Nyt mini-kvarter i Valby kan få facader i tang, græs eller kork

Spoler man tiden blot 10 år tilbage, var området stadig et engrosmarked for frugt- og grønthandlere med store industribygninger og markedshaller — og sådan havde det været siden 1958.

Men i dag ser her ganske anderledes ud.

Grønthandlerne flyttede i 2016 til Høje Taastrup, og Grønttorvets hjerte er blevet forvandlet til Grønttorvsparken, der fungerer som et grønt centrum i en helt ny bydel.

Omkring parken er der det seneste årti blevet bygget tusindvis af nye boliger. Og bydelen har nu et areal på størrelse med omkring 40 fodboldbaner med også caféer, restauranter, kontorer og plejehjem.

En sidste del af området ud mod Gammel Køge Landevej ligger dog stadig øde og ubebygget hen. Men den indhegnede plet — der i dag primært består af grus og græs — står nu også over for en kærlig hånd.

Her vil private bygherrer bygge nye boliger — og Københavns Kommune skal stå for opførelsen af en skole og en ny daginstitution. Ambitionen er at skabe en visuelt flot og grøn indgang til hele Grønttorvet.

Og ifølge planen kan materialerne ende med at blive markant anderledes, end københavnerne er vant til at se i byens nybyggeri.

Tang og kork?

Der er netop fremlagt et såkaldt "lokalplanstillæg", der sætter rammerne for det nye byggeri. Og her stiller kommunen flere krav til særligt materialer og det visuelle udtryk på de kommende bygninger.

I teksten står specifikt, at bygningerne skal have facader i varme farver som ”brun, rødbrun, rød og gul” — det samme som hovedparten af resten af Grønttorvet. Og så er der lagt op til, at facaderne anvender naturlige materialer som træ, strå, tang, ler, kork og græs.

Ønsket om at anvende noget andet end de sædvanlige mursten handler ikke kun om at give de nye facader et distinktivt, æstetisk udtryk.

Kommunen har nemlig også en ambition om, at byggeriets klimabelastning skal begrænses — blandt andet gennem valget af materialer.

Og det er en filosofi, der går igen på bygningernes tage. De skal ifølge planen være flade og beplantes med sedum — små græslignende planter, der bruges som bunddække, og som både har en støjdæmpende og luftrensende effekt.

Bygningerne skal også have blandt andet "facadeskift" og karnapper, så der opstår noget variation i gadebilledet — om end der som så ofte med københavnsk nybyggeri er tale om meget store volumener.

Gård skal være plads

Det nye Grønttorvet toppes af Verbena-tårnets 66 meter, men den slags højder vil de kommende naboer ikke opleve i de nye boliger og offentlige institutioner.

Mest højtravende bliver de nye ungdomsboliger mod Gammel Køge Landevej, som når op i seks etager og har en ubrudt facade, der skal skærme området inde bagved mod støjen fra den trafikerede vej.

De nye familieboliger skal derimod bygges som rækkehuse i blot tre etager med små gårdrum, der skal give mulighed for grønne opholdssteder.

Den kommende skole bliver opdelt i flere fritstående bygninger med en skolegård i midten. Gården vil også være tilgængelig uden for skolens åbningstid og invitere naboerne til at benytte dens faciliteter — så den dermed også bliver en slags samlende plads for kvarteret.

Og grønne fællesarealer er generelt tænkt ind flere steder i transformationen af området. Enkelte træer vil godt nok blive fjernet i forbindelse med byggeriet, men der stilles krav om, at der plantes over 100 nye træer i området, når det er færdigt.

De skal blandt andet placeres i skolens gårdrum og i rummene mellem familieboligerne, så der opstår grønne åndehuller til fri afbenyttelse for beboerne. Og på en ny plads, der skal supplere skolegården som offentligt mødested.

Fra nedslidt industri til moderne bydel

Navnet 'Grønttorvet' er et af få levn fra områdets næsten 60 år som engrosmarked.

Dele af den oprindelige konstruktion fra markedshallerne med søjler og bjælker er bevaret som historiske elementer i området.

Men derudover er der ikke meget af det gamle industriområde tilbage. Og med nu flere boliger, en ny skole og daginstitution bevæger området sig altså endnu et skridt længere væk fra fortiden.

Den udvikling er dog ikke reserveret til Grønttorvet. Flere andre steder i Valby gennemgår en lignende transformation.

Lige ovre på den anden side af jernbanen — på FLSmidth grundens vestlige del — er et nyt projekt på vej som supplement til den østlige del, der allerede er udviklet.

Mod vest, på industrigrunden der tidligere husede Valby Gasværk, er Kulbanekvarteret godt i gang med at blive fornyet — et arbejde skudt i gang af Kulbaneparken.

Og lige ovre på den anden side af Gammel Køge Landevej er yderligere to boligprojekter på vej som afløsning for industri. 

Samtidig skal Valby Idrætspark i fremtiden udvides med flere haller og måske boliger og hotel. Og for enden af Gammel Køge Landevej — omkring 2 km. fra Grønttorvet — skal Hotel- og Restaurantskolen omdannes med både ny skole og boliger.

​Lokalplanstilægget for den nye bebyggelse ved Grønttorvet er nu sendt i offentlig høring frem til 5. juni, hvor alle har mulighed for at komme med input til projektet.

Bliver planen endeligt godkendt, forventes boligerne og skolen at stå færdige i år 2030.