Træbyggeri med art deco-former på vej til Frederiksberg

Det nye, seks-etagers hus — tegnet af Tegnestuen Lokal — får nemlig træ som bærende element, men uden at det ligner en moderne træbygning.

I stedet har både bygherre og arkitekt tilstræbt at forme bygningen, så den passer ind på Gammel Kongevejs elegante — men ret så forskelligartede — historiske arkitektur.

Et kamoufleret træhus

Huset rummer otte nye familieboliger fordelt på fem etager og skal opføres midt mellem to historiske byggerier — hvoraf det ældste fra 1896 er præget af facadeornamentering fra perioden. 

Centralt for udformningen ligger ifølge initiativtagerne et ønske om at "respektere sine naboer og den arkitektoniske linje, der findes på stedet," men uden at "kopiere en tid, som ikke længere er".

For at indpasse byggeriet uden at der går copy-paste i den, føres gesimshøjderne og taghældningerne fra de to ret forskellige nabobygninger videre, mens facaden udføres i lyse tegl i gule nuancer, der diskret skal flette sig ind i omgivelserne.

Vinduerne får rammer i egetræ og ser — sammen med den øvrige facade — på de foreløbige tegninger ud til at have et nærmest art deco'et udtryk med svungne, organiske former.

Det helt store kunstnummer ved projektet bliver dog den bærende konstruktion i træ.

Ved at opføre byggeriet med CLT-bjælker — som typisk er krydslamineret tømmer, der fremstilles ved at lime lag af træbrædder sammen — skabes en bundsolid og brandsikker byggeklods, som både er hurtigere at opføre og mindre CO2-udledende i produktion og transport end stål og beton.

Man kan se CLT som en slags super-krydsfinér, der kan anvendes til bærende konstruktioner og ikke blot skillevægge, som almindeligt, meget tyndere krydsfinér f.eks. bruges til.   

Løsningen er ved at blive mere udbredt herhjemme, hvilket vi senest har set her i byen på et kommende boligbyggeri på Østerbro og et ditto kontorbyggeri på Marmormolen.

Fugle på taget

Baggården til det nye hus er et kapitel for sig. Her brydes den vertikale facade for i stedet at skabe hængende haver, der på usædvanlig vis for en københavnsk baggård trapper op langs nabohusets brandgavl.

På den måde skabes der både små lommer natur i højden, opholdsmuligheder og mindst mulige skyggegener for naboerne.

Samtidig forsinker og opsamler haverne naturligt regnvand til vanding — og får derudover integrerede redekasser for mursejlere (svale-agtig fugl) for lige at score bonuspoint på biodiversiteten.

Øverst bliver der placeret solceller på tagryggen, så de kommende ejere kan spare lidt lommeører på energiregningen.

Fischer Ejendomme har foreslået en gårdsammenlægning med naboejendommen for at skabe bedre opholdsmuligheder for hele gården. Det har der dog ikke været interesse for fra naboens side indtil videre.

Villa må fjernes

Hvad naboernes generelle holdning til husets opførelse bliver, kan i det hele taget blive interessant at følge.

På grunden ligger nemlig i dag en villa fra 1851. Frem mod slutningen af 1800-tallet var Gl. Kongevej domineret af villaer, som siden forsvandt én for én i takt med, at København og Frederiksberg udvidede boligmassen, efter voldene omkring Middelalderbyen forsvandt.

I dag ligger der fortsat syv ældre villahuse fra 1800-tallet langs den nu tætbebyggede hovedgade — hvoraf huset med nummer 93 er ét af de ældste og altså nu er i fare.

Trods villaens alder er byggeriet ikke kategoriseret som bevaringsværdigt, da det dels ligger tilbagetrukket — og delvist gemt — fra gaden bag en nyere tilbygning, og dels ikke er vedligeholdt i sin oprindelige udformning. 

Derfor er der ikke umiddelbart støtte til en bevaring at hente fra Frederiksberg Rådhus, hvor forvaltningen i stedet roser det nye byggeri for at tilføre værdi til området ved at skabe boligvækst, som kommuneplanen netop kalder på.

Før projektet kan blive endeligt vedtaget, er det dog nødvendigt at hente dispensation fra den nuværende lokalplan, så den nuværende villa kan nedrives.

Den dispensation har politikerne på Frederiksberg dog netop erklæret sig klar til at give, og dermed kan Tegnestuen Lokal fortsætte arbejdet med at færdigtegne den nye bygning til Gammel Kongevej. Politikerne skal så senere endeligt godkende det helt færdige projekt.