pixel

Et særligt indhak på Fasanvej er nu Tommy Seebachs Plads

Den tredobbelte Melodi Grand Prix-vinder lægger navn til sit eget Frederiksberg-hjørne.

tommy seebachs plads vejnavneskilt

Af alle byens store tværgader føles fortovet på Nordre Fasanvej som det smalleste. Men lige inden mødet med Godthåbsvej breder fliserne sig pludselig og danner et lille indhak i gaden med rygdækning fra en husgalv og en lav, gul og bølget mur.

Kort
Tommy Seebachs Plads

En stribe buede bybænke med ekstra længde følger murens former og tilbyder forbløffende mange siddepladser under de tre store træer på den hidtil navnløse pladsdannelse.

Langt nok fra trafikken til at udgøre et ganske optimalt helle, hvad enten man trænger til at læse i sin bog i solen eller holde lidt i hånd under stjernerne på himlen.

Det er et særligt hjørne på en hyggelig og enkel vis, og derfor virker det også som et ganske passende sted, Frederiksberg Kommune nu har opkaldt efter musikeren og sangskriveren Tommy Seebach (1949-2003).

Tommy Seebachs Plads ligger ikke langt fra Fuglebakkekvarteret, hvor dansk top-ikonet med de tre sejre i Melodi Grand Prix'et stiftede familie og boede i en årrække.

Og som popsanger af folket ville han nok næppe være utilfreds med, at hans plads på varme dage har folkelig udeservering fra bodegaen Vintønden rundt om hjørnet på Godthåbsvej.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling