Her er (måske) fremtiden for Islands Brygges "glemte" gader

Solen bager, mens lyden af hundredvis af glade mennesker blander sig med vandet, der slubrer mod bolværket.

Men bevæger man sig bare to minutter væk fra vandet, ind i de gamle industrigader, ændrer sceneriet sig. Her mødes man af brede, snorlige asfaltveje og rækker af parkerede biler, der suger varmen til sig.

Men det skal være løgn, har lokale kræfter på 'Bryggen' længe tænkt.

Sammen med tegnestuen Gehl Architects præsenterede de forrige år et forslag til, hvordan flere af de bagvedliggende gader kunne forgrønnes, så det ville skabe en mere indbydende forbindelse mellem den blå havnefront og det grønne Amager Fælled.

Beregninger fra Gehl vurderede, at biler i dag optager 62% af arealet — og at det ville kunne reduceres til 41% gennem projektet.

Idéen blev godt modtaget på rådhuset, som bestilte en foranalyse for en helhedsplan for området. Foranalysen er nu klar og giver os et indblik i, hvad vi kan forvente af fremtidens Islands Brygge.

En grøn port mellem natur og saltvand

Analysen for området omkring gaderne Kigkurren, Sturlasgade og Snorresgade lægger op til et radikalt skifte: Gaderne skal gå fra at være domineret af asfalt til nye, grønne åndehuller.

Projektet vil skabe tre "grønne porte", der byder velkommen til kvarteret med træer og buske.

Målet er ikke blot at skabe en pænere udsigt, men at give beboerne et roligt modstykke til den til tider kaotiske og tætpakkede Havnepark. Her skal være plads til lokal udeservering, leg og små pauser i skyggen.

Foranalysen opstiller to forskellige modeller for, hvor gennemgribende forvandlingen skal være.

Begge forslag vil markant øge mængden af natur i gaderne, men de adskiller sig i deres tilgang til trafikken.

To scenarier og parkerings-hovedpine

I det første scenarie A foreslås en balanceret omdannelse, hvor man fokuserer på at skabe grønne åndehuller uden at ændre fundamentalt på, hvordan bilerne bevæger sig.

Her vil flere gadehjørner i Snorresgade få en ny grøn karakter, og de mest solrige dele af Kigkurren vil blive omdannet til små parker med plads til ophold — mens udeservering og affaldsløsninger bevares i deres nuværende form.

Det er en model, der bringer naturen ind, men lader vejnettet forblive nogenlunde intakt.

Det andet scenarie B er væsentligt mere ambitiøst og prioriterer det grønne byliv over biltrafikken. Her foreslås det at lukke den vestlige del af Sturlasgade helt for gennemkørende biler, hvilket giver plads til at skabe ét stort, sammenhængende parkområde.

I denne model integreres også en ny dobbeltrettet cykelsti direkte gennem det grønne, så man som blød trafikant får en tryg og uforstyrret vej hele vejen ned til vandet. I dette scenarie nedlægges der 127 p-pladser mod 86 p-pladser i scenarie A.

Selvom visionen lover vild kørvel og fuglesang, er der også politiske udfordringer forude.

I begge modeller er det altså nødvendigt at nedlægge en betydelig del af kvarterets parkeringspladser, hvilket historisk set er et emne, der kan skabe splid på Københavns Rådhus.

Vil have flere P-pladser væk

Analysen har været rundt til høring hos de lokale, og et par af de erhvervsdrivende har bekymringer om netop nedlæggelsen af P-pladser.

De lokale beboere i Amager Vest Lokaludvalg har dog en helt anden holdning. I deres høringssvar skriver de, at analysen konkluderer, at der skulle være en høj belægningsprocent på P-pladserne.

Men det billede kan man slet ikke genkende i lokaludvalget, hvor man ser mange tomme pladser og har identificeret mulige fejl i analysens opgørelse.

Og man påpeger, at der i området er 573 P-pladser til biler — men kun 111 til cykler.

"Cykelparkeringen er helt utilstrækkelig, da beboerne i København har omkring fem gange flere cykler end biler," lyder det. "Der kan parkeres 10 cykler på en bils plads".

Lokaludvalget vil derfor have nedlagt endnu flere P-pladser end de 127 i det meste indgribende scenarie B — og at pladsen bruges til bedre forhold for cyklende og gående.

Foranalysen skal nu behandles politisk, og hvis politikerne til september vælger at afsætte midler til projektet ved de årlige budgetforhandlinger, kan de første spadestik potentielt tages inden alt for længe.

Sker det, vil fremtidens sommerdage på Bryggen byde på flere grønne smutveje, der ikke findes i dag.