pixel

Noma lægger sag an for at holde folk væk fra Christians­havns Vold

Restauranten ved Stadsgraven gør hvad den kan, for at holde løbere og spadserende væk fra området. Vi graver ned i en sag med både nøl og svigt i offentlige instanser.

noma hegn stadsgraven

Man skal bestille den helt store portion myrefødder blancheret i morgendug fra Ramsølille Hegn for at have energi til at forstå hele historien om restaurant Nomas — ulovlige — afspærring af Christianshavns Vold.

Sagen — som vi først skrev om i august — har nemlig nu stået på i mere end fire år, og den omfatter ikke så lidt:

Lovmæssige påbud der ikke er fulgt. Fejlagtige oplysninger fra Københavns Kommune. En forsinket aktindsigt. Danmarks rigeste mand. Et Kulturministerium der handler på grænsen til nøl. Og en kommune som ifølge dem selv går og venter på et 'varsel om påbud', som rent faktisk er udstedt for mere end tre år siden.

Det hele er nu udmundet i et sagsanlæg fra Noma — og en kommune der overfor Magasinet KBH beklager, at man ikke har fået gjort noget i mere end tre år. Men som lover, at nu vil man gøre noget. 

Udfaldet af sagen er alt andet end ubetydeligt. For i dag blokerer Noma for den 7,5 km lange løbe- og gåsti, der ellers følger Københavns gamle voldgrav hele vejen omkring Christianshavns Vold — og derfor må både motionister, turister og alle andre nu kæmpe sig op og ned ad et ofte mudret voldanlæg, hvis de vil nyde en rundtur omkring 'Stadsgraven', som er voldgravens officielle navn.

I helikopterperspektiv er sagen samtidig et eksempel på, hvordan det kan gå galt, når landets love skal overholdes. Hvordan myndigheder nogen gange ikke selv ved, hvad de har ansvaret for, og hvordan sager bliver sparket rundt mellem forskellige kontorer — uden at der i årevis sker noget som helst ude på gaden.

Derfor er sagen også principielt interessant. 

Svaret er nej ... men

Det simple spørgsmål, som alt udspringer fra, er: 'Må en privat virksomhed blokere for en sti rundt i et fortidsminde, fordi man driver en virksomhed i området?'

Svaret er kort sagt: 'nej', men også at det hele er lidt kompliceret, at myndighederne nøler, og at Noma enten gør alt hvad den kan for at opretholde afspærringen — eller gør absolut ingenting, selv om restauranten får besked på det.

Sagen starter helt tilbage i 2018 — kun to dage efter vi her på magasinet kunne præsentere en fotoserie fra restaurant Noma i en nyåbnet og ombygget version af det gamle søminedepot.

Kald på tjeneren, vent på tallerkenen, og lad os komme i gang med et mere udførligt svar på, hvad Noma må og ikke må — og hvorfor de ikke gør det.

Magasinet KBH har fået aktindsigt i sagen og har de seneste to en halv måned kommunikeret frem og tilbage med flere offentlige myndigheder for at kunne få lagt alle brikkerne i puslespillet. 

En aktindsigt skal normalt behandles indenfor syv dage, men Kulturministeriet brugte en måned og en uge på at behandle Magasinet KBHs ønske om indsigt. Til sidst lykkedes det dog delvist at få åbnet op, men visse interne dokumenter er blevet tilbageholdt fra aktindsigten.

Vi starter med at hoppe godt fire år tilbage i tiden.

September 2018: Lokal sødskærm

Helt præcis er det den 24. september 2018, at Magasinet KBH viser en billedserie af den helt nye version af den nu velkendte restaurant Noma. Efter at have haft til huse i stueetagen i et gammelt pakhus på Strandgade på Christianshavn i 13 år, genåbner restauranten i helt andre klæder i en bygning fra 1917 ved navn 'Søminedepotet'.

Bygningen har officiel status af fortidsminde og ligger på Christianshavns Vold, der er anlagt i 1700-tallet, og som også er et fortidsminde. Hvad dét betyder, kommer vi tilbage til.

Søminedepotet blev opført her, fordi vi kun er 100 meter fra Flådens område på Nyholm — og bygningen har i flere år ligget tom hen, før Noma indrettede sin restaurant. En sti går lige forbi facaden, der engang i 10'erne blev overmalet med graffitti, og der er også blevet afholdt loppemarkeder i bygningen.   

