Martha Marcy May Marlene

Identitetskrise. Der findes intet smart ord for det, og ingen hurtig forklaring/afklaring.

Præcis som dette uafrystelige thrillerdrama om en ung piges flugt fra en sekt. Titlen giver dog et praj om hovedkarakterens kvaler: Martha er hendes døbenavn (egen selvopfattelse); Marcy May er det, sektlederen synes, hun ligner (andres opfattelse); og Marlene er den persona, sektmedlemmerne adapterer i kontakten med omverdenen (indpasning i en samfundsorden).

Marthas historie ruller sig ud i to parallelle handlingsforløb, der begge rummer utryghed og usikkerhed for det unge kvindesind. Nuet hos søsteren (Sarah Paulson) og hendes mand (Hugh Dancy), der er præget af følelseslammet småborgerlighed og designindretning. Og den alt for nære fortid hos en sekt med pseudo-familiesammenhold og voldelige udbrud, der via flashbacks og mareridt presser sig på.

Parallelstrukturen er med til at skabe den nervepirrende uro - særligt i de udviskede skel mellem minder, drømme og virkelighed - som tærer på Marthas evne til at restituere.

Man ledes ind i hendes sind med en nagende usikkerhed om, hvorvidt nogle billeder er hallucinationer eller falske minder. Genialt og gennemført helt frem til den formidable slutning, der kan give de fleste mareridt.

Hollywoods nye supertalent, 23-årige Elizabeth Olsen (jep, Olsen-tvillingernes lilesøster) er fuldstændig fortrinlig som Martha. Hun er naturlig, sårbar og spontan som denne letpåvirkelige sjæl, der i sin søgen efter et sted at passe ind bliver fralistet al tillid, kærlighed og fri vilje. Det er sektlederen sygelige merit: At manipulere og dominere sine disciple. John Hawkes (der også stjal samtlige af sine få scener i ’Winter’s Bone’) leverer et foruroligende karismatisk portræt af en skånselsløs psykopat, hvis nærmeste referenceramme er Manson-familien.

At slippe væk fra en sekt er ikke kun den fysiske flugt, men ligeså den mentale frigørelse. At slippe den identitet, der er forbundet med sektens idealer, finde tilbage til sin tidligere identitet eller opbygge en ny. ’Martha Marcy May Marlene’ er enestående og gribende i sin variation over livets måske mest udfordrende og komplekse krise.

En krise de fleste mennesker gennemgår i større eller mindre grad for at finde deres personlighed og deres indpas i samfundet. Det forudsætter hverken skrøbeligt eller letpåvirkeligt sind at opleve en identitetskrise, det kan også ske efter eget valg ved et vendepunkt i livet. Netop som Martha gør, da hun flygter fra sekten: Tager det store skridt mod et nyt og bedre liv.