Old School: Gammel Strands Historie
Fra strandbred over rødstenskællinger til metrostation.
OLD SCHOOL
Historien om Gammel Strand er en del af Magasinet KBHs Old School-serie der besøger København, som den var før, er i dag — og nogen gange også hvordan den måske bliver i fremtiden.
Serien kørte oprindeligt 2006-2008 i den trykte udgave af Magasinet KBH. Vi digitaliserer serien løbende, samtidig med at vi opdaterer den.
Tingenes uforanderlighed kan både være betryggende og lidt skræmmende. Sådan så her ud længe før jeg kom — og vil gøre det længe efter jeg er væk igen.
I dag er halvdelen af den en byggeplads, og fra sommeren 2019 kommer den til at huse Middelalderbyens første og eneste metrostation — og bliver dermed lidt ny igen. Men Gammel Strand vil nok i meget lang tid fremover mest af alt være lidt gammel og uforanderlig.
1200-tallet
I den tidlige middelalder er Gammel Strand blot en buet strandbred ud mod en naturhavn, hvor kun mindre skibe kan ankre op. Der er ikke bygget landgangsbroer endnu, så man er nødt til at trække bådene op på strandbredden, når man skal læsse og losse varer.
1400-tallet
Gammel Stand optræder under forskellige betegnelser: ’Ved Stranden’, ’Strandgaden’, ’Ved Canalen’ og det mere eksotiske ’Revieren’. I 1600-tallet er Slotsholmen efter flere århundreders opfyldning blevet til en kunstig ø i byen, så Gammel Strand har nu ikke et hav, men en kanal, foran sig.
1774
Området er blevet en vigtig del af byens havn og fungerer som fiskemarked. Året rundt faldbyder de berømte og berygtede "fiskerkoner" fisk fra primitive boder. Ugens sensation i 1774 er ifølge en avis, at der en hel dag ikke har været slagsmål ved Gammel Strand. I dag står en granitstatue af en af fiskerkonerne på Gammel Strand — opsat i 1939.
1795
København brænder, og det går også ud over Gammel Strand, der nu siden 1716 officielt har båret det navn. Hele husrækken langs Gammel Strand brænder ned til grunden, så alle de hyggelige, gamle bygninger, vi slår os ned foran om sommeren er opført efter 1795.
1800-tallet
I første halvdel af 1800-tallet får man en form for industri op at køre langs Gammels Strand. "Rødstenskællinger" kaldes de koner der sidder op af husmurene og knuser gamle mursten til fint pulver. Pulveret er i høj kurs hos de bedre borgerskab. Det er nemlig et formidabelt pudsemiddel til kobbertøj.
1872
Trafikken over den gamle Højbro der forbinder Slotsholmen og Amager Torv er efterhånden så omfattende, at den kræver en bredere bro. Den bygger Vilhelm Dahlerup i 1872. Broen fornyes i 1960'erne, men får efter en publikumsafstemning lov til at beholde sit gamle look.
1940
De gæve fiskerkoner æres i 1939/40 med en ny granitskulptur på hjørnet ved Højbro Plads, den solide dame afstedkommer dette lille digt i Berlingske Tidende: "En fiskekone på 6.000 kilo, som ikke er nogen Venus fra Milo, for eftertiden beundres kan, på Fiskertorvet ved Gammel Strand."
1958
En æra slutter, da forholdene på det gamle fisketorv på Gammel Strand bliver så ringe, at man begynder at kigge sig om efter noget andet. I 1958 står et splinternyt fisketorv klar i Sydhavnen. Hele engroshandlen rykker derud, og fiskerkonerne forlader Gammel Strand.
1991
Indtil så sent som 1991 fungerer Gammel Strand som parkeringsplads og gennemkørsel for benzinprustende biler. Heldigvis omlægges og renoveres strækningen og bliver snart et af byens mest populære torve og yndede mål for solskinstørstige københavnere og turister.
2007
I 2007 kan man stadig være heldig at finde en fiskerkone der sælger frisk fisk i nærheden af sin prominente granitkollega. Ellers kan spiseriet med fordel henlægges til byens berømmede fiskerestaurant, Krogs. Gammel Strand byder i sommerhalvåret også på et marked med økologiske varer og antikviteter.
2015
En stor del af Gammel Strand agerer i øjeblikket byggeplads. Den gamle adresse skal fra 2019 lægge jord til Middelalderbyens eneste metrostation — midt mellem Strøget og Christiansborg, og det bliver Cityringen der kommer til at rulle under fiskerkoner og rødstenskællinger. Designet af metroens forplads på Gammel Strand kan stadig nå at blive ændret, men det aktuelle design ser således ud:
Læs mere om Cityringens forpladser her.
Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.
Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.
Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.
Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.
Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.
PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer