Åben Stadsgraven — og forbind den med havnen
Kandidat til efterårets kommunalvalg vil åbne op for indelukket vandområde — og styrke 'Det blå København'.
- Kandidat til BR, Moderaterne
- 07aug2025
Det er sommer — og det summer af liv i og omkring havnen.
Uanset om det er hygge langs kajkanten, sejlture i joller og havnerundfarter, eller en tur i bølgen blå, så er havnen blevet en attraktion for os alle.
Det er en relativt hurtig omdannelse, der er sket — fra at være et forladt industrielt landskab, til en levende og attraktiv del af byen.
Noget af udviklingen er planlagt, men meget er blot opstået ved, at initiativrige ildsjæle og almindelige københavnere har invaderet byrummene langs havnen.
Men på nogle punkter virker det næsten som om, livet omkring havnen er kommet bag på rådhuset. Når cykelbroer nu tilføjes som hovsa-løsninger, havne lukkes inde bag lastbilbroer (til Lynetteholm, red.), og centrale spørgsmål som om hvorvidt Langebro skal kunne åbnes eller ej står ubesvarede hen, lader det hele ikke til at være en del af en større plan.
Åben Stadsgraven i nord og syd
Det kan vi ikke byde københavnerne.
Der er brug for en plan for 'Det Blå København' — en plan der er til at stole på og som sætter rammerne for den fremtidige udvikling.
Som en del af en plan for Det Blå København, bør vi se nærmere på alt vand i København.
Stadsgraven
'Stadsgraven' er navnet på det vandområde, der ligger på ydersiden af Christianshavns Vold — mellem Christianshavn og Amager.
Vandet i graven er forbundet med Inderhavnen via to underjordiske rør i nord og syd, men vandudskiftningen er begrænset, og Stadsgraven er ellers et isoleret vandområde.
Undersøgelserne om en åbning fra Margretheholmshavnen til den øvrige havn på tværs af Refshaleøen er et skridt på vejen. Men der er flere muligheder — ikke mindst Stadsgraven.
Stadsgraven omkranser Christianshavn og de gamle volde. Det lidt hengemte vandområde er i dag ganske stillestående og afbrudt af flere vejanlæg.
Men hvis der åbnes i nord og syd — og det kombineres med en ny bro ved bl.a. Torvegade, kan der skabes en stor, blå sammenhæng.
Det er en forbindelse, der både vil forbedre vandkvaliteten — og dermed også badevandskvalitet — og give mulighed for nye aktiviteter på vandet.
Hvilken karakter broerne, vandkanten og området som helhed skal have, skal udvikles sammen med københavnerne.
Som kommune bør vi være ambitiøse på byens vegne og være på forkant med nye løsninger.
I stedet for blot at reagere når initiativrige københavnere indtager nye byrum, bør kommunen gå forrest med en debat om, hvilken by vi vil have, og hvordan vand skal være en del af det.
Hvis jeg bliver valgt ind i Borgerrepræsentationen d. 18 november, vil jeg kæmpe for, at vi aktivt udvikler byen i samarbejde med københavnerne — f.eks. ved at undersøge om Stadsgraven skal åbnes op.
—
Obs
Københavns Kommune lavede faktisk en 'Blå Plan' tilbage i 2003. Men det er altså 22 år siden, og siden har forudsætningerne for livet i havnen ændret sig markant.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Hej Finn;
Du har fuldstændig ret i at By & Havn har lavet en ganske fin zoneplan. Man kan diskutere det rimelige i, at planerne for så central en del af København, styres af By & Havn, og ikke direkte af de folkevalgte, men det er vidst en anden snak.
Til gengæld hæfter jeg mig ved at zoneplanen primært arbejder ud fra tilstanden i dag + blå visioner for de områder By & Havn administrer (omend jeg ikke er 100% inde i den plan endnu). Dvs. at nogle af spørgsmålene som hvorvidt f.eks. de store broer fortsat skal kunne åbnes pga. ønsker om at bevare Tall Ships Race lign kapacitet, ikke direkte besvares. Så der ender med at være et lidt pudsigt tomrum imellem kommuneplanen og zoneplanen, med usikkerhed om hvem der lægger kursen fremadrettet og om det overhovedet sker. Under alle omstændigheder er det pudsigt at der laves en fin zoneplan af By & Havn, hvorefter et centralt spørgsmål om hvorvidt Langebro skal kunne åbne - med alle de afledte konsekvenser for havnens brug - dukker op kort tid efter.
