Skal der flere brosten på byens gader?

Samtidig har kommunen vedtaget en 1:1-løsning for alle veje.

Dét betyder, at en renoveringsmoden vej vil blive rekonstrueret på samme måde, som den var før. En asfaltvej forbliver med andre ord en asfaltvej efter en renovering — og det samme gælder for brostensveje.

Men ikke alle har vist sig lige begejstrede for denne principfaste måde at renovere vej på.

Sidste år var renoverings-turen nået til Gernersgade ved Nyboder — en asfalteret vej, som engang var brostensbelagt. Her ønskede flere lokale beboere, at asfalten ikke blev genoprettet, men i stedet skrællet helt af så de gamle brosten kunne komme frem igen.

I sidste ende valgte kommunen at sætte arbejdet i bero indtil "alternative løsninger" var fundet.

Syv gader kan igen få brosten

Kontroversen på Gernersgade er et eksempel på, at kommunens ønske om lækker, nylagt rulleskøjte-asfalt flere steder clasher med beboeres ønske om at genopdage byens historiske særpræg og hyggelige stemning.

Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udpeget syv strækninger i København, som alle står foran en renovering, men som man måske kunne gentænke med historiske briller.

Ligesom Gernersgade har alle disse syv gader potentiale til at få genetableret de brosten, som i dag er gemt under asfalten, men rent faktisk at gøre det vil altså kræve, at man politisk går på kompromis med den vedtagede 1:1-løsning.

Det drejer sig om Birkegade og Egegade på Nørrebro, Holsteinsgade og Stockholmsgade på Østerbro, Trekronergade i Valby,  samt Turesensgade og en mindre del af Adelgade i Indre By. Alle syv gader skulle efter planen have været renoveret inden udgangen af næste år.

Skal tænkes sammen

Om 1:1-omdannelsen skulle fortsætte som planlagt — eller tilsidesættes indtil en ny løsning for gaderne kom på plads — skulle de københavnske politikerne tage stilling til på et møde for få dage siden.  

Enhedslisten og SF valgte dog at stille et ændringsforslag, således at Teknik- og Miljøudvalget på et senere tidspunkt skal drøfte, hvordan genopretningerne i fremtiden kan udføres i samspil med øvrige initiativer i byen.

Det ville betyde, at flere brosten i gaderne skulle tænkes sammen i en større plan om: "blandt andet biodiversitet, grønne bylivsgader, ladeinfrastuktur, lokale ønsker samt øget fokus på byens historie og kultur", som det hed til mødet.

Dermed ønskede partierne en mindre dogmatisk måde at renovere byens veje på — en måde der tager hensyn til mange af de sideløbende planer kommunen bakser med, f.eks. for at begrænse biltrafik i Indre By og etablere nye pladser og mødesteder.

Og dén løsning var populær. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af samtlige partier, og dermed er vejen for så vidt kridtet for, at de syv veje kan genoprettes uden asfalt.

Men endnu er det for tidligt at sige hvornår — og om — brostene igen vil titte frem på de syv gamle brostensgader.

Præcis hvordan vejgenopretningen bør udføres, skal politikerne nemlig nu først drøfte på et senere møde, og dernæst skal der kastes penge efter brolægningen — noget som tidligst kan komme på plads ved næste budgetforhandling efter sommerferien.

Potentielle udfordinger for cyklister kan løses ved, at man i siderne af vejen ligger planslebne brosten, der er betydeligt mere behagelige at cykle på. Men dét vil naturligvis betyde, at kun en del af den oprindelige belægning kan genetablers.  

"Brosten burde forbydes"

Mens Adelgade, Birkegade og Egegade fremhæves af kommunens stadsarkitekt som "særlige kulturmiljøer", der taler for brostensbelægning, er det for stadsarkitekt Camilla van Deurs sværere at retfærdiggøre på de fire øvrige gader. Her er der ikke de samme "særlige forhold" ifølge stadsarkitekten.

Også embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at disse fire strækninger renoveres med asfalt — ud fra en samlet vurdering af cyklisters komfort, sikkerhed, støj, forsinkelser og, naturligvis, økonomi.

Skal samtlige syv gader have brosten igen, løber den samlede udgift op i godt 75 millioner kroner, hvilket er godt dobbelt så dyrt som en normal asfaltering. Brolægning kræver nemlig langt mere manualt og tidskrævende arbejde.

Også på Magasinet KBH's Facebook-side har holdningerne til brosten vist sig mangfoldige. Især i forbindelse med vores aktuelle artikel-serie om Middelalderbyens fremtid. 

"Ikke mere gammeldags vejbelægning. Det skal være behageligt at cykle og gå rundt i centrum", lyder én kommentar.

"Flere brosten tak", lyder det fra den modsatte fløj. 

"Jeg synes, brosten burde forbydes", lyder det tilbage.

Fronterne må derfor siges at være trukket op i Københavns nye kulturdebat. Er brosten hyggelige eller møgbesværlige, og er de på vej tilbage? På Magasinet KBH følger vi udviklingen.