Transformation af Kalvebod Brygge er skudt ned
Der var politisk opbakning til at skabe mere liv ved Kalvebod Brygge — men ejerne af bygningerne langs vandet ser for mange ’praktiske udfordringer’.
Der er et stort potentiale for at transformere den ellers døde strækning langs havnefronten ved Kalvebod Brygge og skabe nye opholdsmuligheder, rekreative tilbud og caféliv.
Sådan lød det fra partiet Venstre for et år siden.
Og partiets forslag om at fremelske mere byliv på det lange stykke mellem Bryggebroen og Langebro fik bred politisk opbakning i Københavns Borgerrepræsentation.
Men optimismen og håbet om at hive mere byliv ud til vandkanten er så godt som blevet slukket på et møde på rådhuset her i april.
Området er privat, og dermed ikke kommunalt ejet — og langs det meste af bryggen finder man høje kontorbygninger og hoteller med lukkede stueetager.
En livgivende ændring af strækningen vil derfor kræve, at man får ejerne af bygningerne — Ingeniørforeningen IDA, ATP Ejendomme og de to ejendomsinvestorer Castellum og Dades — med på idéen.
Og det har ikke umiddelbart kunnet lade sig gøre.
Der er for mange "praktiske udfordringer" — herunder økonomi, drift og renhold — lød det fra ejerne af bygningerne, da de for et par måneder siden mødtes med kommunens Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning for at diskutere mulighederne.
Og udfordringerne har fået ejerne til at sætte hælene i. De vurderer, at området ikke har et "kommercielt grundlag for investeringer i restauranter og rekreative aktiviteter" — det vender vi tilbage til.
Vision om ny havnepromenade
Drømmen om skabe en livlig havnefront — som man kender det fra den anden side af havnen ved Islands Brygge — bliver meget svæt at realisere, nu hvor grundejerne har indikeret ud, at man ikke vil være med.
Den cirka 1,6 km lange strækning er i dag præget af lukkede facader ud mod havnens vand. Og da området altså er domineret af erhverv, er der behov for aktiviteter og opholdsmuligheder for at skabe liv — ikke mindst uden for almindelig arbejdstid.
Hvordan sådan en større transformation kunne se ud, gav JaJa Arkitekter faktisk et bud på her i magasinet få dage før, de politiske partier sidste år nikkede ja til Venstres forslag.
For at skabe liv mellem husene og vandet vil tegnestuen helt bogstaveligt åbne stueetagerne i bygningerne langs vandet op, så de i stedet for kontorer og mødelokaler kan rumme caféer og restauranter med udeservering mod vandet.
En hel ny havnepromenade skal i forslaget også give folk lyst til at bruge tid i området. Den vil blive skabt ved at udvide den nuværende kaj med træbrygger i vandet og etablere nye havnebade og siddemøbler i forskellige højder.
Plantning af træer skal også være med til at løfte promenaden og gøre den til et mere populært opholdssted, der kan tiltrække tilbud som bådudlejning og vandsport — mener Jaja Arkitekter altså.
Hvem gør hvad?
For at motivere grundejerne til at investere i at omdanne stueetagerne, foreslog JaJa Arkitekter sidste år, at manb inddrager to vognbaner af indfaldsvejen Kalvebod Brygge og parkeringspladserne mellem vejen og bygningerne.
De frigjorte areal skal give grundejerne mulighed for at bygge nyt og udvide deres ejendomme — og heri lå det økonomiske incitament: De ekstra kvadratmeter vil betyde flere lejeindtægter.
En win-win for byen og for ejendomsejerne, lød det.
Da Magasinet KBH i september sidste år kontaktede de fire ejendomsejere, der ejer langt de fleste bygninger på strækningen, vendte to af dem tilbage med besked om, at de var åbne for tegnestuens vision.
Men da Københavns Kommune nogle måneder senere talte med ejerne om Venstres forslag, var nogle af de gode intentioner altså tilsyneladende forduftet: Grundejerne ridsede nu flere bekymringer op.
Ikke mindst mener ejerne altså, at der ikke er "kommercielt grundlag" på bryggen for, at de investerer i restauranter og rekreative aktiviteter.
I mødereferatet kan man også læse, at de "praktiske udfordringer" for ejerne blandt andet består i spørgsmålet om, hvem der skal finansiere vedligeholdelse og renhold af området.
Embedsværket på rådhuset har undersøgt, om de kan træde til med hjælp til at holde området rent, men har konkluderet, at det er ikke en kommunal mulighed på privat grund.
Derudover efterlyste grundejerne en ”en tydelig plan, bedre samarbejdsstruktur og helhedsorienteret styring, før der kan investeres og ske reel udvikling.”
Og deri ligger måske alligevel en åbning for et forandret Kalvebod Brygge i fremtiden.
På længere sigt
Kommunens nylige dialog med grundejerne omhandlede ikke Jaja Arkitekters forslag specifikt — men var en mere generel snak om mulighederne for at åbne op i stueetagerne, som ejerne altså har svært ved at se et økonomisk incitament for.
Jaja's mere omfattende forslag indeholder dog netop et bud på, hvordan man giver ejerne incitament til at investere i ændringer i området. Og ejerne efterlyser altså selv en mere klar plan med overordnet styring i stedet for blot en "dialog" med kommunen.
Dén plan lægger embedsværket op til kan komme på et senere tidspunkt: "En eventuel lokalplan for større eller mindre dele af området kan på sigt understøtte udviklingen," skrev de til deres politikere.
Udsigterne er dog lange: Politikerne endte lidt tidligere på måneden med at beslutte, at man i forbindelse med udformningen af kommunens næste, overordnede "kommuneplan" i 2028 vil lave en generel analyse af "vandarealerne i havnen herunder den rekreative anvendelse."
Når dén analyse er lavet, kan man måske — måske ikke — gå videre til mere detaljerede planer for Kalvebod Brygge, der åbner op for at få lavet forandringer.
Tilbage står man her i 2026 med et stort område, som mange mener har et potentiale, der på nuværende tidspunkt ikke vil blive indfriet.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Det er fair nok at være kritisk over for Kalvebod Brygge – der er de fleste vist enige om, at resultatet efterlod en del at ønske. Men debatten bliver også lidt unuanceret, når man bare peger fingre af Jens Kramer Mikkelsen og datidens bystyrepolitikere uden at tage konteksten med.
Det virker som om, at alle har glemt, at i starten af 90’erne var Københavns Kommune reelt på kanten af økonomisk kollaps. Byen kunne ikke tiltrække større virksomheder, skattebasen var eroderet, fordi mange ressourcestærke borgere var flyttet til forstæderne, infrastrukturen var nedslidt, og udgifterne til sociale ydelser var meget høje. Der var med andre ord et akut behov for at få gang i investeringer og udvikling – ellers var der ikke noget grundlag for den by, vi kender i dag.
Set i det lys var de første projekter langs havnen – inkl. Kalvebod Brygge – en del af det skifte, der kickstartede det enorme turnaround København siden har gennemgået. Provenuet fra grundsalg og udvikling var bl.a. med til at muliggøre investeringer som Ørestad og Københavns Metro, som i dag er helt centrale for byens funktion.
Det betyder ikke, at løsningerne var gode nok. Tværtimod: man kunne og burde have stillet langt skarpere krav til byliv, tilgængelighed og fælles brug af havnefronten – fx krav om offentlige promenader, aktive stueetager og medfinansiering af drift af kajarealer.
Men det er lidt for letkøbt at dømme beslutninger taget under helt andre økonomiske vilkår ud fra nutidens idealer. Den vigtigste pointe er måske, at vi faktisk har lært noget. Senere byudvikling i København har i langt højere grad fokus på byliv, rekreative kvaliteter og adgang for alle.
Så ja – lad os kritisere det, der ikke fungerede. Men også anerkende, at det var en del af fundamentet for den by, vi i dag forsøger at gøre endnu bedre.Kalvebod Brygge er blevet ligeså rædselsfuld som alle forudsagde den ville blive.
Men, der er ingen grund til at kommunen smider gode penge efter dårlige.
Før der ændres på ejerforholdene, eller kommer en lovændring, er der ingen grund til at kommunen spilder af vores skattekroner. Lad de private ejere finansiere det.