Ny kanal på vej syd for Refshaleøen?
En ny smutvej til Øresund — og nye byrum ved vandet. Det kan blive resultatet af politisk prioritering.
Refshaleøen er ikke, hvad den giver sig ud for at være. En ø, altså.
For det kunstigt anlagte areal med rødder tilbage i 1870'erne hænger fast på Amager via et cirka 200 meter bredt stykke land.
Og derfor burde den retteligt hedde Refshalehalvøen.
Den manglende ø-status er nok ikke noget, som mange skænker daglige tanker. Men det kan det blive, når Lynetteholm en dag er færdiganlagt.
For Lynetteholm er heller ikke hvad den giver sig ud for at være: En holm, altså.
En 'holm' er nemlig bare et andet ord for en 'ø', og da Lynetteholm reelt "bare" er en udvidelse af Refshaleøens areal, vil den heller ikke være en ø.
Refshaleøen og Lynetteholm er egentlig bare en samlet — og markant — forstørrelse af Amager mod nord. Og når arbejdet er færdigt, vil der derfor pludselig være meget langt fra Inderhavnens vand ud til Øresund.
Men dét potentielle problem kan blive løst med ét greb, der samtidig vil afklare noget af forvirringen omkring, hvad der egentlig er en 'ø' på disse kanter:
En ny kanal syd for Refshaleøen.
Kajak + krydstogt = hårrejsende
I den netop indgåede politiske aftale om Københavns Kommunes budget for 2025 finder man et interessant punkt på side 53.
Det er egentlig ikke meget mere end en indskudt sætning. Men partierne bag aftalen erklærer, at man nu vil undersøge muligheden for at grave en ny kanal syd for Refshaleøen, så det bliver muligt at sejle her med "mindre motorbåde og kajakker".
Magasinet KBH har kigget nærmere på dokumenterne bag, og det er netop Lynetteholms komme, der har inspireret de folkevalgte i Borgerrepræsentationen til at tænke nye kanaltanker.
Når Lynetteholm er anlagt, vil alle skibe og både der vil ud i Øresund mod nord skulle sejle igennem 'Kronløbet'.
Dét er navnet på den smalle passage vand mellem Nordhavn og Lynetteholm der en dag — formentlig — også vil blive udstyret med en port, der skal beskytte det indre København mod stigninger i havvandet.
Her vil f.eks. store krydstogsskibe til Inderhavnen skulle sejle igennem — hvilket vil gøre det til en hårrejsende fornøjelse, hvis man skal samme vej i sin lille kajak eller fem meter lange motorjolle.
Og løsningen kunne altså være endelig at udfri Refshaløen af det semiotiske snyderi som den har bedrevet i halvandet århundrede: Ved at grave en kanal syd for den vil den rent faktisk blive til en ø.
I første omgang er der kun tale om en bevilling på en lille million kroner til en analyse af store og små detaljer som retfærdigvis skal på plads, inden man går i jorden:
Hvor skal kanalen graves? Hvor skal der bygges broer over den? Og hvilke opholdsarealer bør man anlægge langs den?
Det er nogen af de spørgsmål, som analysen skal kigge på.
Fra starten vil man indtænke, hvordan man kan tage ophold ved det "nye "vands bredder og f.eks. lave muligheder for at lægge til i sin kajak.
På det smalleste sted
De foreløbige dokumenter afslører, at man har kig på arealet mellem Krudtløbet og Margretheholm Havn, hvilket er ganske naturligt. Det er nemlig det smalleste stykke land, hvor Refshaløen hæfter på resten af Amager.
En stor del af arealet optages i dag blot en grusplads med lidt spredt beplantning. Men her ligger også en lille klynge boliger, og derfor kan man forestille sig, at en kanal kan komme til at skulle slå et 'knæk'.
Og så skal kanalen ikke mindst passere Refshalevej, der i dag er den eneste adgangsvej til Refshaleøen fra det øvrige København.
Derfor vil det være nødvendigt at bygge i hvert fald én ny bilbro, og man kan også forestille sig, at der vil blive kigget på en ny gang- og cykelbro på den anden side — mod Margretheholm Havn.
Fordi Refshaleøen og Lynetteholm er udset til fremtidig byudvikling, er selvsamme Refshalevej allerede udset til at skulle gennemgå lidt af en forvandling — blandt andet så den kan blive en sikrere forbindelse for byens cyklister.
Resultatet af analysen af en ny kanal forventes at ligge klar i sommeren 2026 — inklusive et økonomisk overslag. Herefter vil det være op til byens politikere, hvad næste skridt bliver.
Man skal nok ikke forvente, at arbejdet starter op inden for de næste par år. Men udgravning af nye kanaler er efterhånden blevet rutinearbejde i et København, hvor et utal af nye vandforbindelser de senere år er blevet udgravet i særligt Sydhavn og Nordhavn.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Området omkring Minebådsgraven forekommer mineret. Eller, det ligner orkanens øje i et stort kompleks af planer – hvor orkanen naturligvis består af en ringvej i tunnel til lufthavnen, en stormflodssikring af en millionby og en gigantisk ”byudvikling” på endnu ikke indvundet land. Og, nå ja, en metro og en ny vej.
I de seneste uger har jeg deltaget i borgermøder om dels en metro øst for Margretheholm (måske) på højbane (måske) – hvilket de lokale absolut ikke er begejstrede for – og måske også en ny vej, som er nævnt i den nye kommuneplan, men som måske bliver gjort umulig af den nye metro, der kommer der hvor vejen skulle have ligget. Men sådan er det jo, når man planlægger et skridt ad gangen.
Og et borgermøde om miljøvurdering af en brutal udvidelse af den gamle vej på vestsiden af Margretheholm, som vil gå hårdt ud over både naturen og byens historie. For dette lidt forpjuskede, forsømte område er jo faktisk Christianshavns svar på Kastellet: det er den anden ende af den gamle Fæstningsring omkring København. Voldanlægget Quinti Lynette, som ind til for få årtier siden lå med spidsen ude i Øresund, var den yderste forpost af forsvar for den danske flåde, inde bag Nyholm.
Men en ny kanal vil faktisk kunne iscenesættes historisk: sydsiden af den kommer til at markere det sted, som var Københavns yderste kyst indtil 1870.
Og den nye cykel- og gangbro, som i hvert fald magasinetkbh forestiller sig her – over til en sti på sejlklubbens private område, som i dag er aflåst – inviterer faktisk til en ide om at lette presset på Refshalevej (hvor der sker for mange ulykker) ved at føre de bløde trafikanter øst om Quinti Lynette. Enten ind på sejlklubbens område, eller lige udenfor.
Området skriger på en samlet planlægning. Er det muligt? Kan staten (Trafikministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen og sikkert mange andre), kommunen (både TMF og ØF), Metroselskabet, selveste de Linde, Sejlklubben, Margretheholms mange ejerforeninger og Refshaleøens Ejendomsselskab (med lokalplan på vej) finde en fælles, fremtidssikret løsning, inkl. biltrafikken til Østlig Ringvej (Sund&Bælt) … og By&Havn??
Vi venter i spænding. Hvad synes du? Både metroen og Refshalevej har deadline for høringssvar om få uger.