Træer, brosten og siddepladser skal hive folk til Laksegade
Nye visualiseringer viser fremtiden for 'glemt bankkvarter', der nu er i gang med at blive åbnet op.
Gaderne i Laksegade-kvarteret — der også inkluderer Dybensgade, Asylgade og Vingårdstræde — har ikke været et område, der har inviteret til at slå sig ned og opholde sig i længere tid.
Men det skal der fremover være mulighed for.
Nye byrum er på vej til det historiske område i Middelalderbyen mellem Holmens Kanal og Bremerholm.
Som vi kunne fortælle i marts, er området allerede blevet spærret af og er i fuld gang med at blive transformeret. Siden da har folkene bag — udviklerne hos Thylander Gruppen og arkitekterne hos Cobe — løftet lidt mere af sløret for, hvad man kan forvente, når arbejdet er overstået.
Brosten binder sammen
Hvis man kunne slentre ned ad den nu afspærrede og L-formede Laksegade, ville man formentlig lægge mærke til brostensbelægningen.
Selv om det ikke er den mest cykelvenlige belægning, er der nok en hel del københavnere, der mener, at brosten i gaderne hører til byens historiske særpræg og er med til at skabe en hyggelig stemning.
Og de er da også blevet mere end bevaret i det nye projekt.
De skal nemlig alle genanvendes i et "sammenhængende forløb", der skal være med til at binde kvarteret sammen og "fremhæve de historiske bygninger," oplyser parterne til Magasinet KBH.
Faktisk vil der komme endnu flere af dem end i dag, for dér, hvor Laksegade slår et knæk, vil man fjerne et 1-etagers hus.
Det skal åbne gaden mere op og skabe en lille plads, hvor der kan være udeservering — og på det nyvundne areal vil der blive lagt flere brosten.
For at gøre plads til dét og andre nye byrum vil man fjerne al den gadeparkering, der i dag optager en hel del af området.
Bilerne må i stedet rykke ind i det eksisterende P-hus på hjørnet af Asylgade og Vingårdstræde, som vil blive bevaret.
'Åbningen' af området i form af mere plads til fodgængere — og ikke nogen til parkerede biler — skal trække kvarteret væk fra sin 150 år lange fortid som finanscentrum.
Fra 1870'erne frem til 2024 lagde gaderne og husene primært gulv til de mange ansatte i Danske Banks hovedsæde, der nu er flyttet til Postbyen ved Hovedbanegården
I stedet for lukkede bankgader skal kvarteret nu byde "indenfor" til butikker, hotel, restauranter og kontorer. Det er nemlig ikke kun byrummene, men 16 ejendomme, der nu er i gang med at få en større overhaling.
Ny adgang til Laksegade
I dag byder de fire gader ikke på ét eneste træ. Men som supplement til brostensbelægningen vil det genåbnede kvarter byde på nyplantede træer og områder med siddepladser — i form af bænke og stole, der skal give folk lyst til at slå sig ned.
De samme elementer er taget i brug for at forskønne og begrønne den i dag golde plads foran Danske Banks tidligere hovedkontor på Holmens Kanal — lige over for Nationalbanken.
Herfra vil der blive skabt en ny, offentlig passage gennem de gamle bygninger ind til Laksegade, der vil agere nyt ’hovedstrøg’ i minibydelen.
Passagen skal være med til at sende flere mennesker ind i kvarteret og koble det til resten af Middelalderbyen.
"Hvor man i dag primært bevæger sig i periferien af kvarteret, vil man nu naturligt bevæge sig igennem det," lyder visionen.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!

kommentarer