Mht. de konkrete udfordringer ved Torvegade, så vil der naturligvis være behov for markante infrastruktur forandringer - hvis f.eks. muligheden for gennemsejling ønskes. Sådan må det naturligvis være når man laver Christianshavn om til en ø hvor ledninger hidtil har ligget under vejene efter gæsteprincippet.
Overordnet set hæfter jeg mig ved to hovedpunkter:
1. Hvordan København skal udvikle sig skal helst ske ud fra et ønske (inkl. finansiel fornuft) om hvad der er bedst for københavnerne og København - ikke ud fra hvor der er lagt rør og ledninger. Tværtimod burde der netop være langsigtet planer der tydeligt viser hvor der f.eks. kommer broer fremadrettet, så alle kan forholde sig til det - ledningsejere såvel som grundejere. Det ville lejlighedskøberne ved Teglholmen sikkert have sat pris på.
2. Hvad der skal ske i de forskellige bassiner, grave, kanaler osv. skal være i en åben og transparent proces hvor der tænkes i en helhed der også omfatter byen der støder op til. Det kan være at en sådan proces vil munde ud i et samlet ønske om f.eks. at bevare Stadsgraven uden gennemsejlingsmulighed og istedet med fokus på det grønne og lokale bademuligheder. I så fald kunne det resultere i et øget fokus på vandkvaliteten i Stadsgraven, som mig bekendt, er noget ringere end i resten af havnen.Mht. "en ny bro ved bl.a. Torvegade": det er jo et enormt projekt, der kræver en virkeligt attaktiv use-case: hvem og hvormange skulle sejle under den, og hvordan? (Taler vi fx om nogen få kajakker?) Det vil både koste kassen og kræve lukning af en helt central bilforbindelse i meget lang tid. Er det det værd?
Der er lige lagt nye fjernvarmerør under vejen. Og jeg vil gætte på, at de ligger lige omkring niveau 0. Dvs. de skulle omlægges igen for at skabe plads til Thomas' kajak. Er det det værd?
Og først og fremmest er de tre områder af Stadsgraven en særlig værdi for byen, netop fordi de er lukkede for sejlads! Til gavn for natur og mennesker. Fred og ro, biologisk mangfoldighed inkl. truede fuglearter, 350 års fæstningshistorie, en kontrast til både den larmende by og den store havnefritidsklub, jeg lige har skrevet om. Hvis områderne skulle indgå i By og Havns zoneinddeling, skulle det bare hedde "Natur og fred".
Den nordligste del af fæstningsanlægget ved Minebådsgraven (det nederste luftfoto) har lige mistet sin beskyttelse, som en del af en etudehandel mellem staten og kommunen (Wammen og Weiss). Det bliver muligt at ophæve fredningsstatus, til fordel for "udvikling". Det bliver kaldt at "afløfte bindinger". Det må være nok.By og Havn har udgivet en "Zoneplan for Københavns Havn", med fokus på at "skabe plads til endnu flere aktiviteter", altså omtrent som Thomas Sichelkow ønsker sig her. Rekreativt område, opholdsarealer, byen og havnen set som en fritidsklub. Men By og Havn er jo altså ikke Københavns Kommune. Ikke helt. Og de ejer kun mindre dele af havnen. Planen er "et strategisk værktøj, som kategoriserer havnen i seks forskellige typer af zoner og præsenterer mulige udviklingspotentialer for hver."
Jeg hører også sejlere efterlyse en egentlig havneplan, altså konkrete mål for havnen som havnefunktion, med de mangfoldige anvendelser der trods alt stadig trives, men det er vist en helt anden og mere teknisk historie. Og hvis vores politikere lykkes med at spærre havnen af med en "dobbelt svingbro" ved Refshaleøen - og det har de jo tænkt sig, det er med i budgetforhandlingerne lige nu - bliver der nok også bedre plads til fritidsklubben, efterhånden som de andre aktiviteter opgiver havnen og sejler væk.