pixel

Bevarings­værdig pumpe­station står foran nedrivning

Snart er det — formentlig — farvel og tak til den 125 år gamle pumpestation ved Dybbølsbro Station

Skal bevaringsværdige bygninger bevares for alt i verden — eller må de godt rives ned, hvis de ikke længere er i brug og blot figurerer som en udgift på vedligeholdelsesbudgettet?

Dét spørgsmål er igen, igen blevet aktuelt og retter sig denne gang mod den 125 år gamle, rødmurede pumpestation, der putter sig langs banelegemet mellem Dybbølsbro og Ingerslevsgade. 

Bygningens ejer, HOFOR, ønsker nemlig at rive den historiske og noget graffiti-udsatte bygning ned. For selv om bygningen stadig fungerer som pumpestation til spildevandsforsyningen, så er det primært i maskinkælderen, at dén funktion finder sted.

Derfor ønsker HOFOR at rive langt størstedelen af den overjordiske bygning ned, så det kun er kælderen og den eksisterende nedgang til det underjordiske anlæg, der bliver bevaret.

Ingen funktion eller eftertragtet venue

Det er dog ikke en hvilken som helst bygning, HOFOR nu har bedt om tilladelse til at rive ned.

Den gamle pumpestation er bygget over to omgange i henholdsvis 1898 og 1945, og har en høj bevaringsværdi med en SAVE-værdi på 3.

Dét betyder, at bygningen er et fremtrædende eksempel på sin art i kraft af sin arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse. SAVE-skalaen går fra 1-9, og er en bygning placeret i kategori 1, 2 eller 3 har den "høj bevaringsværdighed".

HOFOR argumenterer dog med, at langt størstedelen af bygningen ikke længere er i brug, og at det derfor rent økonomisk ikke længere kan svare sig at vedligeholde den.  

Vi skal ellers ikke mange år tilbage, før bygningen lagde industrilækre rammer til alt fra modeshows, udstillinger og teaterforestillinger — ligesom pumpestationen har været et populært venue til diverse fester. 

"Vi oplever en stigende interesse for det skæve, rå og urbane," lød det eksempelvis i en pressemeddelelse tilbage i 2018 fra Rentspace, der formidler lokaler i København til kortvarig leje.  

”Eksempelvis er et af vores mest efterspurgte bryllupsvenues for tiden den gamle Pumpestation, der bogstaveligt talt ligger mellem togsporene ved Dybbølsbro Station. Her kan det æstetiske fra romantiske bryllupsdekorationer gå i en smuk symbiose med de rustikke lokaler.” 

Lokalet optræder dog ikke længere på Rentspaces hjemmeside, og den potentielle funktion synes heller ikke at påvirke Københavns Kommune. 

I behandlingen af nedrivningsønsket konstaterer Københavns Kommune blot, at bygningen ikke er omfattet af en lokalplan, og at pumpestationen i den seneste kommuneplan er udlagt til at være et teknisk anlæg. Og så længe den funktion bevares, når den øvrige del af bygningen rives ned, ja så er Københavns Kommune tilsyneladende tilfredse. 

Bør sikre mod nedrivning

Det er man til gengæld ikke hos Arkitekturoprøret, der med egne ord "gør oprør mod grimt eller hensynsløst byggeri" — og ofte også nedrivning af historiske bygninger.

I pumpestationens nærområde har Arkitekturoprøret senest kastet eder over Bjarke Ingels karakteristiske kaktustårne, som de kårede til det værste byggeri i 2022, og nu gælder det altså bevarelsen af den røde murstensbygning på Ingerslevsgade 103.

Arkitekturoprøret hæfter sig netop ved, at det ifølge lovgivningen er Københavns Kommune ansvar at sikre, at bevaringsværdige bygninger rent faktisk bevares, ellers "har SAVE-systemet ingen værdi".

Arkitekturoprøret tilføjer, at kommunen sidste år gav tilladelse til at rive et gammelt baghus ned på Esplanaden 30, og at det i år gjaldt Bredgade 74A — begge bevaringsværdige ejendomme. Protestgruppen mener således, at kommunen har skabt en praksis, hvor ejerne kan forvente at få nedrivningstilladelser, selv om bygningerne er bevaringsværdige. 

Arkitekturoprøret hæfter sig også ved, at der i byens nye 'Kommuneplanstrategi 2023' lægges vægt på at bevare byens sjæl og kulturarv, og at kommunen netop kunne putte vægt bag "de fine ord" ved at kræve bygningen bevaret.

En følger på Arkitekturoprørets Facebook-side foreslår i samme åndedrag, at bygningen oplagt kunne bruges til en permanent udstilling om den historiske arkitektur i København. 

Udover Arkitekturoprøret har 10 københavnere i skrivende stund gjort indsigelse mod kommunens planer om at give en nedrivningstilladelse. 

Høringen løber dog frem til den 24. august, så flere stemmer kan nå at blande sig debatten, inden Københavns Kommune træffer en endelig afgørelse — forventeligt i efteråret.       

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Sigurd Larsen

Vi skal lige huske på, at HOFOR er et kommunalt ejet selskab. Det her med at offentligt ejede selskaber tilsyneladende kan agere, uden for offentlighedens interesse, det dur bare ikke. I denne sag er det et dilemma mellem bevaring og økonomisk udgift. Den er klassisk, men det er det offentlige der betaler for vedligeholdet. Jeg mener, at vi i øjeblikket ødelægger alt for meget af vores arv fra den industrielle epoke. De her små (pumpestation) og store (B&W-området) industriminder, som forandres - ofte/formentlig til bolig-, kontor- eller parkeringsformål - ødelægger vores muligheder for at få vidnesbyrd om en afsluttet epoke i historien. Skal vi også rive Rosenborg Slot ned, fordi bygningen er dyr at vedligeholde?

Se i øvrigt her for en sammenhængende indsats til registrering og bevaring af industriminder: https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling