Kort notits i byens budget kan sende S-tog under jorden

Blot nogle få linjer i byens budget for 2026, som blev vedtaget tidligere her i september.

Her står, at partierne på Københavns rådhus med interesse “noterer sig”, at staten og Metroselskabet er i færd med at undersøge mulighederne for at anlægge en underjordisk S-togsbane tværs gennem København.

Men den kortfattede og nøgterne interessetilkendegivelse kan få store og vidtrækkende konsekvenser.

For med notatet nikker samtlige partier på rådhuset i princippet ja til, at hovedstadens forstoppede togdrift kan tage sit største spring siden Metrocityringen.

Flaskehals under jorden

Københavns S-togsnet er presset til bristepunktet.

På strækningen mellem Svanemøllen og Hovedbanegården — der også omfatter den såkaldte Boulevardbane eller “Røret” — tvinges næsten alle linjer gennem de samme to spor.

Bare tag et kig på kortet over S-togsnettet. Linjerne fra nord og syd snævrer sig dramatisk ind i en trafikal flaskehals gennem indre by.

I myldretiden kan der ifølge Transportministeriets beregninger kun mases cirka 30 tog igennem i timen.

Til sammenligning kan Metrocityringen klare op til 36 i timen — og det er i et lukket system.

Og S-togene deler tilmed stationer med kystbane og fjerntog. Så én enkelt forsinkelse fra eksempelvis Kystbanen kan derfor forplante sig i hele S-togsnettet.

Ny S-togslinje kan suse under trafikproppen

Her kommer budgetnotitsen og den underjordisk S-togsbane ind i billedet.

En syv kilometer lang linje under jorden fra Hovedbanegården til Hellerup og til Emdrup vil skabe en helt ny “motorvej” for S-togene.

Eksprestunnelen forventes at koste svimlende 23–30 mia. kroner — omtrent det samme som Metrocityringen.

Til sammenligning koster alternativet — en billigere udvidelse af den eksisterende banegrav, kaldet “dobbelt S-tog” — omkring 9–11 mia. kr..

Til gengæld forventes effekten af en ny S-togstunnel at være dobbelt op i forhold til blot at udvide det eksisterende system: helt op mod 180 mio. ekstra personkilometer om året.

Det vil være et løft på 13% og er, hvad Transportministeret indtil videre er nået frem til i den helhedsplan for jernbanen i hovedstadsområdet, som man er ved at udarbejde.

Stå af på Rigets S-togsstation

Rigshospitalet er udset til at blive eneste stop på vejen i en ny tunnel og vil stå for en betydelig del af personkilometerne.

Hospitalet er Danmarks største med knap 12.500 ansatte og over 1,1 mio. årlige fysiske fremmøder.

Men på trods af sin størrelse forbigås Riget i dag af byens kollektive trafik: Metro M3 og M4 svinger uden om, S-togene suser forbi vestpå, og Hovedbanegården ligger et kvarters cykeltur væk.

Busserne på Tagensvej trækker en stor del af læsset, men giver hverken den kapacitet eller stabilitet, som et moderne hospital kræver.

Ifølge de foreløbige planer for tunnellinjen skal hospitalet altså kobles på S-banenettet, så patienter og ansatte fra Ballerup, Hillerød eller Køge kan træde direkte ind på hospitalets område uden skift.

Stationen vil formentlig blive en af byens travleste.

Beregninger fra den bagvedliggende prognose — som endnu ikke er fuldt offentliggjort — placerer Rigshospitalet i samme passager-liga som Nørreport og Hovedbanegården, altså i millionklassen årligt.

Parallelt med snakken om en S-togstunnel undersøger Metroselskabet og Københavns Kommune desuden i øjeblikket otte nye metrolinjer, hvoraf hele tre inkluderer et stop på netop Rigshospitalet.

Realiseres begge projekter, vil en station under Rigshospitalet altså også kunne blive et omstigningspunkt for pendlertrafik med S-toget, der her kan hoppe direkte over i metrosystemet. 

Med begge projekter planlagt sideløbende kan man desuden gøre omstigningen mellem S og M nemmere end den er mange andre steder i København, hvor det nye har skullet passe sig ind i det eksisterende.   

Andre storbyer har vist vejen

En tunnel, der strækker sig omkring syv kilometer under byen, lyder voldsomt.

Men det er gjort før. München, Zürich og Stockholm har alle skaffet luft i deres trafikplaner ved at anlægge togtunneler under deres historiske bykerner.

At S-togstunnelen nu står skrevet ind i Københavns budget mere end tyder på, at Københavns Rådhus stiller sig positivt over for idéen — også selv om det indtil videre kun er i form af en “interesse”.

Vejen dertil vil dog være lang.

Metroselskabet arbejder på statens bestilling p.t. videre med den del af helhedsplanen, der ser på tunnellen under byen — og en konklusion skulle gerne ligge på bordet i foråret 2026.

Skulle både lands- og lokalpolitikere i sidste vælge tunnelsporet, venter årevis med miljøvurdering, anlægslov og projektering, før første boremaskine kan sættes i jorden.

Du skal derfor som minimum vente til omkring år 2040, før du kan stå af på Rigshospitalets S-togsstation.