The Possession

Kasse. Æske. Boks. Evigt pirrende og foruroligende elementer i thriller- og gysergenren. Fra ’Hellraiser’s puzzle box til ’Se7en’s grufyldte papkasse. I Ole Bornedals ’The Possession’ rinder uhyggen fra en Dibbuk-kasse, og den slags findes virkelig.

Ifølge jødisk mytologi blev de hellige kasser specialbygget til at fange Dibbuks: hvileløse, onde ånder, der besætter mennesker og skaber frygtindgydende ravage.

Historierne hører til sjældenhederne, men i 2004 skrev Los Angeles Times om en mand, der bortauktionerede en autentisk Dibbuk-boks. Hans og tidligere ejeres beretninger samt dokumentation fra forskere og eksperter om Dibbuk-besættelser ligger til grund for rædslerne i ’The Possession’.

Sværme af kæmpemøl, natlige madorgier, forvrængede vræl, syrede kropsvridninger, fingre i halsen og det hvide ud af øjnene er blandt de skrækscenarier familien Brenek må konfrontere, da en Dibbuk-æske åbnes. Datteren Em udviser særdeles sær adfærd, men både søsteren og forældrene (Jeffrey Dean Morgan og Kyra Sedgwick) affærdiger det med, at Em er ked af forældrenes forestående separation. Indtil alt går bersærk, og de støder på begrebet Dibbuk.

Regulær sjælefrygt, pulsen i halsen og hånden på hjertet. Selvom Ole Bornedal har fået det færdige manuskript i hænderne af gysermester-producer Sam Raimi, mærker man hans sikre greb om historien. Den klassiske psykologiske balance mellem gyset og karakterdramaet gør ’The Possession’ både dæmonisk og rørende. Man tror på den besættende ånd og dens påvirkning af Em og familien.

Men genren kalder selvfølgelig på knaldeffekter, og selvom der ikke er overflod af dem, dumper dårskaben alligevel forbi nogle gange – værst er en MR-scanning, og klicheeffekterne i slutopgøret.

Så er pro- og epilogen til gengæld eminent. Overraskende og skræmmende. Som en thriller skal starte og slutte. Og en ting er sikkert: Der skal ikke åbnes nogen ukendte, skumle kasser, æsker eller bokse her på adressen!