pixel

Vinden bygger vores byrum — vi kan bygge vinden

Med ny teknologi kan vindens opførsel omkring komplekse byggerier forudses. Det kan forme designet af Københavns byrum.

vind

Vind!

Det er en ikke ubetydelig del af tilværelsen på disse breddegrader — og ikke mindst i landets største by.

En cykeltur opad Langebros ellers relativt beherskede hældning kan resultere i tæt på en eksistentiel livskrise, hvis den er ledsaget af en kold kuling i den forkerte retning.   

Visse steder — som her midt i havneløbet — kan det være svært at tæmme de af naturens kræfter, som ikke er os så venligt stemt.

Men andre steder kan byens indretning have stor indflydelse på, hvordan vinden opleves nede på jorden og dermed på, hvor rart det er at opholde sig udenfor.

Dét er formentlig noget, som flere beboere i Ørestad gerne vil skrive under på. I bydelen på Fælleden griber de relativt høje bygninger med flade facader ofte fat i vinden og hiver den ned i gadeplan i komprimeret form.

Herfra vil vinden videre, og dét kan kun ske ved at den presser sig udenom bygningerne. Drejer man om hjørnet det forkerte sted i Ørestad, kan en ellers jævn vind ude på Amager Fælled være konverteret til en veritabel tyfon der blæser kinderne om bag ørerne. 

Det er ikke noget der gør dagen bedre, når det i forvejen er overskyet og fire grader varmt — og bageren havde udsolgt af de gode fastelavnsboller lavet på bornholmsk gedemælk.   

På præcis samme tidspunkt vil det dog ofte være muligt at gå en næsten vindstille tur inde midt i Dragør — måske vil der oven i købet være behageligt nok til, at man for en stund kan sætte sig ned, evt. med lidt hjælp fra en varmelampe.

Bygger man tættere, lavere og med skrå tagflader bevæger vinden sig nemlig i meget højere grad henover byen i stedet for at dykke ned i den og gøre en allerede småkold by tæt på uudholdelig at være ude i.

Høje træer kan også hjælpe med at holde vinden over gadeplan.

Flyt nord eller syd

Byens påvirkning af vinden — og hvordan vinden derefter påvirker os — er ikke ny viden.

Den danske byrumsspecialist Jan Gehl fortæller ofte om, hvordan man med arkitektur kan flytte København enten 1.000 km sydpå eller nordpå.

I de gamle, tætte, lave byer som netop Dragør opstår lunere mikroklimaer, fordi solstråler kan komme ned i gadeplan og varme byen op, mens den kølende vind bevæger sig henover. Her kan man dyrke planter, der ellers ikke kan vokse i Danmarks klima — der gror figentræer i Dragør.

Men omkring højhuse bliver vinden ikke blot trukket ned i stedet for holdt oppe over byen — husene skygger også for solens adgang til gadeniveau. Resultatet er en koldere by, som man i mindre grad har lyst til at opholde sig i.

Arkitekter og ingeniører har i årevis forsøgt at afbøde problemerne — ikke mindst med nye, mere organiske former på højhusene. Vinden kommer f.eks. lettere udenom en rundere bygning, der i mindre grad vil skabe kindbaskende tyfoner nede ved jorden.  

Bydesign med vind  

Egentligt bydesign på basis af et nærmere kendskab til vindens opførsel er dog en noget yngre disciplin.

Men mere og mere avanceret teknologi gør det efterhånden muligt at lave præcise vindmodeller, der kan klargøre, hvordan vinden vil opføre sig ved komplekse nye byggerier.

Skaber man et mikroklima med gunstige vilkår for både figentræer og udendørs indtag af fastelavnsboller?

Eller vil de nye bygninger resultere i mennesker der skynder sig væk fra byens rum og i stedet må opholde sig indendørs?

Der er meget på spil, og det er et komplekst regnestykke der skal laves. Men det lille belgiske firma Buildwind er en af flere nystartede virksomheder der har som sin mission at hjælpe byer og arkitekter med skabe de bedst mulige miljøer i gadeplan. 

Disciplinen hedder CFD — Computational Fluid Dynamics, og Buildwind benytter sig af 200 processor-kerner og 600 GB ram, når de laver deres ultrapræcise forudsigelser. Det svarer til omtrent 60 gange den computerkraft, man finder i en mellemklasse-PC.

Og det handler ikke kun om at skabe gode byrum til eksotiske plantearter og udendørscaféer.

Kold vind de forkerte steder kan også skabe øget behov for opvarmning og dermed både løbende omkostninger og klimabelastning. 

Ved at justere højder og placeringer af nyt byggeri baseret på vindens opførsel kan man skabe bedre byrum rum at leve i og samtidigt spare penge.   

Hvem betaler

Også vindberegninger koster dog penge, og det kan være svært at sætte fingeren på, hvem har interesse nok i gode uderum til at betale regningen for at regne på dem.

Private byudviklere har som et primært mål at generere profit, og det kan være svært at sælge behagelige vindforhold til fremtidige boligejere, der måske mere kigger efter Dinesen-gulve og pæne badeværelsesfliser end efter vindstille byrum — også selvom sidstnævnte måske vil betyde mere for deres livskvalitet.

Arkitekterne betales af udviklerne og vil ikke nødvendigvis insistere på, at der skal laves dyre vindberegninger, hvis de gerne vil have mere arbejde fremover.

Det efterlader kommunerne, der godt nok er sat i verden for at håndtere byens udvikling og beboernes ve og vel — men som i dag meget langt fra altid går i den slags detaljer. 

I Ørestad har ingeniørerne og arkitekterne hos Rambøll dog forsøgt at gøre noget ved problemerne på en lille stump jord uden for deres hovedkvarter. Hannemanns Park åbnede i 2019 og er designet på basis af vindmodeller.    

Verden anno 2021 byder på de værktøjer der skal til, for at transportere København mere mod syd end mod nord — men skabelsen af bedre mikroklimaer kræver naturligvis, at de bliver brugt. 

Emner

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling