13 kilometer lang rute om vandet skal være længere
Den sammenhængende gang- og cykelrute ’Havneringen’ skal udvides. Den nye tur vil blandt andet gå forbi Nordhavn og Refshaleøen.
Hvis man holder af at gå lange ture, mens man nyder udsigten til vand, så kender man måske til ’Havneringen’.
Den 13 km lange gang- og cykelrute løber hele vejen rundt langs inderhavnen i Københavns Havn og passerer mange forskellige byområder — fra Nyhavn i nord til Sluseholmen i syd.
Og den lange grønne rute gennem København står nu til at blive endnu længere. Dét projekt satte Københavns Kommune i første omgang en halv million kroner af til i byens budget for 2026, der blev politisk aftalt i september.
Pengene skal bruges på at fastlægge en rute for forlængelsen, der går under navnet Havneringen II.
Desuden skal undersøgelsen vurdere anlægsprisen og se på muligheder for ekstern finansiering. Det fremgår af et dokument i tilknytning til budgettet.
Selvom ruten altså ikke er kortlagt endnu, er der allerede udpeget nye områder for en god vandretur, som skal plottes ind i det videre arbejde med Havneringen II.
Til den nye østhavn
I stedet for at slutte ved Nyhavn vil fremtidens Havnering formentlig forsætte både nordpå til Nordhavn og mod øst til Refshaleøen, Holmen og Lynetteholm.
Dét er ikke mindst blevet muliggjort efter, at der i september også blev sat penge af til en ny cykelbro fra Kastellet til netop Refshaleøen.
Sidste stop på afgreningen kan dog i sagens natur først komme helt på plads senere hen. Den fulde udbygning af Lynetteholmen forventes nemlig først at være klar i 2070 — om end man allerede i 2029 efter planen kan gå en tur på den første del af den nye halvø.
Fra politisk side håber man, at den forlængede grønne rute vil lokke endnu flere cyklister til at suse rundt i havneområderne, lyder det i notatet til budgettet:
”Samtidigt vil cykelruterne bidrage til at øge kvaliteten af de nye byudviklingsområder på begge sider af havneløbet og gøre disse områder mere attraktive og tilgængelige for københavnere og besøgende,” hedder det videre.
Søsatte en blå plan
Der er sket lidt af en udvikling siden Københavns tid som industrihavn.
Selv Nyhavn — hvor man i dag finder lange køer af turister, der venter på en kanalrundfart — var langt op i det 20. århundrede et sted, hvor fragtskibe frem for turister lagde til kaj.
Og Havneringen er kun ét blandt mange initiativer, der har været med til at transformere byen ved vandet.
I 2023 gjorde Københavns Kommune klar til at søsætte en plan for, hvordan havnen skal udvikle sig frem mod 2028 under navnet ’Blå Plan’.
Dengang lød én af målsætningerne, at man ville have endnu flere badende til at springe i havnen og åbne mere af havnen til rekreativ brug — både for vandsport og liv langs kajkanten.
En del af visionen gik på at lave nye faciliteter langs kajkanten, så der opstår flere byrum ved havnen, hvor københavnerne bare kan mødes og slappe af.
Bedre adgang til vand og opholdssteder
Noget tilsvarende var også en ambition helt tilbage i havneplanen fra 2014, der skuede frem mod 2025. Under overskriften ”en havn af muligheder” skitserede Københavns Kommune flere ønsker, der altså gerne skulle være gået i opfyldelse nu.
Blandt andet lød det, at ”Københavns Havn i 2025 er kendt for at være en af de mest velfungerende, hyggelige og trygge byhavne i en storby”.
Også dengang sigtede man mod flere aktiviteter i havnen, bedre adgang til vandet, flere opholdssteder — både til ”sport og leg og stille steder til afslapning og fordybelse” — samt mere natur.
De fleste kan nok nikke genkendende til, at der i dag er et større udbud af muligheder ved vandet — inklusive flere havnebade og badezoner. Men måske også at havnen visse steder er blevet et offer for sin egen success, og at der nu mangler endnu mere kapacitet.
Med Havneringen II fortsætter man altså nu arbejdet omkring Københavns Havn, så hvis man ikke kan finde en plads langs vandet, kan man i fremtiden i hvert fald nyde udsigten på en endnu længere, sammenhængende gå- eller cykeltur langs det blå.
Embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen står for det indledende arbejde med at kridte ruten op og vurdere anlægsprisen.
Resultatet forventes at blive præsenteret for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i starten af 2027.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Dette projekt rammer faktisk hele to kommunevalgs-relevante sager, hvor man har gjort omtrent det modsatte af de smukke intentioner her om at " øge kvaliteten af de nye byudviklingsområder på begge sider af havneløbet og gøre disse områder mere attraktive og tilgængelige for københavnere og besøgende".
Kommuneplanen fastslår, at Østlig Ringvej gør det nødvendigt at føre fremtidens voldsomme vækst i biltrafikken øst om Margretheholm (nederst på kortet her, langs det hvide område der skal bebygges som en del af "Østhavnen"). Alligevel har man besluttet en Weidekamp-style løsning på Refshalevej langs Minebådsgraven, hvor man vil tromle biltrafik gennem et fortidsminde, der kan forklares som Christianshavns svar på Kastellet. Man vil anlægge en simpel 18 meter bred kørebane-cykelsti-fortov løsning gennem et område, der burde blive bevaret som en grøn oase midt i den enorme byudvikling der er på vej. Det konfliktløsende alternativ, som både Christianshavns Lokaludvalg og jeg selv har foreslået, kunne være at lade vejen være, som den er, reservere den til biler og skabe midlertidige stier til blød trafik, mens man bygger den nye vej på østsiden. (Fx hen over en nedgravet metro, men det er en anden historie.) Derefter kunne den uberørte strækning langs voldgraven nemt konverteres til en bred, lækker cykelsti, der ville passe meget bedre til konceptet Havneringen. Og til fremtidens flod af cyklister fra Lynetteholm.
Forbindelsen over havnen (den lysegrønne streg på kortet): her vil en "dobbelt skråstagsbro" (dvs. to brotårne med et stort antal wirer skråt ud til begge sider, som to store trekanter i landskabet) få karakter af et gardin i et landskab af nationalhistorisk betydning - det landskab, som Havneringen jo netop skulle vise frem. Mens en tunnel er den ultimativt diskrete løsning.