Lynbusser
En tur med 5A’eren ned ad Nørrebrogade er sjældent en fornøjelse, men nu er der måske udsigt til forbedring.
Fremtidens busser skal køre på eget spor midt på vejen som de sagnomspundne sporvogne, og lyssignalerne skal prioritere busserne, så chaufføren ikke ser rødt på sin rute.
Det skulle gøre busturen kortere, og Movia regner da også med at de nye busser vil lokke en tredjedel flere passagerer med.
Indtil videre køres der forsøg på Frederikssundsvej, men en løsning for hele byen skulle gerne være klar samtidig med Cityringen.