I den nye restaurant vil Noma have bedre plads end på Strandgade — både inden- og udendørs. Omkring restauranten vil man gro sine egne urter, så man ikke behøver at køre i skoven hver morgen klokken 4 for at samle sødskærm, thuja-kogler og dunhammer ind til aftenens menu.

Men muligvis selvsamme dag som magasinet bringer sin artikel, bliver en lokal beboer meget sur over, at hun længere kan komme rundt langs volden, som hun plejer. Lad os kalde hende Laura T.

Den 26. september sender Laura T. en mail til Københavns Kommune, hvor hun "undrer sig over, at stiforbindelsen langs Noma er lukket af for offentligheden med reb og vagter."

Laura T. skriver til kommunen, at det tidligere har været muligt både at gå, løbe og ride langs vandet. Men at det pludselig ikke er det længere.

Og her, kort efter Nomas åbning, starter sagen.

Oktober 2018: Ingen adgang, tak!

Kort efter anmeldelsen fra Laura T. kontakter Københavns Kommune Noma for at høre, hvad de har at sige om sagen — og den 16. oktober kommer der svar fra direktør Peter Kreiner, som stadig er direktør for Noma i dag.

Kreiner skriver direkte, at man ønsker, at Københavns Kommune "ikke klassificerer området som et sted med offentlig adgang og gennemgang."

Han forklarer hvorfor:

"Vi vil gerne fokusere vores ressourcer på at skabe noget for de gæster som kommer og spiser, og ikke for de mange som ønsker at komme ind og kigge," skriver Kreiner — men omtaler ikke dem, som blot ønsker fri adgang langs Volden, som der har været tidligere, og som Laura T. ønsker, at der bliver igen. 

Kommunen noterer sig svaret og går i gang med at kigge nærmere på sagen.

November 2018: Ingen reb og hegn

Der går knap to måneder, før Københavns Kommune svarer Laura T.

Det sker den 22. november — altså en god måned efter, Noma har bedt kommunen om ikke at kræve, at der skal gives adgang til og gennem området.

I svaret til Laura T. skriver kommunen, at den aktuelle tilgængelighed til grunden ikke er i strid med den gældende lokalplans bestemmelser, men — og det er et vigtigt 'men' — at dette ikke gælder opsætning af reb, der har en hegnsfunktion.

Og reb og hegn er netop hvad Noma har sat op.

I den nordlige ende af grunden, hvor Noma har sin indgang ud til Refshalevej, er der opsat et reb, som blokerer for indgang til den sti, der løber langs restauranten — og som tidligere havde offentlig adgang.

Og i den sydlige ende, der tidligere var forbundet med resten af stien omkring Stadsgraven og førte helt ned til Torvegade, er der opsat et to meter højt, uigennemsigtigt hegn med pigtråd på toppen. Man kan ikke længere følge stien langs vandet, men må nu på en besværlig omvej op på toppen af Christianshavns Vold og ned igen på Refshalevej, for at komme uden om Noma. Har det regnet, så der er mudret — eller har man cykel med — er passage nu tæt på umulig. 

Friarealerne i området "skal være offentligt tilgængelige", hedder det i Københavns Kommunes lokalplan for stedet. Og det er de ikke. 

Sagen bliver dog lidt mindre klar af, at "begrebet 'offentligt tilgængelig' ikke er defineret i planloven", skriver kommunen til Laura T. Planloven er den lov, der sætter rammerne for, hvad, og hvor meget, en lokalplan lavet af en kommune kan bestemme.

Men kommunen konkluderer — og skriver til Laura T. — at "det vil være i strid med reglen om offentligt tilgængelige friarealer, hvis ejer spærrer ejendommen helt af". Og nu vil man inspicere forholdene og tage kontakt til Noma, hvis man vurderer, at der er tale om 'hegning' omkring restauranten.

December 2018: Hvad synes I?

Den følgende måned, i december 2018, tager kommunen så på besøg hos Noma. Og her konstaterer man, at der er opsat hegn i både den nordlige og sydlige ende af området — og at Noma altså handler i strid med lokalplanen.

Og så kunne man tro, at den sag var tæt på afsluttet, og at Københavns Kommune nu ville få fjernet hegn og reb.

Men Københavns Kommune er nu blevet opmærksom på, at Christianshavns Vold også falder ind under museumsloven, fordi den er et 'fortidsminde'. Og derfor kontakter man måneden efter den nationale Slots- og Kulturstyrelse (SLKS).

Styrelsen hører under Kulturministeriet og står blandt andet for at sikre, at landets 'fortidsminder' bliver bevaret — og at befolkningen kan opleve dem.

Det er derfor styrelsen der er tilsynsmyndighed for Christianshavns Vold med hensyn til musumsloven, og den 18. januar sender kommunen en mail til SLKS og beder om at få deres vurdering af sagen. Samtidig oplyser man, at man ikke vil foretage sig yderligere, før SLKS har delt sin vurdering efter museumsloven.

Klart svar fra SLKS

Fem dage senere, den 23. januar 2019, tikker der svar ind på Københavns Rådhus. Det viser sig, at Københavns Kommune ikke er den eneste instans, der her kort efter Nomas åbning har hørt fra mennesker, der fortsat gerne vil have adgang til og gennem området. 

Også hos SLKS har man nemlig modtaget klager, og derfor har man parallelt med — men helt uafhængigt af — Københavns Kommune haft sin egen sag kørende.

Samme måned som kommunen — december 2018 — har SLKS haft en mand ude for at kigge på forholdene omkring Noma, og han har fundet en lang række forhold, som er ulovlige.

Der står vægttræningsudstyr på taget. Der er opsat skraldeskure og cykelstativer. Der er lavet en "sauna på paller". Og der er flere andre problemer i forhold til museumsloven der regulerer, hvordan og hvor meget man kan gøre ved landets fortidsminder.

Men her koncentrerer vi alene om den hegning omkring Noma, der lukker af for hele området. Også dén er på SLKSs liste over ulovligheder fra december 2018, og svaret fra SLKS til Københavns Kommune er derfor ikke svært at forstå:

"Slots- og Kulturstyrelsen holdning er i denne sag temmelig klar, idet hegn og afspærringer generelt ikke tillades på voldanlægget i forhold til museumslovens angivelser af, at der ikke må foretages ændringer på fortidsmindet."

Styrelsen skriver, at man agter at sende Noma et påbud om at få gjort forholdene lovlige. Og man fortsætter:

"Styrelsen finder ikke, at de af Noma fremførte argumenter for afspærring af området kan anses for relevante. Restauranten har således fra begyndelsen været vidende om den restriktive lovgivning, der gælder for arealet [...] — herunder lokalplanen. [...] Det er styrelsens anbefaling, at lokalplanens overordnende angivelser af, at arealerne som hovedregel skal henligge uindhegnede ligesom angivelserne af offentlig adgang, bliver udslagsgivende."

Kommunen vil vente ... længe

Og så kunne man måske igen tro, at sagen for Københavns Kommune ville være open and shut. Et mere klart svar kunne man nok ikke forvente, og Københavns Kommune kunne nu selv tage kontakt til Noma og kræve adgang til området retableret i henhold til den lokalplan, som Noma havde været bekendt med, da man valgte at flytte til området.  

Men det gør man ikke. 

Samme dag skriver en civilingeniør fra kommunen tilbage til SLKS, at man vil "afvente SLKS's lovliggørelsessag" — at man vil vente på, at SLKSs behandling af sagen får bragt forholdet i orden.

Dét gør man på trods af, at SLKS altså slet ikke er myndighed for selve adgangen til området. Det er alene Københavns Kommune, der står for at håndhæve, at byens beboere kan komme ind på arealet, som de har kunnet tidligere, og som lokalplanen har bestemt. Og dermed er SLKSs sagsbehandling for så vidt irrelevant for Københavns Kommune.

Men det vender vi tilbage til.

Centralt er det i denne omgang, at en sag der startede med en klage i september 2018 kunne have været afsluttet allerede her i januar 2019 ved at genetablere adgang til området. Men med Københavns Kommunes beslutning om at "afvente" en anden myndighed, der ikke har hjemmel til at tage beslutninger om adgang og gennemgang, ender den i stedet med at stå på i årevis — og den er fortsat uafsluttet her i oktober 2022.     

April 2019: "Varsel om påbud"

Der går nu 10 måneder, før der igen er kontakt mellem Københavns Kommune og SLKS. Det er da en medarbejder fra kommunens jura-afdeling i november 2019 skriver til SLKS for at høre, om der er blevet truffet en afgørelse i sagen.

Det er der ikke. Men der er dog sket lidt i den mellemliggende periode.

I april 2019 har SLKS sendt et såkaldt 'varsel om påbud' til Noma. Og det er her, at Danmarks rigeste individ kommer ind i sagen.

Et 'varsel om påbud' giver modtageren mulighed for at sende kommentarer til en sag, inden myndigheden med selve påbuddet rent lovmæssigt kræver ændringer gennemført.

Og modtageren af varslet er 'Ejendomsselskabet Søminedepotet ApS' der via en række selskaber er ejet af landets rigeste person, Anders Holch Povlsen, som står bag Bestseller-koncernen.

Juni 2019: Træd hen over — hvis det er relevant

Noma er blot lejer af Søminedepotet, og derfor er det ejendomsselskabet — og ikke Noma — der modtager varslet, og som i juni 2019 sender svar til SLKS via sin advokat Ellen Skodborggaard.

Der går dog 1½ måned mellem varsel og svar, fordi SLKS bevilliger advokaten ekstra tid til at svare i forhold til, hvad der normalt er krævet.

Svaret fra advokaten omhandler alle de forhold, som SLKS har påpeget — og om den "afspærrende kæde" i nord og "hegningen i syd", skriver Skodborggaard, at Søminedepotet oprindeligt var indhegnet med trådhegn og pigtråd, og at dele af hegningen var bevaret, da den nye ejer overtog bygningen.

En simpel Google-søgning viser dog, at der var fri adgang til området, før Noma flyttede ind. Og via sin færd i området kan Magasinet KBH bekræfte, at der tidligere var fri passage langs vandet. Stien var ikke velholdt, men man kunne gå eller løbe hele vejen langs volden — ligesom den oprindelige klager Laura T. havde gjort, og som hun nu savner at gøre igen.

Med specifik henvisning til rebet ud mod Refshalevej skriver advokaten, at "enhver kan — om det var relevant — træde hen over tovet for adgang til ejendommen".

Står man på Refshalevej, sender rebet over stien dog en tydelig besked fra Noma: Kom ikke ind her. Og de gange Magasinet KBH har været på besøg uden for åbningstid, har ingen været på restaurantens området.

Skodborggaard er formodentlig fuldt bevidst om, hvad rebet har af betydning for adgangen til Christianshavns Vold fra nordsiden. Men på vegne af ejer og Noma fremfører hun altså her det argument, at man "bare kan træde over".   

Det kan man naturligvis ikke over et to meter højt hegn med pigtråd på toppen, men her angiver Skodborggaard, at der også tidligere var et hegn på den sydlige del af grunden. 

Dét er korrekt, ved Magasinet KBH via sit kendskab til området. Men der er den store forskel, at der tidligere kun var delvist hegnet, og at der derfor var fri passage for alle ind gennem området. Det er der ikke længere.  

December 2019 — seks måneders pause

I de sagsdokumenter som Magasinet KBH har studeret via aktindsigt, er der nu er hul på ikke mindre end seks måneder. Først i december 2019 holder Noma og SLKS et møde om forholdene.

Kort efter mødet sender advokat Ellen Skodborggaard en mail til SLKS, hvor hun opridser de vigtiste punkter fra mødet, som hun har forstået dem. Hun skriver blandt andet:

"Begge parter (ejeren og SLKS, red.) ser det formålstjenlige i, at der med den lette 'afspærring' (træstokke og reb) mod Refshalevej og med hegnet mod syd ind mod Christiania er lagt hindringer i vejen for fri passage ad denne rute."

Det lyder unægtelig ganske anderledes end det svar, som SLKS sendte til Københavns Kommune et år tidligere. Her skrev man tværtimod, at "lokalplanens [...] angivelser af, at arealerne [...] skal henligge uindhegnede [...] bliver udslagsgivende."

Altså kort sagt: At hegnene skulle væk. Havde SLKS nu sadlet helt om efter et møde hos Noma?

Svaret er Nej. Det er Søminedepotets advokat der har en helt anden opfattelse af hvordan mødet gik, end SLKS har.

