Shelley

At være rugemor må føles ganske splittet. De kropslige og de mentale reaktioner i disharmoni overfor det fremmede der vokser i maven. Nærmest som en offensiv. Så skræmmende og voldsomt sker det i ’Shelley’, et fint, minimalistisk thrillergys af debutanten Ali Abbasi, uddannet fra Den Danske Filmskole.

Udgangspunktet er ellers overskud og hygge, da den rumænske hushjælp Elena (Cosmina Stratan) indvilliger i at bære et barn for sit værtspar Louise (Ellen Dorrit Petersen) og Kasper (Peter Christoffersen). Især Elena og Louise er blevet tæt knyttet, og de første graviditetsuger er ren lykke. Men så sætter uanede kræfter ind og Elena gennemgår et svangerskab som fra helvede.

Der er særdeles tæt og nervepirrende atmosfære i øko-skovsøhytten, hvor alt burde være sund, idyllisk balance, men mystikken og ondskaben synes at invadere bestandigt trods en shamans jævnlige, healende besøg. Men nogen mærker djævelskaben mere end andre.

Filmen lever på de fremragende præstationer af norske Ellen Dorrit Petersen (eminent i ’Blind’) og rumænske Cosmina Stratan (Gyldne Palmer for sin debut i ’Beyond the Hills’). De har begge en sørgmodighed og smerte i sig, med henholdsvis køligt og varmt knudepunkt, og deres udvikling er frygtindgydende autentisk. Måske billeder på pre- og post-fødselspsykose? 

Dialogen kunne være skarpere, for at underbygge psykologien, og den underspillede handling kunne have mere essens, for forståelsens skyld. Men mystikken holder fordi enhver billede- og lydkomposition sitrer af gys og gru, så nakkehårene konstant stritter. Længe er man i syv sind over hvorfra de mørke kræfter kommer og hvem der styrer dem, men efter babyen er født, er der ingen tvivl. Det er bare freaking scary!