Kan Brønshøj Vandtårn blive et kulturelt fyrtårn?

Nu er kommunen dog i gang med at undersøge mulighederne for at ombygge vandtårnet og give den knap 100 år gamle bygning endnu flere funktioner.

Det er nemlig kun den nederste del af tårnet, der bliver anvendt i dag, og størstedelen står derfor stadig tom.

Vandtårnet har været fredet siden år 2000, og der ligger derfor en stor opgave i at undersøge, hvordan man bærer sig ad med nænsomt at forene gammel, beskyttet arkitektur med nye ønsker.

Det er en proces, der faktisk har været i gang siden 2022, hvor Brønshøj Husum Lokaludvalg i samarbejde med kommunen begyndte at udarbejde en ’helhedsplan’.

Og i 2024 samlede man ønskerne for vandtårnet i et ’visionspapir’, der er ved at få luft under vingerne.

Udsigt til skyline, nattehimmel og nordlys

I visionen vil det gamle tårn — der er på højde med Rundetårn — vokse fra et lokalt vartegn til at blive et kulturelt fyrtårn, der tiltrækker både nationale og internationale artister.

Det kan blive en vigtig turistattraktion i en del af København, som det i dag nok er de færreste turister, der lægger vejen forbi. Og et sted, hvorfra man kan se hele Københavns skyline og nattehimmel — og potentielt nordlys, lyder det.

Hvis vi starter med det sidste, så vil der i visionen blive etableret en tagterrasse med udendørs café, der skal give udsigt ud over hele Storkøbenhavn og Øresund.

Ved at placere et antal kikkerter på taget, vil man også kunne tage stjernekiggeriet til et nyt niveau og eksempelvis undervise skoleklasser derfra.

For at sikre sig at ingen falder ud over kanten lyder idéen, at man opsætter en afskærmning af glas hele vejen rundt langs tagets kant.

Og så skal store dele af tårnets tag skiftes ud med tykt glas, så man kan skabe ovenlys i rummet nedenunder.

Vandtank med kunst og café

Går vi fra taget og en etage ned, kommer vi til vandtanken. Den er ca. ti meter høj og rummer to rækker med søjler placeret i to cirkler.

Det er i dag altså et mørkt rum, hvor der kun er et par mindre, tildækkede vinduer.

Men det naturlige ovenlys skal ændre på dét. Og i visionen vil man skrue endnu mere op for lyset med reflekterende glasvægge og lyse trægulve i stedet for det nuværende i beton.

Rummet kan blive et sted til ’ceremonielle handlinger’ og kulturelle arrangementer som dansk, musik, teater og foredrag.

Går vi yderligere en etage ned, kommer vi til 'teknikrummet'.

Det er tre meter højt og har runde vinduer hele vejen rundt, der giver udsigt til byen og gør placeringen oplagt for en café eller restaurant.

Men her forestiller man sig også, at der kan blive plads til kunstudstillinger blandt de levn fra vandtårnets fortid, som man ønsker at bevare — såsom støbte jernrør og ventiler, der allerede fungerer som en slags ’skulpturer’.

For at give rummet de nye funktioner vil man blandt andet gøre vinduerne større og skabe mere lys samt etablere bedre adgang med en elevator.

Lysinstallation på facaden

Går man fra teknikrummet ned ad den spiralformede vindeltrappe, kommer man til det nederste rum, ’søjlerummet’, der allerede bliver benyttet i dag.

Det er, som navnet indikerer, indrettet med 50 stræbepiller og søjler i fire cirkler, og bliver på grund af rummets akustik ofte bruge til musikoplevelser.

Visionspapiret indeholder dog flere forslag til forbedringer — heriblandt at etablere en ekstern foyer, flere sidde- og ståpladser samt ’mobile sceneenheder’.

Det er dog ikke kun det indre, der står over for et ansigtsløft.

Bygningen skal gøre mere opmærksom på sig selv ved at få etableret en permanent lysinstallation på facaden, der skal kunne tændes i de mørke måneder og bruges under festivaler og mærkedage.

Det kunne også blive et svømmebad?

Det er ikke første gang, der er blevet foreslået, at man tog de uudnyttede rum i brug i vandtårnet.

I 2020 var en gruppe lokale og interessenter på banen med en idé om at udnytte de store vandtanke øverst i tårnet til et svømmebad, koldtvandsbassin og sauna.

Gruppen, der kalder sig ”Delte Vande”, ville indrette svømmebadet som en ’naturbadesø’. Det betyder, at vandet ikke ville blive opvarmet og holdt rent af biorenseanlæg af rødder, sten og planter.

Foruden planerne om igen at fylde vandtankene med vand ville gruppen — lige som de nuværende planer — indrette en café i teknikrummet og et trædæk med hegn på tårnets tag.

Gruppen forsøgte dengang at samle fondsmidler til at føre idéen ud i livet — men det lykkedes ikke.

Nu står Brønshøj Vandtårn altså over for en anden fremtid, der skal styrke dets identitet som et samlingspunkt for lokalområdet og også gøre det til en destination for resten af København.

Planerne er dog endnu ikke nået så langt.

Der blev i Københavns Kommunes budget 2025 afsat en halv million kroner til en ’teknisk og økonomisk screening’, hvor man undersøger mulighederne og udformningen af ønskerne for vandtårnet.

Den proces er fortsat i gang og foregår som et samarbejde mellem blandt andre Foreningen Brønshøj Vandtårn, Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Ejendomme. Og senest er der også etableret en dialog med Slots-og Kulturstyrelsen, der står for landets fredninger og har lovet, at man vil bidrage med rådgivning om finansieringen.

I visionspapiret fra 2024 forestiller man sig, at hele vandtårnet er i drift og åbent for gæster fra 2030.