Otte dage senere sender SLKS et svar til advokat Ellen Skodbogaard, og man har med rødt markeret de punkter, som man ikke kan genkende i hendes skrivelse. Vendingen 'Begge parter' er ændret til 'Noma', og SLKS klargør altså, at man ikke — som advokaten ellers skriver — kan tilslutte sig afspærringen af området. 

Der er kun Noma, der ser det formålstjenelige i, at der er lagt hindringer i vejen for fri passage.

2020 — Kommunen håndhæver ikke loven

I de kommende måneder bliver der afholdt flere møder, og den 28. februar konstaterer SLKS, at hverken reb eller hegn er fjernet, selv om Noma har kommunikeret, at man ønsker at lovligggøre forholdene. Noma får nu besked på at fjerne hegnet straks.

I april begynder Københavns Kommune igen at interessere sig for sagen. Det er fem måneder siden, de sidst har kontaktet SLKS, men nu har en ny bygningsinspektør overtaget sagen, og han sender en mail, hvor han spørger, hvad sagens status er.

SLKS svarer: "For 1½ uge siden havde vi et opfølgende møde, hvor det viste sig, at praktisk talt ingen af de manglende forhold var lovliggjort som aftalt i februar. Noma forklarede, at det skyldtes coronasituationen [...]"

Det har Københavns Kommune dog ikke den helt store forståelse for. Og i svaret til SLKS er man nu ganske klar omkring den kommunale holdning:

"Vi mener, at der er tale om en ulovlighed i forhold til lokalplanen for området, idet der er opsat tovværk, som vi mener kan sidestilles med 'hegning'," skriver bygningsinspektøren og fortsætter:

"Coronasituationen kan vel næppe gøre nedtagningen af det nævnte tovværk til en umulig opgave."

SLKS svarer kortfattet i maj 2020, at man 'fortsat er i dialog' med Noma.

Men nu er det på tide at komme tilbage, hvem der egentlig er myndighed for hvad — for det er helt centralt for at forstå sagen.

Hvem styrer hvad?

I svaret til Københavns Kommune fra maj 2020 skriver SLKS, at "der vel ikke er noget, der hindrer, at også I tager henvendelse til Noma i forhold til lokalplanens angivelser?"

Sagen er nemlig den, at der er en klar forskel på, hvad SLKS skal styre, og hvad Københavns Kommune skal styre med hensyn til Nomas hegn — selv om det udadtil kan se ud som om, der er overlap, når de to instanser i flere år mailer frem og tilbage om det.

SLKSs opgave er alene at sikre, at fortidsmindet holdes i en original stand og kan opleves af offentligheden. Det indebærer blandt andet, at der ikke må opsættes skel i et fortidsminde, som afholder folk fra at se mindet i sin helhed. Og skel er netop hvad Nomas hegn er — særligt i den sydlige ende hvor der altså er opsat et hegn hele vejen på tværs af voldanlægget, der er et fortidsminde.

Men selve adgangen til området er noget helt andet. Man kan godt have fortidsminder med begrænset offentlig adgang, men som alligevel skal kunne opleves udefra af befolkningen.

Adgangen til et areal er i stedet reguleret af lokalplanen for et område, og den står alene Københavns Kommune for. Og som vi har set, er Københavns Kommune anno 2020 ikke det mindste i tvivl om, hvad der op og ned i sagen: Det er ikke i overenstemmelse med lokalplanen — og dermed er det ulovligt — at Noma spærrer for adgangen til området.

Men alligevel gør man intet. Selv efter at SLKS i maj direkte opfordrer kommunen til nu selv at håndhæve sit område, foretager Teknik- og Miljøforvaltningen sig ingenting. Volden forbliver ulovligt afspærret.     

Juni 2020 — deadline sættes til den 31. oktober

Mens Københavns Kommune gør ingenting, forsøger Nomas advokat at trække sagen med SLKS længere ud med henvisning til corona-situationen.

Senere samme måned — maj 2020 — beder advokaten nu om, at dialogen helt "parkeres" i en periode frem til oktober 2020.

Det får Noma i juni lov til af SLKS, men det er nu under den udtrykkelige forudsætning, at forholdene skal være lovliggjort senest 31. oktober 2020. Det vil i givet fald være mere end to år efter, at både Københavns Kommune og SLKS modtog klager over, hvad Noma havde gjort ved Volden.

Og SLKS gør det i sin mail helt klart for advokaten, hvad Københavns Kommune mener om afspærring af området:

"Specifikt vedr. hegnet, der skal fjernes [...], skal jeg gøre opmærksom på, at Københavns Kommune har meddelt styrelsen, at kommunen opfatter afspærring/hegning af arealet som værende i modstrid med lokalplanens angivelse. Denne oplysning er det vigtigt I forholder jer til i forbindelse med forsøget på at finde en mulig, lovlig løsning på forholdet på fortidsmindet."  

Februar 2021 — Er der nyt?

Nu tager vi et hop frem til februar 2021. Noma har adskillige gange fået besked på at fjerne hegnet — og deadline i oktober 2020 er passeret mere end tre måneder tidligere.

SLKS har ikke fulgt op i hverken november, december eller januar, men det gør man i februar, hvor man fra Noma beder om en bekræftelse af, at forholdene nu er bragt i orden.   

Der er dog tavshed fra Noma. Intet svar tikker ind SLKS på trods af overskredet deadline.

Men SLKS gør ikke noget på trods af det manglende svar.

Yderligere to måneder senere, i april 2021, har en ny person overtaget sagen hos Københavns Kommune. Enhedschef i Teknisk Forvaltning, Lasse Lauridsen, sender en mail til SLKS for at høre, om der er noget nyt i sagen.

Dét viser aktindsigten, selv om Teknisk Forvaltning den 2. august 2022 oplyser til Magasinet KBH, at man ikke har været i kontakt med SLKS siden 2020.

Men det stemmer altså ikke. 

Da Københavns Kommune altså alene er ansvarlig for skabe adgang til området, er kontakten med SLKS for så vidt også underordnet. Udfaldet af SLKSs sag har ingen betydning for Københavns Kommunes håndhævelse af lokalplanen for stedet.

Men i august 2022 skriver Teknisk Forvaltning til Magasinet KBH, at SLKS fortsat "er i dialog med Noma ift. en fysisk lovliggørelse" og at "forvaltningen har derfor bedt om en orientering når varsel om påbud udstedes."

Her bliver sagen dog nærmest absurd, for et 'varsel om påbud' har SLKS allerede udstedt i april 2019 — altså cirka tre et halvt år før forvaltningen skriver til Magasinet KBH, at de sidder og venter på en orientering, når varslet er udstedt. Og forvaltningen er flere gange i løbet af de tre et halvt år blevet oplyst om, at der er udstedt et varsel.  

April 2021 — Skal vi tage et møde mere?

Teknik- og Miljøforvaltningen mangler altså tilsyneladende noget overblik over, hvornår der bliver skrevet hvad — og hvem der handler hvordan i sagen. Men deres mail til SLKS i april 2021 har en effekt.

Det er nu snart et halvt år siden, at Noma af SLKS fik en deadline for at få lovliggjort deres område, men SLKS har intet gjort for at følge op — andet end at sende en mail, som Noma ikke svarer på.

Den 8. april skriver SLKS til kommunen som svar på den seneste mail, at man "endnu ikke har haft lejlighed til at kontrollere" om lovliggørelsen er udført.

I fugleflugt er der cirka to en halv kilometer fra SLKSs kontor til Noma, så dét kan måske overraske lidt, og specialkonsulent Thomas Roland hos SLKS er nu tilsyneladende ved at få lidt røde ører.

I hvert fald bestiller han allerede dagen efter svaret til kommunen — den 9. april — en ny inspektion af Noma. 

Den sker seks dage senere — den 15. april — og her konstaterer man ikke blot, at Noma intet har foretaget sig, og at området stadig er afspærret. Man noterer også, at der er "en lang række nye overtrædelser på arealet".

Der er nu gået tre år siden SLKS først udstedte et "varsel om påbud" til Noma. Men på trods af at man nu konkluderer, at forholdene stadig er ulovlige, udsteder man fortsat ikke et egentligt påbud. Bliver et egentligt påbud udstedt — og ikke fulgt — kan man ellers rent juridisk straffe modtageren af påbuddet.

Faktisk gør man slet ingenting i næsten tre måneder. I stedet anmoder SLKS først i juli 2021 Noma om endnu et møde med "henblik på en hurtig lovliggørelse".

Der er altså nu gået ni måneder siden, Noma overskred deadline, og restauranten har intet hørt fra SLKS siden. Hvis Noma har troet, at både SLKS og Københavns Kommune har glemt alt om sagen, er det svært at fortænke dem i dét.

Men i juli tikker en mail altså ind mellem alle urterne på Christianshavns Vold, og man accepterer hos Noma, at man holder et nyt møde med SLKS ultimo august.

September 2021 — endelig påbud

Denne gang giver SLKS Noma besked om, at man nu får et regulært påbud om, blandt andet, at fjerne skellene på grunden senest den 1. november 2021 — altså præcis ét år efter Noma overskred den første deadline. Og samtidig understreges det over for Noma, at man bør kontakte Københavns Kommune for også at få adgangsforholdene klargjort og på plads.    

Noma anmoder dog få dage senere igen om "fortsat dialog" — og siden 2020 har man fået nyt skyts i kanonen. I Kulturministeriet er der nemlig i mellemtiden blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge "en mere smidig administration" af musuemslovens muligheder for at give dispensationer. Og Noma vil blandt andet på den baggrund have, at man nu afventer yderligere.

Men nu er det blevet nok for SLKS. Den 15. september 2021 modtager Noma en egentligt påbud om, at man skal have gjort området lovligt senest 11. november. Hvis man ikke følger påbuddet, giver loven mulighed for både bøder og fængsel.

Fire dage efter påbuddets udløb er der dog ikke sket noget som helst. Nomas direktør Peter Kreiner sender i stedet endnu en mail til SLKS den 15. november.

Nu mener man hos Noma, at rapporten lavet af arbejdsgruppen i Kulturministeriet er en "afgørende forskel". Man skriver, at "det forekommer os helt klart, at der en særdelse stor sandsynlighed for, at Søminedepotet fremadrettet slet ikke vil være beskyttet som fortidsminde [...]".

Og selv hvis depotetet fortsat skulle være et fortidsminde, vil de mange problemer, som SLKS har peget på, fremover falde under en "bagatelgrænse". Mener Noma altså.

Kommune laver huller, SLKS fjerner 

Her er det centralt at minde om, at selve Søminedepotets status som 'fortidsminde' intet har at gøre med hegnet omkring Noma. Det er fordi, selve volden også er et fortidsminde, at Noma ikke må opsætte skel, som man har gjort det med hegn i syd og reb i nord.

Og som vi har set, har selve adgangen til området slet ikke noget med Museumsloven at gøre, da adgang altså falder ind under Københavns Kommune.

Lidt firkantet sagt kan Københavns Kommune kræve, at der laves nogle store huller i hegnene, så der bliver fri adgang for offentligheden til arealet. SLKS kan derimod kræve selve hegnet fjernet, fordi et hegn også er et skel, der blokerer for sammenhængen i området. Selve adgangen ind på området skal de ikke tage stilling til.

Både Københavns Kommune og SLKS er dog altså rørende enige om, hvad der skal ske hos Noma — af forskellige grunde: Hegningen skal væk, så der er fri adgang til området, og så volden igen opleves sammenhængende og ubrugt.

Truer med sag

Men Noma mener altså noget andet, da en ændring af Museumsloven kan være på vej. Og derfor beder man 15. november 2021 om, at deadline udskydes til f.eks. 15. august 2022 — indtil der er fuld klarhed over, hvordan loven eventuelt vil blive ændret.

Samtidig truer man nu også SLKS med sagsanlæg. Peter Kreiner skriver til Thomas Roland Jensen hos SLKS:

"Vi har drøftet sagen med vores advokat, der har nævnt muligheden for, at vi kunne anlægge en sag [...] og i stævningen [...] anmode retten om at tillægge sagsanlægget opsættende virkning og i øvrigt anmode om, at sagen sættes i bero indtil det er klart, hvad retstilstanden vil være efter arbejdsgruppens forslag er implementeret."

Roland Jensen og resten af SLKS har dog ikke meget forståelse for dét, da arbejdsgruppen i Kulturministeret netop er kommet frem til, at der stadig bør være en restriktiv håndhævelse af loven, så kulturarven bliver bevaret og kan opleves af alle.

Desuden handler eventuelle ændringer i loven alene om fortidsminder opført efter 1865, og Christianshavns Vold er fra 1600-tallet. Derfor kan en lovændring ingen betydning have for Nomas hegning af området.

Dét skriver SLKS til Noma den 20. december 2021, og påbuddet står derfor ved magt. Seneste deadline er allerede overskredet med mere end en måned, og SLKS beder om dokumentation for at forholdene er bragt i orden — så snart de er det.

Noma lægger sag an

Men her slutter sagen ifølge de dokumenter, som Magasinet KBH har fået udleveret i forbindelse med aktindsigten. Det sidste dokument er dateret den 20. december 2021.

Dét er i skrivende stund 10 måneder siden, og magasinet kontakter derfor naturligvis SLKS med et simpelt spørgsmål:

"Hvad er der sket siden?"

Svaret: Noma har via Søminedepotet A/S lagt sag an mod SLKS, og derfor afventer håndhævelsen af påbuddet nu udfaldet af sagsanlægget — her mere end tre et halvt år efter, at der første gang blev givet et "varsel om påbud".

Noma gør i stævningen gældende, at påbuddet er ulovligt set i lyset af ændringerne i Museumsloven. Og samtidig har Noma søgt SLKS om at starte en helt ny sagsbehandling af den oprindelige sag startet i 2018, fordi museumloven er blevet revideret, siden påbuddet blev udstedt.

SLKS har tidligere overfor Noma klart svaret, at man ikke mener, ændringen i loven er relevant for sagen — men alligevel har SLKS her i 2022 "besluttet at imødekomme genoptagelsen efter forvaltningsloven."

Det skriver SLKS til Magasinet KBH i et opfølgende svar.

Så hvad angår Nomas hegn set som "skel" i et fortidsminde, afventer de nu endnu en sagsbehandling hos SLKS. Og samtidig afventer SLKS en domstolsafgørelse, der skal klargøre lovligheden af det påbud, der allerede er udstedt.

Noma skyder så at sige med spredhagl, så hvis SLKS ender med at fastholde det oprindelige påbud, så kan den retslige proces måske erklære påbuddet ulovligt. 

Hvornår kan SLKS så afslutte den nye sagsbehandling, vil Magasinet KBH vide. "Hurtigst muligt," svarer SLKS, der altså nu har haft den oprindelige sag på skrivebordet i mere end fire år.

"En beklagelig fejl" siger kommunen

Til sidst må vi en tur tilbage til Københavns Kommune, for de behøver jo slet ikke at vente på udfaldet af alle sagerne hos SLKS for at kræve offentlig adgang ved Christianshavns Vold. Dét bekræfter SLKS her i oktober 2022 i en mail til Magasinet KBH: 

"Kommunen kan til enhver tid håndhæve de regler, hvor kommunen er myndighed. [I forhold til] fjernelse af hegnet afhænger det af, hvor præcis lokalplanen er ang. regler om adgang til privat grund."

Og her har Københavns Kommune altså allerede flere gange slået fast, at der skal være adgang til området.

Da vi første gang skrev om sagen i august 2022, sendte Teknik- og Miljøforvaltningen en udtalelse til Magasinet KBH.

Det var her, man skrev, at man sidst havde snakket med SLKS i 2020 — og at man p.t. ventede på en orientering, når et varsel om påbud var udstedt.

Via aktindsigten står det altså nu klart, at det varsel allerede blev udstedt for tre et halvt år siden — i april 2019.

Vi banker derfor igen på døren hos Københavns Kommune og forelægger dem de fakta, som aktindsigten har fået frem i lyset. Enhedschef Pernille Svenstrup fra Teknik- og Miljøforvaltningen svarer efter nogle dage:

"Forvaltningen har ved en beklagelig fejl ikke fået fulgt op på tilbagemeldingen fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vi vil prioritere sagen og gå i dialog med Noma omkring lovliggørelse af forholdet."

Og her kan vi foreløbig skubbe en nu formentlig tom tallerken til side. Vi er nået til stiens ende — i mere end én betydning. Her i sagens 5. år venter endnu "en dialog" med Noma forude — denne gang fra Københavns Kommune, der altså nu lover at gøre noget ved sagen efter sidst at have kontaktet Noma i 2018.

Magasinet KBH lover, at der ikke går fire år, før vi følger op. Inden årets udgang rapporterer vi om den seneste udvikling i sagen.   

Magasinet KBH spurgte i august Noma om en kommentar til sagen, men Noma har ikke svaret på henvendelsen.

Emner

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling