pixel

Sig det med ler

Streetart er ikke kun graffiti, stencils og paste-ups. Nu er også keramikerne kommet ind i gadekunst-kampen.

kbh magasin

Fakta

'Keramik i Byrummet'

Tilbagevendende, uautoriserede gadeudsmykninger af keramik-aktivisterne Clayspace.

Næste event bliver i efteråret. Følg med på gruppens facebookside.

Fakta

Clayspace's dogmeregler

- Clayspace projektet holdes low budget.

- Mindst 80% af værket skal være af keramik.

- Det er ikke tilladt at gøre skade på vægge, mure eller lignende.

- Værket skal placeres i det offentlige rum.

- Udstillingsplatformen udvælges på bodega ved hjælp af dartskive med påført kort over området. Kunstneren kaster en pil og der hvor pilen rammer skal keramikværket opføres.

Normalt er der ikke meget street-respect at komme efter, hvis man bærer titlen "keramiker".

I mange menneskers øjne er keramik nemlig kun lig med kunsten at dreje krukker og forme nips til minimalistisk indrettede Østerbrohjem – ikke just en kunstart som får hårdhudede street-art kunstnere til at kaste håndtegn.

Men de fordomme gør keramikergruppen Clayspace op med nu. De tager nemlig deres lerformede kunst ud på gaden, og indtager byens rum med pudsige porcelænspåfund og eksperimenterede keramikværker.

28528_399883362981_717322981_4417958_7002749_n.jpg

Arkitekturens Hus i lænker I midten af juni stod Clayspace bag et overraskelsesangreb på Arkitekturens Hus på Strandgade. Indgangspartiets glasdøre blev lagt i tykke lænker – ikke for at gøre det svært for arkitekterne at komme på arbejde, men for at gøre opmærksom på keramik som kunstart og de problemer keramikerne står overfor i øjeblikket.

kaede_om_ark.jpg

I de sidste par år har flere gallerier nemlig drejet nøglen om, og det har gjort det svært for nye, upcoming keramikere at udstille deres kunst i København.

Heldigvis for arkitekterne var lænkerne ikke så svære at sprænge, for de var – naturligvis – lavet af ler.

Og det er ikke første gang kunstnergruppen laver ler-aktioner på den måde. Faktisk har de siden 2009 dekoreret byen med keramik, og undersøgt hvad der sker, når keramikken fjernes fra galleriernes faste rammer, hvide vægge og podier, og sættes ud i den virkelige verden: De københavnske gader.

28528_399884917981_717322981_4418029_3326393_n.jpg

Porcelænlorte og cykelstativer Skriggrønt porcelænsgræs som titter op mellem brostenene, og tunge ler-pengeposer, der dingler fra træerne, er blandt de overraskelser, som kan dukke op, når Clayspace har været på spil.

Og det er de fire gange om året. Hvert kvartal indtager keramikkollektivet nemlig en ny bydel med aktivistudstillingen 'Keramik i Byrummet', og dekorerer i ly af natten et udvalgt område med deres håndlavede keramikkreationer.

28528_399883512981_717322981_4417970_3259848_n.jpg

Den skrøbelige gadekunst kan både komme til udtryk som små lersoldater på trappestenene, nydelige, brunglaserede hundelorte på fortovene eller bittesmå, skrøbelige vindmøller, som nok ikke overlever livet på gaden længe. Eller i den noget større ende: Som et cykelstativ i keramik.

Der er ingen regler for hvad værkerne skal kunne eller forestille, bare de er af mindst 80 procent keramik, og ikke gør skade på vægge, mure eller lignende.

cykelstativ.jpg

Kreative bodegadamer Keramikgruppen blev startet i 2009 af keramikerne Christin Johansson, Signe Schjøth, Mia-Maria Gravgaard og Sissel Wathne, som alle er uddannede fra Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

28528_399883522981_717322981_4417972_31103_n.jpg

Og 'Keramik i byrummet' er ikke blot en gadeudstilling – det er også et socialt arrangement. For når keramikgallerier lukker, er der også færre ferniseringer, mødesteder og minglemuligheder for keramikerne.

Derfor starter Clayspace’s ”Keramik i Byrummet”-aktioner altid på en bodega, hvor der kan drikkes bajere og diskuteres keramik, inden værkerne sættes løs på gader og stræder.

51761_462772687981_717322981_5716011_540775_o.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling