedslisten

København står ved en skillevej. Hvor skal indretningen af byens byrum og trafik bevæge sig hen frem mod 2030?

2020erne Enhedslisten liste Ø

Der er nu mindre end et år til det næste kommunalvalg. København skal både have ny overborgmester og vælge hvem der skal sidde på de øvrige 54 stole i Borgerrepræsentationen.

I en serie på otte artikler spørger vi de otte partier med mindst ét medlem i det afgørende teknik- og miljøudvalg om deres vision for byens udvikling i resten af dette årti.  

Danmarks hovedstad står ved en skillevej, hvor både udformningen af nye bydele og balancen mellem bilisme og bløde trafikformer er under heftig debat. Byen transformerer sig i et tempo ikke set tidligere, og ny teknologi som elbiler kan potentielt komme til at spille en stor rolle i dette årti.

Hvad er København den 1. januar 2030? Og kan politikerne overhovedet styre udviklingen? 

Vi stiller de samme tre spørgsmål til alle otte politikere — og det sidste ord får Teknik- og Miljøborgmesteren.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten

Hvad er din og dit partis overordnede vision for Københavns byrum og trafik den 1. januar 2030? Kan livet i byens rum gøres bedre? Hvordan? Hvad er ændret i forhold til i dag? Og hvorfor? 

København år 2030 er ikke en stressende bilby. Det er ikke en sort asfaltby. Det er københavnernes by, hvor der er liv mellem husene, og hvor mennesker går, cykler og leger på gaden uden at bekymre sig om store mængder biler, der oser, dytter og vil frem.

København 2030 er en roligere by uden infernalsk trafikstøj. En by, hvor man kan slå sig ned på en af byens utallige bænke og falde i snak eller i tanker.

I 2030 er der kun ganske få biler. Derfor har københavnerne erobret byrummet tilbage, og hvor der før var parkeringspladser, er der nu udeservering, små legepladser, fælleshaver, grøntsagsbede, offentlige bænke, petanquebaner og alle mulige andre ting, som københavnerne ønsker at lave i deres byrum.

I 2030 går byen fra at være bilrum til at være menneskerum, og den kollektive transport er veludbygget og emissionsfri.  

Nævn mindst tre vigtige prioriteter for den københavnske udvikling i resten af 20'erne.

Hvilke helt konkrete tiltag vil være vigtige for at opnå den overordnede vision og vil samtidig efter din vurdering være realistiske at gennemføre, hvis der er politisk flertal for det? 

Det er vigtigt at tage et opgør med den grundlæggende tanke, at biler har fortrinsret i københavnernes byrum.

I dag fylder bilerne uforholdsmæssigt meget i byen — og gående, cyklende, legende og mennesker med handicap skal flytte sig og komme af banen i en fart.

To-tresporede veje, hvor bilerne suser forbi dominerer, og vores allesammens gader er plastret til med parkeringspladser til privatbiler — for i dag bruger vi 12 procent af gadearealet på parkeringspladser.

Byen kan bruges bedre end det, men det kræver politisk mod, hvis visionerne om en by for mennesker skal blive til noget.

Et første skridt kan være roadpricing, så vi kan få nedbragt trængslen og luftforureningen. Et andet trafikøer, hvor uvedkommende færdsel i et område undgås. Et tredje emissionsfri transport, som binder byen effektivt sammen, så københavnerne kan komme nemt og tørt rundt — også i efterårsregn.

Gaderne skal gives tilbage til københavnerne, og byen skal være mangfoldig. En social boligpolitik skal sikre et højt niveau af billige boliger, så dem uden så mange penge på lommen ikke bliver eksporteret ud af byen, og byrummet skal indrettes med mange gratis glæder, pladser og bænke, så man ikke skal købe en caffe latte til 50 kr. for at kunne opholde sig i byen.  
 

Har I som politikere i Borgerrepræsentationen de nødvendige værktøjer til at opnå målsætningen? Hvis ikke, hvad mangler så? Hvad kunne eventuelt ændres, så I bedre kan styre udviklingen i den retning, I ønsker? 

Christiansborg nøler, mens vi står klar med visionerne for en bedre, grønnere og sundere by. Det er bare ikke godt nok.

Københavns Kommune kan ikke forbyde dieselbiler og lave roadpricing og emmisionsfrie zoner, som det er nu.

Vi kan heller ikke sige nej til ghettolovens åbenlyse urimeligheder om nedrivning af ellers gode boliger og stoppe udvisningen af byens lavtlønnede til forstæder og landområder — og det udfordrer, at vi kan få den by og det mangfoldige byrum, vi gerne vil have.

Christiansborg har puttet os i en spændetrøje, der gør det meget svært at blive den grønne og sociale by, mange københavnere gerne ser. Det skal ændres. Kom så, Christiansborg!  

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling