pixel

Trøffeljægerne fra Piemonte

  • Michael Dweck, Gregory Kershaw
  • premiere 4. november 2021
  • 6

Trøffeljægerne fra Piemonte

Fakta

DOKUMENTAR

Originaltitel: The Truffle Hunters

Premiere 4. november 2021

 

Hvide Alba-trøfler er Big Business. Og her bliver det afdækket, lige præcis hvor langt nogle mennesker vil gå, for at få fat på dem. 

Heldigvis er det langtfra kun menneskets værste sider, der afsløres i denne helt igennem fremragende og livsbekræftende film. For livet som trøffeljæger er ikke motiveret af penge, men drevet af kærlighed til naturen og til de omhyggeligt trænede hunde, der er faste følgesvende i jagten på de små, men ekstremt værdifulde knolde. 

Og glæden findes i hvert eneste omhyggeligt komponerede billede: I det storladne italienske landskab og ikke mindst i omgangen med deres elskede hunde, som bliver behandlet lige så godt som – om ikke bedre end – deres egne børn. 

Om det er tilværelsen som trøffeljæger, der giver et langt liv er svært at sige, men det er sjældent at møde nogle så vitale mennesker som den lille håndfuld her, hvor de fleste er langt over pensionsalderen. De ældste er Aurelio og Carlo på henholdsvis 84 og 87 år. Den ene er inkarneret ungkarl, den anden gift. Og konen er meget lidt begejstret for, at hendes ægtemand trods sin fremskredne alder stadig insisterer på at lede efter trøfler om natten, hvor risikoen for at komme til skade er forholdsvis stor. Men hun taler for døve øren. 

Det er et indblik i en verden med traditioner og respekt for naturen, som har eksisteret uforstyrret i mange år, men som er i fare for at forsvinde takket være en yderst giftig kombination af klimaforandringer, der har gjort trøflernes vækstbetingelser meget vanskeligere, og en stadigt stigende efterspørgsel, som har fristet nye og langt mere hensynsløse spillere ind i jagten på trøflerne. 

Ingen tricks er tilsyneladende for beskidte og indimellem er det svært ikke at få ondt i maven over de ufine metoder, der bliver taget i brug. Men det er imponerende, hvor meget det er lykkedes de to instruktører at få adgang til disse gamle trøffeljægere, som af gode grunde er meget hemmelighedsfulde omkring deres findesteder. Kameraet er diskret til stede og registrerer alt uden at afsløre den specifikke lokation. 

’Trøffeljægerne fra Piemonte’ er en film, der har det hele: Helte og skurke. Passion og profit. Glæden ved det enkle liv og jagten på luksus. Kontrasten mellem Aurelio og hans kollegaer og de mellemmænd, der scorer størstedelen af profitten er voldsom. Dette er en film som er fyldt med livsglæde og som samtidig giver stof til eftertanke. En af årets bedste film. 

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling