pixel

Forarbejdet er i gang: Hvad skal der ske med flådens sidste bastion?

Hvordan skaber man et brugbart civilt område uden at give køb på de historiske værdier? Forundersøgelse skyder gang i udviklingen af Nyholm.

nyholm rigets flag

Lige siden anden halvdel af 1800-tallet er Rigets Flag hver morgen blev hejst over Nyholm i Københavns Havn. Første gang det skete var helt tilbage i 1788. 

Men fra 2023 vil det ikke længere være Søværnet, der vil stå for den daglige hejsning. 

Efter mere end 300 år skal Søværnet rømme den kunstige ø, der lægger landindvundet jord til en stribe københavnerikoner, herunder Batteriet Sixtus, Philip de Langes mastekran og hovedvagtsbygning samt ubåden "Sælen" og fregatten "Peder Skram".

Efter at have fungeret som marinestation under 12 konger og én dronning skal Nyholm nu have en ny funktion. Men hvilken?

Før det kan blive afklaret, hvad der skal ske med Nyholm, skal et andet, mere presserende spørgsmål imidlertid besvares: Hvad skal der ikke ske? 

Hvilke dele af det historiske område skal fredes og dermed sikres for eftertiden, før bulldozere og byggekraner eventuelt får lov at rykke ind?

Store dele af Nyholm er allerede fredet, heriblandt Mastekranen og Hovedvagtsbygningen med det markante ur — og nu skal det så afklares, hvad der ellers skal med på den i forvejen lange fredningsliste.

Hvad skal fredes?

Det Særlige Bygningssyn afleverede tilbage i marts ni forslag til yderligere fredninger af bygninger samt nære omgivelser, og Slots- og Kulturstyrelsen har nu sendt forslagene i høring

Hvis alle de foreslåede fredninger ender med at blive gennemført, vil kun nogle små lunser af Nyholm være tilgængelige til eventuelt nybyggeri (se kort i bunden af artiklen).

Samtidig med at fredningshøringen er begyndt, er de to tegnestuer Lundgaard & Tranberg og Varmings Tegnestue blevet udpeget til at stå for en forundersøgelse af Nyholms værdier.

Hensigtserklæring fra politikere

De to tegnestuers undersøgelse skal senere danne grundlag for den konkrete udvikling af området — med et mål om at sikre at Nyholms historiske værdier ikke går tabt:

»Når der skal udvikles og bygges nyt på Nyholm, skal det føje sig ind i fortællingen. Det er hele kardinalen: At man faktisk kan udvikle et sted, uden at fortællingen går tabt. Det er vi ikke længere så gode til i Danmark — eller for den sags skyld i resten af verden,« siger Merete Lind Mikkelsen, der er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, til fagmediet Byrummonitor.

Lokaludvalget på Christianshavn har tidligere ambitiøst erklæret, at man ønsker, at Nyholm skal løfte København op i "storbyernes superliga i 2025”: Et åndehul og et folkeligt oplevelsessted — som Central Park i New York eller Museumsøen i Berlin.

Også politikerne på Københavns Rådhus er interesserede i, at man ikke bare giver frit lejde til ejendomsudviklerne, men i stedet sikrer en udvikling, der bevarer de historiske værdier på Nyholm.

I forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte overførselssag i maj gik seks af Borgerrepræsentationens partier sammen om en hensigtserklæring om udviklingen af Nyholm.

Af erklæringen fremgik det blandt andet, at partierne ønsker »en helhedsorienteret udvikling, der omfatter sikring og styrkelse af områdets kulturarv, historiske og rekreative karakter og arkitektoniske værdier«.

Nyholm som verdensarv?

Ikke mindre end 30 foreninger og interesseorganisationer er desuden gået sammen om at danne Initiativgruppen Nyholm, der blandt andet undersøger, om Nyholm, i lighed med Karlskrona i Sverige, kan komme på Unesco verdensarvsliste.

»Vi tænker ikke, at Nyholm bare skal bevares som frilandsmuseum, men man skal bevare essensen i området. Derfor kan man sagtens bruge flere af bygningerne til andre formål. Om det så skal være til børnehaver, plejehjem, skole eller værksteder, det ved jeg ikke. Det er jo det, vi skal finde ud af,« sagde tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, der er talsmand for Initiativgruppen Nyholm, til Berlingske tilbage i august i år.

Nyholm har været i Søværnets eje, siden man i slutningen af 1600-tallet besluttede at flytte flåden væk fra det centrale København. Anlæggelsen af den kunstige ø begyndte i 1680 under søhelten Niels Juels ledelse. 

Nyholm blev udvidet flere gange i de kommende årtier og senere blev flere kunstige øer, heriblandt Dokøen, Arsenaløen og Frederiksholm, føjet til det, der med tiden fik samlebetegnelsen Holmen.

Resten af Holmen er i dag overgået til civil brug, og efter at have været lukket land i tre århundreder har Nyholm i de senere år været åbent for offentligheden i dagtimerne. 

Høringsprocessen om Nyholms fremtid kører frem til august 2021. Uanset hvad der kommer til at ske på øen, er der ingen planer om at stryge den daglige flaghejsning. Det oplyser Søværnskommandoen.

Rettelse

En tidligere version af artiklen indeholdt to faktuelle fejl: At Rigets Flag er blevet hejst på Nyholm hver dag siden 1788, og at dette ville ophøre, når Søværnet forlader øen.

Tak til vores læser M.K. Petersen der kontaktede Forsvarskommandoen om flaghejsningen.  

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

Engang var her bare vand som i resten af Øresund. Nu er her skoler, opera og boligkvarter. Og om få år vil en park, et svømmebad og — måske — en maritim oplevelses­park være kommet til.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling