StjernenykkerRevyen

Den røde løber er bleget af solen, men er om ikke andet rullet ud. Myggene summer dovent over Damhussøen. Der indtages flade fadøl i baren, og smøgerne ryges og skodes på Roskildevej. Indenfor er sovsen lunken og kartoflerne udkogte. Det lyder som en god parodi på en tarvelig aften, men er det ikke. Det er forpremieren på 'StjernenykkerRevyen' 2014 på Damhuskroen.

Den lidt modløse stemning stopper langt fra ved indgangen, men fortsætter durk ind i hjertet på det gamle, udvandede revyhus.

Nicolaj Cornelius er ikke mere end 29 år gammel og dermed Danmarks yngste revydirektør. Cornelius har allieret sig med stærke revykræfter, nemlig Kit Løvenhardt ('Peter Pan' på Det Ny Teater, 'Grease' på Fredericia Teater) og Pernille Sørensen (Riddersalen), som begge er garvede entertainere. Men hverken i kvindernes erfaring og humoristiske tæft eller i Cornelius’ gå-på-mod findes der andet end uskadelig satire, som meget sjældent har held med at så oprigtig latter.

Det bliver hverken eller, på Damhuskroen denne aften. En burlesque-dansende burka-klædt kvinde når lige præcis at vride en BH og en undertrøje ud af et ærme, før sketchen er slut. Det når aldrig rigtig at blive rigtig farligt eller vedrørende – selvom 'StjernenykkerRevyen' gerne vil slægte 40‘ernes revystil på, vakler den i komiske svagheder, som ikke når Ib Schønberg og co. til sokkeholderne.

Det er faktisk sjovest, når der ikke er nogen på scenen. Overhovedet. En indtalt parodi på akuttelefonen, hvor man bliver spurgt om hvor meget det gør ondt på en skala fra 1 til 10, og om ulykken er forårsaget af jitterbug eller anden form for krævende dans og dernæst flere ligegyldige, uddybende spørgsmål. Det er godt ramt, men ellers er revyen spækket til randen med halvdårlige imitationer af politikere og gamle, gennemtærskede vittigheder smurt ind i fjer og satin, som for længst har udtjent deres værnepligt.

I 'StjernenykkerRevyen' hersker langt fra den aktualitet eller humoristiske finesse, som i grunden burde være genrens fornemmeste opgave.