pixel

TOP+FLOP Roland Møller

»Christiania er blevet mere organiseret, ligesom i en svømmehal – man må hverken løbe eller tage billeder.«

kbh magasin

Fakta

Roland Møller

Skuespiller, foredragsholder, mentor for udsatte unge og personlig træner.

Har været med i tre spillefilm og er blevet Bodil-nomineret til bedste mandlige birolle for dem alle tre:
Mureren i fængselsdramaet 'R' (2010), maskinmesteren Jan i ’Kapringen’ (2012) og bandelederen Bjørn i 'Nordvest' (2013).

Var manuskriptkonsulent på både ’R’ og ’Nordvest’.

Født 1972 i Odense. Har afsonet samlet 4½ år for ti domme. Flyttede permanent til København i 2002 og har ikke siddet inde siden.

Som københavner har han altid boet på Indre Nørrebro, først i Griffenfeldsgade og nu på Sankt Hans Torv sammen med sin hund Foxy Brown, en amerikansk staffordshire terrier.

Fakta

TOP+FLOP

Vælg 6 steder eller fænomener i København
3 der topper
3 der flopper

Roland Møller er for tredje film i træk nomineret til prisen for bedste mandlige birolle, når de danske filmkritikere uddeler Bodil-statuetter til landets største filmnavne den 1. februar. En usædvanlig præstation for en selvlært skuespiller, der havde siddet 4½ år i fængsel inden han fyldte 30.

Den nu 41-årige fynbo flyttede fra Odense til København for tolv år siden for at skifte sin kriminelle løbebane ud med en kunstnerisk. Han har gjort lynkarriere som fast mand hos instruktørerne Michael Noer og Tobias Lindholm; først i 'R', så 'Kapringen' og senest 'Nordvest', hvor han er Bodil-nomineret for sin autentiske indsats som hårdkogt bandeleder.

Da magKBH møder Roland Møller i hans eget kvarter på Indre Nørrebro, træder han ind på caféen med sin muskelhund Foxy Brown, som får en kongelig velkomst og et tæppe af tjeneren. Han starter med at vise en artikel fra Politiken: ”Der er gået Odense i den”, lyder overskriften.

»Odense er en soveby uden ambitioner. Man skal helst gå under radaren og være meget almindelig hele tiden. Men København har plads til store egoer,« forklarer Roland.

magKBH bad skuespilleren fortælle, hvad han synes er tre af de bedste og tre af de værste ting ved København.

TOP: Nørrebroparken

noerrebroparken.jpg

Når jeg har gæster på besøg fra udlandet, studser de ofte over, hvor grønt det er i København. Vores grønne områder og parkerne er helt fantastiske.

Hvis jeg skal fremhæve ét sted, så vil jeg varmt anbefale alle at gå en tur i Nørrebroparken på en sommerdag. Ikke nok med de fede faciliteter – kunststofbaner, skaterbaner, hockeybaner, bordtennis, basketball, grillområder og en legeplads til børn. Nørrebroparken er også fuld af forskellige mennesker: Fra somalierne, som sidder og tygger khat, til hipsterne, som er ude og gå en tur med deres børn.

Når jeg ellers har gæster på besøg fra udlandet, så tager jeg dem med til havnen og hopper i vandet – Bryggen, Nyhavn eller Refshaleøen, der også har nogle gode hemmelige steder. Tænk, at man som storby kan bryste sig med dét, sådan et bademiljø. Det er helt klart én af mine yndlingsting.

TOP: Verdens smukkeste piger på cykler

magkbh_170813_cykelsti_gothersgade_bent_l_0037_11__.jpg

Vores cykelkultur i København er helt speciel i forhold til så mange andre storbyer. Her vil jeg gerne give en særlig hyldest til pigerne: Der er overdrevet mange smukke piger i København, specielt om sommeren!

I dét øjeblik solen begynder at skinne, så kommer pigerne frem på deres cykler. Når jeg sidder i Guldbergsgade på en sommerdag, er det nogle gange som at følge med i tre tenniskampe på én gang. Jeg får lyst til at rejse mig op og klappe af dem! Jeg er sikker på, at vi har nogle af de smukkeste piger i verden.

TOP: Christiania

christiania_port_sleepydisco.jpg

Jeg kan godt lide idéen om en fristad. På Christiania er der plads til mangfoldighed, ligesom på Nørrebro. Men i modsætning til i gamle dage, synes jeg, at der er kommet en lidt trykket stemning. Det er blevet mere organiseret, ligesom i en svømmehal – man må hverken løbe eller tage billeder. Alligevel er der noget fedt ved, at Christiania og Operaen, to modsætninger, ikke ligger længere fra hinanden.

Jeg tror, det er sundt for dem, som i følge mine egne fordomme bruger Operaen, at de lige kører forbi Christiania på vejen. Jeg vil stærkt opfordre alle, som skal i Operaen, til at gøre ligesom Prins Henrik og gå en tur gennem Christiania, så får de endnu en kulturel oplevelse.

FLOP: Dyre lejeboliger

66_002_a_Huset_006_xh_0.jpg

Lejeboliger i København er blevet alt for dyre. Hvorfor gør man ikke noget mere, så almindelige mennesker kan få et sted at bo i byen? Man burde bygge flere boliger eller sætte et loft over, hvor meget det må koste. Det er synd, at det efterhånden kun er velstillede folk, som får råd til at bo her. Dynamikken i byen forsvinder. Byen har brug for folk, som er forskellige og kommer fra forskellige sociale lag.

Derudover er de dyre boliger med til at lave ghettodannelser. Det er kun de ressourcestærke, som har råd til at bo inde i byen, mens de ressourcesvage bor dårligt i ghettoerne. Der bliver gravet grøfter, og det bliver mere ”os” og ”dem”. Det er en kedelig tendens. I sidste ende bliver folk fra ghettoerne utilfredse og sure, og det kommer til at gå ud over os allesammen. En bedre fordeling af goderne ville gøre København til et bedre sted at være.

FLOP: Underskudsmennesker

manners_.jpg

Underskudsmennesker generelt, men især i trafikken. Der er stadig alt for mange biler i dele af København, og københavnerne kører deres eget egotrip i trafikken – alle andre er nogle idioter, som bare skal flytte sig, og det kan kun gå for langsomt!

Tag en chill-pille, vis lidt overskud og tag hensyn. Giv plads til folk, også de ældre og de sure, og giv gerne folk et lille smil med på vejen – deres reaktion er guld værd.

FLOP: Christiansborg

img_3442_.jpg

Flertallet af politikerne på Christiansborg lefler for det brede flertal. De glemmer, hvad deres rolle er: At finde ud af, hvem der er klogest eller dygtigst til at løse en given udfordring. Lytte til dem, og så fortælle sandheden til danskerne: Det her er måske ikke det mest populære, men det er det rigtige.

Det er der desværre bare ikke nogen på Christiansborg, som har nosserne til, og det er nederen for København og resten af Danmark.

Mest læste

relaterede
artikler

Den nye teknik- og miljøborgmester kunne tænke sig fremtidens Strøget som en slags ny Jægersborggade. Line Barfod viser os vej rundt i byen til sine tre topper og tre flopper.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling