pixel

TOP+FLOP Cykelchefen

"Hurra for cykelstierne i Stormgade!"

kbh magasin

Fakta

Andreas Røhl
39 år.
Programchef for cykelområdet i Københavns Kommune.

Har tidligere siddet i bl.a. Trafikstyrelsen og bestyret radiobilerne for enden af Brightons verdensberømte Palace Pier.

Fakta

TOP+FLOP ekspertversion

Cyklisme - Cykelchefens valg

Vælg 6 steder eller fænomener i København
3 der topper
3 der flopper

Andreas Røhl er Programchef for cykelområdet i Københavns Kommune.

KBH har bedt ham beskue byen med cykelbriller, og vælge 3 ting der topper og tre ting der flopper.

TOP: Byens bedste genvejottobvej2.jpg Otto Busses Vej (smutvej i Sydhavnen, red.) er kongen af genveje. Desværre er det alt for sjældent jeg skal den vej, så jeg prøver til stadighed at lave aftaler med folk om at mødes i Bavnehøj Friluftsbad tæt ved.

Kineserbyen, gamle lokomotiver, smukke træer og en blanding af engelsk 50’er-industriby og landsbyatmosfære – alt sammen kan opleves på turen. Vejen skal delvist spærres af til metroudgravning, så genvejen bliver lidt længere i nogle år. Men omvendt giver det endnu en seværdighed på ruten.

TOP: Cykelsti i Stormgadestormgade4.jpg Endelig kan man vinke farvel til følelsen af at blive klemt mellem granitsøjler og busser. Hurra for cykelstierne i Stormgade!

Da forslaget om cykelstier i Stormgade første gang dukkede op i 80’erne, var reaktionen hos Københavns Kommune at det på ingen måde kunne lade sig gøre da det ville hæmme trafikafviklingen. Heldigvis har idéen om hvad der skaber god trafik ændret sig siden da.

TOP: Byen som idolcykelikon2.jpg Udlandet er helt forgabt i de københavnske cyklister.

Monocle nævner de smukke cyklister når de kårer os til en af verdens bedste byer at leve i. New York Times bruger halvdelen af pladsen på cyklister når de udpeger København som af de fem bedste turistdestinationer i verden.

For den varme følelse af at være idol for andre tjek www.streetfilms.org/cycling-copenhagen-through-north-american-eyes/. Det er lidt rosenrødt, men, men.

FLOP: Manglende cykelrampefisketorv3.jpg Hver dag forbedres verdensrekorden i trækning-af-cykel-op-ad-trappe fordi flere og flere bruger Bryggebroen. Men de forhold vi byder folk når de skal fra Fisketorvet og op til Dybbølsbro er skandaløse.

Den gode nyhed er at pengene til en rampe er bevilliget, men sådan en tager tid at bygge, så først om cirka to år er den klar. I mellemtiden må jeg imponeres over hvor få der tillader sig at bruge Fisketorvets P-rampe til nedkørslen.

FLOP: Torvegadetorvegade4.jpg Overfyldte cykelstier er ikke sjove. Personligt er den værste for mig Torvegade som er ren kaos i myldretiden. Heldigvis er Christianshavns Cykelrute ved at blive anlagt fra Kongens Nytorv til Amager Øst via en ny gang- og cykelbro over havnen.

Ruten vil aflaste Torvegade, så man fra 2013 kan cykle fra Amager, Holmen og Christianshavn i adstadigt tempo i samtale med sidemanden – uden at blive afbrudt af ringeklokker.

FLOP: Cykel-GPSiphone1.jpg I disse smartphone-tider burde det være lynhurtigt at finde den korteste cykelvej fra A til B. Men det er det ikke. Der er gjort hæderlige forsøg, men der eksisterer ikke en ordentlig løsning endnu.

Udfordringen er at få de mange genveje med hvor cyklister kan køre, men som ikke er med på vejkort. For eksempel alle de steder hvor det er muligt at cykle mod ensretning eller over pladser. Produktet kommer, spørgsmålet er bare hvornår. Men det i hvert fald på tide.

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

Den nye teknik- og miljøborgmester kunne tænke sig fremtidens Strøget som en slags ny Jægersborggade. Line Barfod viser os vej rundt i byen til sine tre topper og tre flopper.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling